Gulve, vægge og lofter
Filtrér søgning
Nulstil alle
Brand
Nulstil
  • (7)
  • (6)
  • (2)
  • (1)
Type
Nulstil
  • (8)
  • (3)
  • (3)
  • (1)
  • (1)
Lagerstatus
Nulstil
  • (10)
Pris
Nulstil
19
19
1309
1309
19kr.1309kr.
Vis:
36
produkter1 - 16 af 16
Visning:
Sortér:
Anbefalet

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Hvad er vådrumssikring?

    En vådrumssikring forhindrer fugt i at trænge ind i husets underliggende konstruktioner, så der ikke opstår problemer med råd, skimmel og svamp. Der findes en lang række vådsikringsprodukter på markedet, og mange producenter tilbyder også komplette vådrumssystemer. Bemærk at det er et lovkrav at vådrumssikre badeværelset.

  2. Hvor stor en del af badeværelset skal vådrumssikres?

    Det afhænger af hvilket materiale gulve og vægge er lavet af, og hvilken belastningsklasse rummet tilhører, men som udgangspunkt gælder at hvis den underliggende konstruktion i sig selv er vandtæt, kan vådsikring undlades. Du kan finde de gældende regler for vådrumssikring i Bygningsreglementet. 

  3. Kan man skifte fliser på badeværelset uden at vådrumssikre?

    Ja, så længe der ikke ændres ved de eksisterende installationer, kan du godt udskifte fliserne uden at der skal laves vådrumssikring. Det er dog nødvendigt at sikre overgange mellem gulv og væg. 

Hvad er et vådrum?

Et vådrum er et rum der udsættes for vandpåvirkning og som indeholder et gulvafløb. Typiske eksempler på vådrum er badeværelse, bryggers og toilet.

Et vådrum opdeles typisk i en vådzone og en fugtzone. Vådzonen omfatter hele gulvet, 10 cm op ad væggen og områder omkring håndvask, badekar og i og omkring bruseniche.

I vådrum der er mindre end 3,5 m2, eller som har en bredde på mindre end 1,3 m, betragtes hele rummet som en vådzone – altså både vægge og gulve. Det skyldes at mindre rum er særligt udsatte for vandpåvirkninger. Tager du fx et bad i et lille badeværelse, er det svært at undgå at sprøjte vand på væggene.

Områder der ikke er vådzoner, kaldes fugtzoner. Da fugtzoner er mindre udsatte for vand, stilles der knap så høje krav til vandtætning.

 

Eksempler på våd- og fugtzoner

Nedenfor finder du eksempler på våd- og fugtzoner i vådrum:

• Eksempel #1: Badeværelse med toilet og håndvask. Her omfatter vådzonen hele gulvet, 10 cm meter op ad væggen og 50 cm omkring håndvasken (til siderne og op).

• Eksempel #2: Badeværelse med bruseniche med faste vægge. Foruden gulv og området omkring håndvasken omfatter vådzonen også hele brusenichen. Er der blot tale om et badeforhæng, omfatter vådzonen 50 cm til siderne.

• Eksempel #3: Badeværelse med badekar. Her omfatter vådzonen også området omkring badekarret. Der måles 50 cm ud til siderne og helt op til loftet.

• Eksempel #4: Bryggers uden gulvafløb. Her er der ingen vådzone da der ikke er installeret et gulvafløb.


Regler om vådrumssikring

Her er nogle af de vigtigste regler omkring vådrumssikring:

1. Vådzoner skal være vandtætte, mens fugtzoner blot behøver at være vandafvisende
2. Samlinger mellem vægge og gulve skal vandtætnes – det samme gælder tilslutninger og rørgennemføringer
3. Skal du male et vådrum, skal du bruge vådrumsmaling. Du bør dog kun male fugtzonen. Vådzoner kan nemlig være svære at vedligeholde.
4. Gulvet skal som udgangspunkt have et fald mod gulvafløbet så vand kan løbe væk

De gældende regler for vådrumssikring opdateres løbende og kan til enhver tid findes i bygningsreglementet.

 

Vandtætning af vægge

Der er flere måder at vandtætne vægge i et vådrum. Bygger du et vådrum op fra bunden, kan du anvende et materiale som allerede er vandtæt – fx beton. Dermed behøver du kun at vandtætne samlinger mellem væg og gulv og give væggen en vandafvisende behandling.

Skal du vandtætne en eksisterende væg, kan du beklæde den med en vandtæt membran. Det gøres nemmest ved at købe en vådrumspakke som indeholder alle de materialer du skal bruge.

En vådrumspakke inkluderer typisk en vejledning der beskriver hvordan du bruger produkterne, og ikke mindst i hvilken rækkefølge de påføres.

Videoen nedenfor viser hvordan du bruger LIP vådrumssystemet, som du kan bestille direkte her på siden.
 
Som du kan se, består vandtætningen af en del trin. Det er derfor vigtigt at følge vejledningen nøje så du undgår at lave kostbare fejl.

 

Godkendte vådrumssystemer

Vådrumssikring er altafgørende for at undgå vandskader. Selvom de særlige forholdsregler gør badeværelset til et af hjemmets dyreste rum, kan det blive en endnu mere kostelig affære at rette op på eventuelle skader.

Derfor bør du ikke blot sikre dig at vådrum vandtætnes i overensstemmelse med de gældende regler på området, men også at du anvender godkendte kvalitetsprodukter fra start til slut.

Hos Davidsen finder du professionelle vådsikringssystemer af høj kvalitet. Vi forhandler bl.a. mærkerne Skalflex og Lip der er førende på området. Se hele udvalget ovenfor. Er du i tvivl om hvilket produkt du skal vælge, er du velkommen til at kontakte os. Vi hjælper dig gerne med at finde den rigtige løsning til dine behov.