Med et af vores udekøkkener kan du opleve glæden ved at tilberede mad under åben himmel – sammen med dem du holder af. Vi har alle de elementer du skal bruge, så du kan sammensætte et udekøkken helt efter dine ønsker.
Med et udekøkken slipper du for at skulle hente ingredienser inde i køkkenet. Du kan så at sige tilberede hele måltidet udenfor og samle de køkkenredskaber du skal bruge ét sted.
Hvis du har adgang til en stikkontakt, kan du også bruge diverse køkkenmaskiner – som fx håndmixer og røremaskine, hvilket er rart hvis du fx skal piske æg eller bage kage.
Nogle udekøkkener er overdækkede, så du kan tilberede mad selvom det regner lidt.
Et udekøkken kan enten være mobilt eller fastmonteret. Fordelen ved et mobilt udekøkken er at du kan flytte rundt på det efter behov – fx hvis du skal gøre plads til ekstra gæster. Vil du have en vask med vandtilslutning og afløb, er der dog grænser for hvor mobilt dit udekøkken kan blive. I praksis vil det altså mere eller mindre blive stående det samme sted.
3 ting som dit udekøkken skal indeholde
Vil du have et udekøkken, har du typisk brug for følgende elementer:
Vask med afløb, så du fx kan skylle og rense grøntsager, vaske dine hænder, skrubbe kartofler og rense fisk
Arbejdsbord hvor du kan skære kød, snitte og hakke grøntsager, tilberede marinader og hvad du ellers har brug for
Et blus hvor du kan koge ris, grøntsager og pasta. Nogle vælger et bord med integreret grill i stedet, så de har det hele samlet et sted. Det kan dog være frustrerende at grillen ikke kan udskiftes.
Udover vask, arbejdsbord og blus, er det praktisk med opbevaringsplads til fx tallerkner, krydderier, skåle, severingsfade og porcelæn.
Her er et plantebord med hylder en oplagt løsning da det gør det nemt at holde styr på dine ting. Fx kan du bruge den nederste hylde til brænde og kul, og have krukker og potter stånde øverst for at puste liv og stemning ind i terrassen.
Nogle planteborde er udstyret med hjul, så du nemt kan flytte rundt på dem. I vores sortiment finder du en bred vifte af planteborde – bl.a. fra Plus og Kabeltromlen.
Gode råd når du skal købe et udendørs køkken
Det kan være en stor beslutning at skulle investere i et udekøkken – især hvis det skal være stort og luksueriøst.
Spørgsmålet er bare: Hvordan vælger du det rigtige udekøkken? Hvad skal du være opmærksom på?
Her er vores anbefalinger:
Vælg et arbejdsbord i materialer der er nemme at vedligeholde, og kan holde til vind og vejr. Da regnvand kan lægge sig på overfladen, er det vigtigt at bordet kan tåle vand. Eksempler på egnede materaialer er rustfrit stål, granit og terrazzo.
Sørg for at arbejdsområdet er stort nok til at du både kan tilberede og opbevare mad. Det er rart hvis flere personer kan stå ved bordet samtidigt, så den ene fx kan snitte og hakke grøntsager, mens den anden laver resten af maden. Så går det lidt hurtigere, ligesom madlavningen bliver til et fælles projekt.
Overvej om grillen skal være integreret i bordet eller ej. Fordelen ved at have grillen ved siden af er at du kan flytte den væk fra arbejdsområdet – fx hvis der dannes meget røg – eller placere den ved spiseområdet, så varmen fra grillen kan udnyttes i de sene aftentimer, hvor der ofte kan være koldt.
Find ud af hvor stort dit behov er. Plejer du at grille meget ude om sommeren, kan det være praktisk med både overdækning, stikkontakt og masser af plads til opbevaring. Men hvis dit behov ikke er så stort, er en løsning med vask, arbejdsområde og grill ofte tilstrækkelig.
Er du i tvivl om hvordan dit udekøkken skal se ud, kan du prøve at søge inspiration på nettet. Her kan du finde masser af ideer til hvordan udekøkkenet kan indrettes, og hvilke elementer der passer sammen.
Køb hele dit udekøkken hos Davidsenshop - vi har alt til udendørs madlavning
Hvordan ville det være at stå og tilberede mad i dit eget udekøkken, mens duften fra grillen breder sig, og gæsterne så småt begynder at tage plads ved bordet?
Det er noget helt særligt at lave mad udenfor - hvad enten det er under åben himmel eller en overdækket terrasse. Og med et af vores udekøkkener kan du tage sommerens grillaftener til helt nye højder.
Vi har alle de elementer du skal bruge for at sammensætte dit eget personlige udekøkken. Du finder planteborde, arbejdsborde med vask og meget mere. Derudover har vi et af Danmarks største udvalg af grill.