Byggeplader
Filtrér søgning
Nulstil alle
Type
Nulstil
  • (9)
  • (3)
  • (6)
  • (6)
  • (4)
Længde
Nulstil
  • (10)
  • (8)
  • (2)
  • (1)
  • (1)
  • (2)
Bredde
Nulstil
  • (10)
  • (8)
  • (1)
  • (2)
  • (3)
  • (1)
Lagerstatus
Nulstil
  • (24)
Pris
Nulstil
31
31
739
739
31kr.739kr.
Vis:
36
produkter1 - 28 af 28
Visning:
Sortér:
Anbefalet

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Kan træplader bruges udendørs?

    Ja, det kan de godt, men det er vigtigt at give pladerne en gang træbeskyttelse for at undgå at de bliver angrebet af skimmelsvamp, råd og insekter. Træpladerne skal behandles cirka en gang om året. 

  2. Kan man lægge fliser på træplader?

    Da træ giver sig, anbefales det som udgangspunkt ikke at lægge fliser ovenpå træplader. Du kan dog opnå et fint resultat ved at lægge et lag fibergipsplader ovenpå træpladerne inden der lægges fliser eller klinker.

  3. Hvad står OSB for?

    OSB er en forkortelse for ”oriented strand board”. OSB plader fremstilles ved at lime lange træspåner sammen under et højt tryk. 

Krydsfiner er nemt at arbejde med

Når du skal bygge skure og møbler, montere gulve eller lægge tag, er det ofte krydsfinerplader du skal have fat i. Krydsfiner har den fordel at det er stærkt, har en lav vægt og er nemt at arbejde med.
Man kan opdele krydsfiner i følgende typer: 

• Tagkrydsfiner som bruges til tagkonstruktioner og som underlag til tagpap og tagbelægninger med metal, skifer, og tagsten. Limen i krydsfinerpladerne er vandfast.

• Gulvplader af krydsfiner som anvendes til både svømmende og bærende undergulve. Til almindelige indendørsgulve kan du nøjes med at vælge krydsfinerplader i anvendelsesklasse 1, men har du særlige behov, kan det være nødvendigt at vælge en anden anvendelsesklasse.

• Krydsfiner til konstruktion som bruges til vægge og møbler. Pladerne fås med forskellige tykkelser og består af mellem tre og syv lag krydsfiner. Hvis du skal bruge dem som vægplader, bør du vælge en forholdsvis tyk krydsfinerplade da væggen skal kunne bære en høj vægt. Til konstruktion af møbler kan du nøjes med en tyndere plade.

• Støbekrydsfiner som bruges til støbning af cement eller som trailerbund. Støbekrydsfiner består af krydsfinerplader i forskellige tykkelser beklædt med fenolfilm på begge sider.

Til indendørs byggeprojekter kan du også bruge østenfiner, som har en rødlig eller gullig overflade. Østenfiner kan indeholde forskellige træsorter, hvorfor kvaliteten kan være meget svingende.

Skal du bruge krydsfiner til udendørs byggeprojekter, anbefaler vi at du vælger en vandfast krydsfinerplade. Du kan genkende vandfast krydsfiner på farven mellem de forskellige lag, som er mørkere end på almindelig krydsfiner.

Det er værd at nævne at det er limen som afgør om fineren er vandfast, ikke den træsort som anvendes under fremstillingen. Vandfast krydsfiner tåler altså ikke vand, medmindre du behandler overfladen med fx lak, træbeskyttelse eller olie. Støbekrydsfiner er den eneste slags krydsfiner der kan tåle alle slags vejrforhold.

Overvej MDF-plader til gør-det-selv projekter i hjemmet

Du har sikkert hørt om MDF-plader før. Pladerne har en pæn, glat overflade, er nemme at arbejde med og bruges til bl.a. møbler, fodlister, paneler og skillevægge.

MDF står for Medium Density Fiberboard, hvilket henviser til at pladerne består af fine træfibre, typisk fra løv- eller nåletræer. Fibrene presses sammen med lim under høj temperatur og tryk.

Her er nogle eksempler på hvad du kan bruge MDF-plader til:

• Hylder
• Skabe
• Borde
• Reoler
• Bogkasser

Da pladerne er modtagelige overfor fugt, anvendes de ikke som bordplader eller til beklædning af indervægge i vådrum. Derimod kan de med fordel bruges til indervægge i opholdsrum.

I modsætning til masonitplader fremstilles MDF-plader ved en tørreproces uden brug af damp. Dette gør pladerne hårde, formstabile og nemme at skære til, slibe og male.

Under fremstillingen anvendes typisk en såkaldt urea-lim, som er en lim der ikke tåler vand. Dette betyder også at pladerne som udgangspunkt kun egner sig til indendørsbrug, medmindre du anvender vandfaste MDF-plader og giver dem den rigtige efterbehandling.

Sammenlignet med spånplader har MDF-plader en pænere overflade, er nemmere at arbejde med og er mere modtagelige overfor fugt.

Almindelige MDF-plader er ubehandlede, men de fås også i en gennemfarvet udgave, ligesom du kan male dem i den nuance du ønsker. Her er det vigtigt først at behandle overfladen med grunder for at sikre en god vedhæftning.
Til lofter og skillevægge er det en god ide at vælge brandfaste MDF-plader, som er behandlet med et særligt brandhæmmende materiale.

Spånplader er et miljøvenligt valg

En af de ældste træplader er den såkaldte spånplade, som anvendes til både bærende konstruktioner som fx vægge og gulve, og til fremstilling af møbler.

Spånplader består af træspåner, som presses sammen med lim under høj temperatur og tryk. Resultatet er en stærk plade, der typisk består af tre lag spåner.

Når du anvender spånplader, er du med til at værne om miljøet. Pladerne består nemlig af affaldsprodukter fra træindustrien, hvorfor fremstillingsprocessen ikke kræver at der fældes nye træer.

Tidligere indeholdt spånplader en stor mængde formaldehyd, som påvirkede indeklimaet negativt, men i dag har man fastsat grænseværdier, som betyder at pladerne afgiver betydeligt mindre formaldehyd end tidligere.

Spånplader kan inddeles i:

• Vandfaste spånplader
• Melaminbelagte spånplader
• Brandhæmmende spånplader
• Gennemfarvede spånplader

Til bordplader vil det være en fordel at vælge spånplader som er belagt med melamin. Dermed får bordet en glat overflade, som er nem at tørre af. Melaminplader kan også bruges til fx hylder eller låger.

Træfiberplader må ikke bruges til isolering

Som navnet antyder, består træfiberplader af små træfibre. Fibrene presses sammen med damp, men der tilsættes ikke lim – i stedet anvendes træfibrenes naturlige indhold af harpiks.

Træfiberplader kan være enten bløde eller hårde. De bløde plader bruges fx som opslagstavle, mens de hårde plader kan bruges som bagbeklædning på skabe og reoler.

Derudover anvendes træfiberplader som underlag til gulve, og specielt i 1950’erne og 1960’erne blev de også brugt til isolering af huse. Man sømmede ganske enkelt pladerne fast på indersiden af huset. Dette gav dog store fugtproblemer, hvorfor man i 1972 besluttede at pladerne ikke længere måtte anvendes til isoleringsformål. Har du et hus som er isoleret med træfiberplader, bør du altså få dem udskiftet. Som alternativ kan du fx bruge gipsplader.

Læs også: Generelt om alternativ isolering

En af de mest almindelige typer træfiberplader er den såkaldte masonitplade, som har sit navn efter W.H. Mason, der oprindeligt opfandt den teknik som bruges til at fremstille pladerne. W.H Mason tog patent på denne teknik, men i dag fremstilles masonitplader i hele verden.

En anden type træfiberplade er huntonitpladen, som bruges til tagkonstruktioner. Pladerne er vandafvisende og diffusionsåbne og har en forventet levetid på op til 50 år. 

I vores sortiment finder du træfiberplader i flere forskellige størrelser.

OSB-plader er et god alternativ til krydsfiner

En OSB-plade består ligesom en spånplade af træspåner og lim, men til fremstillingen bruges lange træspåner som blandes med voks. Dette gør OSB-pladerne modstandsdygtige overfor fugt, ligesom de er mere robuste end almindelige spånplader.

Du kan bruge OSB-plader til bl.a. gulve, tagkonstruktioner og gipsbeklædte indervægge. Faktisk har OSB-plader mange af de samme egenskaber som krydsfiner, men da der til fremstillingen anvendes billigere træ, koster pladerne også mindre.

Når du arbejder med OSB-plader, skal du altid vende den glatte side udad. Hvis du skal bruge pladerne til tagkonstruktioner eller gulve, bør du sikre dig at de har fer og not, så de er nemme at samle.