Vandbaseret træbeskyttelse

Vandbaseret træbeskyttelse kan anvendes til langt de fleste typer træværk. Men hvad er egentlig fordelene ved at bruge en vandbaseret træbeskyttelse? Hvad skal du være opmærksom på inden du går i gang? Og hvornår er det bedre at bruge en oliebaseret træbeskyttelse?

En introduktion til vandbaseret træbeskyttelse

Vandbaseret træbeskyttelse er det mest almindelige valg når der skal males udendørs træværk. Det skyldes bl.a. at vandbaseret træbeskyttelse er nemt at arbejde med og at pensler blot kan rengøres med vand efter brug. Anvendes terpentinbaseret træbeskyttelse, er det nødvendigt at bruge penselrens.

Mange vælger også vandbaseret træbeskyttelse fordi det ikke indeholder organiske opløsningsmidler – i modsætning til oliebaseret træbeskyttelse som er fortyndet med terpentin – hvorfor det er det også er det mest miljøvenlige valg.

Hvad holdbarhed angår, kan du som udgangspunkt regne med at vandbaseret træbeskyttelse holder længst. Holdbarheden afhænger dog af om der anvendes en transparent eller dækkende træbeskyttelse.

Generelt betragtes vandbaseret træbeskyttelse som det sikre valg fordi den kan bruges uanset hvad der er malet med i forvejen. Dette er ikke tilfældet med oliebaseret træbeskyttelse, som kun hæfter på overflader hvor der er brugt samme type træbeskyttelse.

Den primære ulempe ved vandbaseret træbeskyttelse er tørretiden, som typisk er kortere end for oliebaseret træbeskyttelse, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på vejret inden du påbegynder malerarbejdet.

Er du i tvivl om hvad der er malet med i forvejen, kan du udføre en simpel test:

1. Hæld en smule husholdningssprit på en klud og ifør dig handsker for at beskytte hænderne.

2. Hold kluden på træværket i cirka 30-40 sekunder, og fjern den så igen.

3. Hvis malingen opløses og smitter af på kluden, er der anvendt en vandbaseret træbeskyttelse. Hvis ikke, er der brugt en oliebaseret træbeskyttelse.


Maling med vandbaseret træbeskyttelse

Inden du maler med vandbaseret træbeskyttelse, er det vigtigt at underlaget er rent. Gamle malerrester skal fjernes, træværket skal afvaskes og eventuelle revner og huller skal udfyldes med en egnet spartelmasse. Det er også en god ide at behandle overfladen med grundingsolie for at sikre en god vedhæftning.

Husk at træet skal værre tørt inden træbeskyttelsen påføres. Fugtindholdet på maksimalt være 15 % og kan måles med en såkaldt fugtmåler, som du kan købe i vores byggemarkeder. Det er også vigtigt at det første lag maling er tørt inden det næste påføres.

Er træværket gammelt, slidt eller porøst, bør du overveje at benytte en oliebaseret træbeskyttelse i stedet. Igen er det dog vigtigt at vide hvad der er malet med i forvejen. Er der allerede anvendt en vandbaseret træbeskyttelse, skal du som nævnt ikke male med en oliebaseret træbeskyttelse ovenpå, men i stedt bruge en træbeskyttelse baseret på vand. Er dette ikke nok til at redde træværket, kan det være nødvendigt at udskifte det.

Vandbaseret træbeskyttelse kan anvendes på både ubehandlet og malet træ. I vores sortiment finder du et stort udvalg af vandbaseret træbeskyttelse i en bred vifte af farver – bl.a. pine, ibenholt og teak. Vandbaseret træbeskyttelse kan være enten transparent, halvdækkende eller heldækkende.