Maling
Filtrér søgning
Nulstil alle
Brand
Nulstil
  • (79)
  • (6)
  • (5)
Farve
Nulstil
  • (21)
  • (18)
  • (15)
  • (11)
  • (9)
  • (8)
  • (4)
  • (3)
Mængde
Nulstil
  • (43)
  • (21)
  • (14)
  • (5)
  • (3)
  • (2)
  • (1)
  • (1)
Vis alle
Lagerstatus
Nulstil
  • (89)
Vis kun
Nulstil
  • (3)
Pris
Nulstil
99
99
1099
1099
99kr.1099kr.
Vis:
36
produkter1 - 36 af 92
Visning:
Sortér:
Alfabetisk
Side 1 af 3|1 - 36 af 92produkter

Træbeskyttelse til udendørs træværk

Udvendigt træværk, herunder havemøbler, træhegn og altan, udsættes for påvirkninger fra både sol, regn og frost. Uden løbende overfladebehandling vil træet med tiden blive ødelagt og nedbrudt. For at forlænge levetiden er det derfor en god ide at behandle det med træbeskyttelse.

Der er ikke nogen faste regler for hvor ofte udendørs træværk skal behandles da det afhænger af hvor udsat det er for ydre påvirkninger, hvilken træsort der er tale om og hvordan det tidligere er behandlet. Som hovedregel bør du dog som minimum gå træværket efter en gang om året. Nogle træsorter, fx teak, eg og ceder, kan dog holde i mange år uden træbeskyttelse.

Når du skal vælge den rigtige træbeskyttelse, bør du tage stilling til om den skal være transparent, halvdækkende eller heldækkende. Fordelen ved at vælge en transparent træbeskyttelse (også kaldet en laserende træbeskyttelse) er at træets åretegninger og struktur bevares. Til gengæld holder transparent træbeskyttelse ikke længe, og derfor skal træværket behandles jævnligt - gerne en til to gange om året.

Ønsker du en længere holdbarhed, kan du vælge en halv- eller heldækkende træbeskyttelse. En halvdækkende træbeskyttelse holder typisk i to til fire år, mens en heldækkende træbeskyttelse holder i op til otte år. Husk dog på at en dækkende træbeskyttelse også skjuler træets åretegninger, hvormed det mister en del af sit naturlige udtryk.

Inden du behandler med træbeskyttelse, skal du sikre dig at træet er tørt. Maler du på vådt træ, vil malingen skalle af og arbejdet vil være spildt. Er du i tvivl om træet er tørt nok, bør du bruge en såkaldt fugtmåler, som du kan købe i vores byggemarkeder. Fugtindholdet må højest være 15 %.

Det er også vigtigt at lave et grundigt forarbejde. Bruger du en laserende træbeskyttelse, skal træet først have en gang grundingsolie for at sikre en god vedhæftning og give træet en ekstra beskyttelse mod vind og vejr. Anvender du dækkende træbeskyttelse, skal eventuelle revner og sprækker fyldes ud med en egnet fugemasse. Er der mange knaster i træet, kan du bruge knastolie inden træbeskyttelsen påføres.

Det er bedst at male udendørs træværk i sommermånederne fra maj til september – og gerne efter minimum en uge med tørvejr. Giv gerne træet to lag træbeskyttelse for at sikre en god dækning. Inden du påfører det sidste lag, skal du sikre dig at det foregående er tørt. Det er bedst at behandle udendørs træværk når temperaturen er mellem 10-25 °C.

Der er ikke noget facit for hvor længe træbeskyttelse skal tørre da det afhænger af det enkelte produkt. Det tager dog typisk nogle timer før malingen er berøringstør og 3-4 uger før den er gennemtør.

 

Vandbaseret træbeskyttelse

En vandbaseret træbeskyttelse anvendes til langt de fleste typer træværk. Det skyldes bl.a. at den ikke indeholder nogen organiske opløsningsmidler, har en god holdbarhed og nemt kan vaskes af pensler og malerruller.

Skal du behandle meget nedslidt, porøst eller ødelagt træ, vil en oliebaseret træbeskyttelse dog være at foretrække da den trænger længere ind i træet og dermed beskytter bedre mod skimmel, råd og svamp. Vær dog opmærksom på at du ikke må anvende en oliebaseret træbeskyttelse ovenpå en vandbaseret træbeskyttelse. Til gengæld kan det omvendte godt lade sig gøre. Er der allerede brugt en vandbaseret træbeskyttelse, kan du altså fri vælge om du behandler med det ene eller det andet.

Hvis du er i tvivl om hvilken slags træbeskyttelse der er anvendt, kan du lave en simpel test: Påfør en smule xylen på et lille område af træværket. Hvis overfladen bliver blød og elastisk, er der benyttet et vandbaseret produkt. Hvis overfladen derimod forbliver uændret, er der brugt et oliebaseret produkt.

Hverken vand- eller oliebaseret træbeskyttelse bør anvendes indenfor da det afgiver sundhedsskadelige dampe og bidrager til et dårligt indeklima. Da indendørs træ som udgangspunkt er tørt, er det heller ikke nødvendigt at behandle med træbeskyttelse.

Hvor meget træbeskyttelse skal du bruge? Som tommelfingerregel skal der bruges cirka en kvart liter per kvadratmeter til første lag og halvt så meget til andet lag. Skal du male et hegn med målene 150 cm x 540 cm (altså 8,1 m2), skal du altså benytte godt 2 liter træbeskyttelse til første lag (8,1 x 0,25) og cirka 1 liter til andet lag – i alt cirka 3 liter træbeskyttelse.

Bemærk dog at den korrekte mængde afhænger af flere forhold, herunder hvor sugende underlaget er. Derfor er denne beregning kun vejledende.

 

Gori træbeskyttelse

Når træværket skal males, er Gori for mange danskere det foretrukne valg. Gori producerer træbeskyttelse til enhver opgave, og sortimentet inkluderer en bred vifte af farver. Ønsker du en dækkende træbeskyttelse, kan du overveje Gori 606, som har en holdbarhed på op til 12 år og beskytter mod både UV-stråler, fugt, snavs og skimmelsvamp. Gori 606 er især velegnet til ældre træværk.

Til nyere træværk er Gori 612 et fornuftigt bud. Gori 612 er vandbaseret, har en holdbarhed op til 15 år og beskytter mod solens stråler, skimmelsvamp og vand. En anden mulighed er Gori 605, som kan anvendes til en bred vifte af formål. Brug den fx til døre, vinduer, facader og hegn. Gori 605 er velegnet til både nyere og ældre træværk og gik tidligere under navnet Gori 88.

Er du på udkig efter en transparent træbeskyttelse, bør du vælge Gori 502, 505 eller 506, som alle giver en god beskyttelse mod vind og vejr og har en holdbarhed på fire til otte år.

Gori har også udviklet træbeskyttelse specielt til maling af lærketræ, ædeltræ, cedertræ og havemøbler.

Er du i tvivl om hvilken træbeskyttelse du skal vælge, kan du prøve Gori Guiden, som via en række spørgsmål hjælper dig med at finde den rigtige træbeskyttelse.

Udover træbeskyttelse tilbyder Gori grunder, træolie og trævask til rengøring af både inden- og udendørs træværk.

Læs også: Sådan behandler du dit udendørs træværk med træbeskyttelse

 

Valg af farver

Når du skal vælge træbeskyttelse, er det en god ide at vælge en farve som passer naturligt ind i omgivelserne. Skal du male et udendørs hegn, kan du fx vælge en farve som matcher huset, så der skabes et harmonisk og roligt udtryk.

Ønsker du at give træværket liv og bevægelse, kan det være en god ide at anvende kontrastfarver som fx blå og orange. Maler du med flere farver, anbefales det at lade den mest afdæmpede farve fylde mest.

Foretrækker du traditionelle farver som sort, hvid og grå, bør du lade en af farverne være den fremtrædende og kun benytte de andre sporadisk. Du kan fx male en facade sort og lade vinduerne skille sig ud ved at male dem hvide.

Vores Gori træbeskyttelse fås i en række standardfarver som fx mahogni, søgrøn og midnatgrå. Har du specielle ønsker, har du mulighed for at få farven tonet i vores byggemarkeder, hvor vores dygtige medarbejdere også kan hjælpe dig med at vælge den rigtige træbeskyttelse til dit malerprojekt.

Køber du Davidsen træbeskyttelse, kan du vælge mellem farver som antracit (mørkegrå) og klar/transparent.

Både dækkende og transparent træbeskyttelse fås i flere farver.

Læs også: Maling til facader og murværk

 

Træmaling til udendørsbrug

Som alternativ til træbeskyttelse kan du vælge at bruge en maling. Maling har den fordel at det giver en lang holdbarhed og beskytter effektivt mod nedbrydelse af træet. Vær dog opmærksom på at det skjuler åretegningerne i træet og derfor ikke giver det samme udtryk som træbeskyttelse.

Inden du går i gang med at male udendørs træværk, bør du give det en gang grunder. Eventuelle revner og sprækker fyldes ud med en akrylfugemasse og knaster behandles med knastlak for at forhindre harpiksgennemslag og misfarvning.

Det anbefales som hovedregel at male træet 2-3 gange for at sikre en god dækning. Du kan benytte enten en vand- eller oliebaseret maling – førstnævnte er den mest anvendelige til langt de fleste formål, men er træet særligt medtaget, kan en oliebaseret maling være det bedste våben mod yderligere nedbrydning.

Du kan også bruge en plastalkydmaling som kombinerer de bedste egenskaber fra akryl og alkydmalingen. En plastalkrydmaling tørrer hurtigt, har en god vedhæftning og er nem at arbejde med da pensler og andet malerudstyr blot kan rengøres med vand efter brug.

Skal du behandle en terrasse, anbefales det at bruge en terrasseolie i stedet for træbeskyttelse. Det skyldes at terrasseolie trænger ned i træet og dermed lukker af for vand. Anvender du træbeskyttelse, vil der blot dannes en tynd hinde oven på overfladen. Når en træterrasse udsættes for slid, kan denne hinde blive brudt, hvormed vand kan trænge ned i træet og skabe skader.

 

Konstruktiv træbeskyttelse

Der skelnes almindeligvis mellem konstruktiv og kemisk træbeskyttelse. Med kemisk træbeskyttelse behandles træværket med træbeskyttelse, maling eller træolie. Ved konstruktiv træbeskyttelse konstrueres bygningsdele således at træværket i mindst muligt omfang udsættes for vejpåvirkninger.

Her er nogle eksempler på konstruktiv træbeskyttelse:

• Udbedring af revner så vand ikke kan trænge ind i træværket.
• Lodret montering af træværk, så vand kan passere gennem revner og sprækker.
• Brug af overdækning og udhæng til at beskytte træfacader, m.m.
• Montering af træhegn så det ikke har direkte kontakt med jorden.
• Afdækning af stolpeender, så de beskyttes mod vind og vejr.

Som du kan se, er der mange muligheder for at opføre bygninger så de beskyttes mod sol, regn og svamp og dermed holder længere. Konstruktiv træbeskyttelse skal dog ikke ses som en erstatning for almindelig træbeskyttelse, men som et supplement.

Eksempel: Skal du opsætte træhegn i haven, kan du foruden maling med træbeskyttelse placere stolperne på en stolpesko for at undgå jordkontakt, anvende stolpeafdækninger og montere et såkaldt offerbræt i bunden langs de lodrette brædder.

Mangler du træbeskyttelse finder du et stort udvalg såvel online som i vores byggemarkeder. En stor del af vores træbeskyttelse sælges til faste laver priser, men kan med jævne mellemrum også købes på tilbud. Du kan holde dig opdateret om aktuelle tilbud i vores tilbudsavis og via vores nyhedsbrev. Du er også velkommen til at tjekke vores outlet kategori, hvor vi løbende annoncerer kampagnevarer.