VVS og Varme
Filtrér søgning
Nulstil alle
Brand
Nulstil
  • (3)
  • (2)
  • (2)
  • (1)
Lagerstatus
Nulstil
  • (10)
Pris
Nulstil
79
79
7370
7370
79kr.7370kr.
Vis:
36
produkter1 - 14 af 14
Visning:
Sortér:
Alfabetisk

Fordele ved varmeblæsere

Den største fordel ved en varmeblæser er at den giver en hurtig varme. I modsætning til andre varmekilder, fx brændeovne, er den varm i løbet af ingen tid. Derfor anvendes den især i rum hvor du har brug for hurtig opvarmning. Skal du fx arbejde ude i værkstedet i vintermånederne, er det rart at kunne tænde for blæseren og varme rummet op på få minutter.

En varmeblæser kan også indstilles, så du opnår den ønskede varme. Nogle modeller kan indstilles til en præcis temperatur, mens andre kan justeres til høj eller lav intensitet. Om du vælger det ene eller det andet, afhænger af dine behov. Skal du bruge blæseren i et rum hvor du opholder dig i længere tid, er det fx en fordel at kunne angive en bestemt temperatur.

Mange varmeblæsere kan også indstilles til at varme i et bestemt tidsinterval, fx 15, 30 eller 60 minutter. På den måde skal du ikke huske på at slukke blæseren igen, men kan bare lade den køre indtil den har varmet rummet op.

 

Sådan vælger du den bedste varmeblæser

En varmeblæser er en forholdsvis billig investering. Alligevel er der mange ting du bør overveje inden du bestiller.

Vær især opmærksom på kapaciteten. Nogle varmeblæsere er kun egnede til mindre rum, mens andre kan opvarme flere hundrede kvadratmeter. Derfor er det vigtigt at overveje hvad du skal bruge den til. Skal du blot opvarme et mindre værksted eller hobbyrum, eller har du behov for at opvarme et stort industrilokale?

Derudover bør du også være opmærksom på strømforbruget – især hvis du har et stort opvarmningsbehov og påtænker at bruge varmeblæseren meget – fx som erstatning for en anden varmekilde. Strømforbruget angives i watt per time og kan variere meget afhængig af hvilken model du vælger. Typisk er der en direkte sammenhæng mellem ydeevne og strømforbrug. En kraftig blæser der kan opvarme et stort areal, bruger som regel mere strøm end en mindre kraftig model.

Har du brug for at transportere varmeblæseren, er det en god ide at vælge en lille, kompakt model med en lav vægt. Desuden bør den have et bærevenligt greb eller hjulsæt, så du nemt kan flytte den rundt. Der er ikke noget værre end at skulle bøvle med at transportere en stor og tung varmeblæser, især ikke i kolde omgivelser.

Desuden er det en fordel at vælge en støjsvag model, ikke mindst hvis du skal bruge den til at opvarme et soveværelse eller et rum hvor du ønsker at høre musik eller snakke med andre. Støjniveauet angives i decibel (DB) og kan ligesom strømforbruget svinge meget fra model til model.

Sidst men ikke mindst bør du tage stilling til designet. Det gælder især hvis du skal have den stående fremme hvor andre kan se den – fx i en stue eller et opholdsrum. Ikke alle varmeblæsere ser lige pæne ud, og nogle kan ligefrem virke store og klodsede.

Uanset hvilken blæser du vælger, bør du sikre dig at den har en overophedningsfunktion, der sikrer mod overophedning. En varmeblæser kan nemlig blive meget varm og dermed være årsag til brandskader. Med en indbygget overophedningsfunktion behøver du ikke at bekymre dig om at efterlade blæseren efter brug.

 

Hvad koster en varmeblæser?

Varmeblæsere fås i mange forskellige prisklasser. I den billige ende af skalaen finder du de mindre blæsere til hobbybrug. De koster typisk et par hundrede kroner og egner sig perfekt til opvarmning af fx værksteder, garager eller kælderrum.

I den anden enden af skalaen finder du de kraftige varmekanoner der kan koste adskillige tusindekroner. Den højere pris skyldes især den høje ydeevne, som gør varmekanonen særdeles velegnet til opvarmning af større arealer, fx store haller eller industrilokaler.

 

Gas eller el?

Om du skal vælge en el varmeblæser eller en gaskanon, afhænger af dine behov. En varmeblæser der kører på el, er perfekt til mindre rum og er nem at bruge. Dog kan du ikke bruge den udenfor medmindre du har adgang til en strømforsyning.

En gaskanon er derimod bedre egnet til større arealer, og da den ikke er afhængig af en strømforsyning, kan den anvendes både inde og ude. Dog bør du være opmærksom på at der er en vis brandrisiko forbundet med at bruge en gas varmeblæser – især hvis du placerer den i nærheden af letantændeligt materiale.

 

Find en billig varmeblæser eller varmekanon hos Davidsen

Med en varmeblæser får du en praktisk og effektiv løsning til opvarmning af fx værksted, drivhus eller hobbyrum. Hos Davidsen finder du varmeblæsere til ethvert behov. Vi har både de klassiske varmeblæsere til mindre arealer og kraftfulde varmekanoner til store rum. Vores sortiment inkluderer bl.a. blæsere fra mærkerne Jo-El, Master og Qlima.