Forlæng de lune sommeraftener med en terrassevarmer. Vi har både terrassevarmere til gulv, væg og parasol. Og så forhandler vi det anerkendte mærke Solamagic, som har egne fabrikker i Tyskland, hvilket betyder at hver eneste terrassevarmer er gennemtestet inden den sendes ud til forbrugerne. Solamagic har også fået det tyske kvalitetsstempel fra TÜV. Det er din garanti for at terrassevarmeren er sikker at bruge, og lever op til det producenten lover.
En terrassevarmer med gas placeres bedst i midten af det område der skal opvarmes da varmen spredes ud i en cirkel. En lofthængt terrassevarmer bør placeres over midten af bordet, så varmen fordeles jævnt.
Hvad koster en terrassevarmer i strøm?
En terrassevarmer bruger cirka 1,5 kWh per time. Med en kilowatttimepris på 5 kr. koster det altså 7,5 kr. at lade en terrassevarmer med 1500 watt køre i en time.
Hvilken terrassevarmer skal jeg vælge?
Hvis du har brug for at opvarme et større areal, bør du vælge en gasvarmer. En elvarmer er til gengæld billigere i drift og forurener mindre. Hvis du skal bruge terrassevarmeren i mange timer, bør du altså overveje en elvarmer.
Hvad er en terrassevarmer?
Med en terrassevarmer får du mere glæde af dit uderum. Terrassevarmeren afgiver nemlig en behagelig varme, så du ikke behøver at sidde at fryse.
En terrassevarmer forlænger sæsonen for hvornår du kan nyde de lune aftener på terrassen, og om sommeren kan du sidde udenfor til langt efter at solen er gået ned.
En terrassevarmer kan både bruges på terrasser, altaner og i åbne lysthuse, men som udgangspunkt egner de sig ikke til indendørsbrug (der findes dog elektriske terrassevarmere som kan hænges op i loftet i udestuen, eller i campingvognens fortelt).
Fordele:
+ Spreder hygge og stemning
+ Giver en god varme, så du ikke fryser
+ Forlænger udendørssæsonen
Ulemper:
- Kan være dyr at opvarme med
- Terrassevarmere på gas forurener
Hvilke typer terrassevarmere findes der?
El terrassevarmere
Som navnet antyder, bruger elektriske terrassevarmere strøm, hvilket betyder at de er meget miljøvenlige sammenlignet med fx gasvarmere, der forurener cirka tre gange så meget.
Terrasserevarmere på el har også den fordel at de afgiver varme øjeblikkeligt. Typisk går der ikke mere end 1 sekund fra du tænder apparatet til du mærker varmen. Du behøver altså ikke at vente i hele og halve minutter på at der begynder at ske noget.
Nu sidder du måske og tænker: Det lyder meget god alt sammen… men hvad koster sådan en elektrisk terrassevarmer så?
Det kommer selvfølgelig an på hvilken du vælger, men typisk ligger de i prislejet 2.000-6.000 kr.
Er det dyrt?
Hvis du sammenligner med prisen for en gasvarmer eller infrarød varmelampe… så ja. Men kigger du på driftsudgifterne, ser det pludselig anderledes ud.
Eldrevne terrassevarmere er nemlig meget billige i drift!
Typisk skal du ikke betale mere end 3-4 kroner i timen. Det lyder måske i sig selv som en pæn slat, men til sammenligning koster en gasvarmer 15-45 kroner i timen.
Det betyder at hvis du bruger din el terrassevarmer 100 timer i løbet af en sæson, vil du kunne spare 4.000 kr. – og det er altså på bare én sæson.
Selvom du skal give flere tusinde kroner for en terrassevarmer baseret på el, vil du altså hurtigt tjene pengene hjem igen i form af lavere driftsudgifter.
Hvor stort et område kan en elvarmer opvarme?
Det korte svar: Cirka 9-20 m2. (hvilket for øvrigt er nok til de flestes behov). Har du en stor terrasse, kan du eventuelt supplere med en ekstra terrassevarmer.
Derudover skal du være opmærksom på at en elektriske terrassevarmer skal tilsluttes en stikkontakt. Det er altså bedst hvis du har en udendørs strømforsyning som du kan bruge.
Fordele:
+ Billig i drift
+ Miljøvenlig
+ Varmer med det samme
Ulemper:
- Skal tilsluttes en stikkontakt
- Dyr i anskaffelse sammenlignet med gas
- Har ikke den bedste rækkevidde
Infrarøde terrassevarmere
En infrarød terrassevarmer er ligesom elvarmeren meget energieffektiv. Det hænger sammen med at den ikke opvarmer luften, men kun de objekter den rettes imod. På den måde bliver varmespildet minimalt.
Ulempen er at terrassevarmeren afgiver et rødt lys, som kan virke genererende. Vil du undgå det røde lys, anbefaler vi at du vælger en terrassevarmer fra Solamagic. Solamagic har nemlig udviklet en såkaldt no-glare teknologi, der skær så meget af det røde lys væk at det ikke virker generende.
Hvordan fungerer en infrarød terrassevarmer?
Det er et godt spørgsmål. Lidt forenklet kan man sige at den udsender infrarøde stråler, og når strålerne rammer en person eller en genstand, vil de blive opvarmet. Denne opvarmningsform gør terrassevarmen både miljøvenlig og billig at bruge. Det gør den god hvis du har et stort varmebehov, og bruger uderummet flittigt.
Hvad med prisen?
En infrarød terrassevarmer koster omkring 1.000-3.000 kroner, hvilket altså nogenlunde svarer til prisen for en elvarmer.
Det er værd at nævne at terrassevarmere med infrarødt lys findes i flere forskellige udgaver. Nogle kan stå på gulvet, mens andre hænges op på en parasolfod, et stativ eller en overdækket terrasse.
I modsætning til en gasdrevet terrassevarmer kan lyset fra en infrarød varmelampe også retningsbestemmes. På den måde kan du opvarme de områder på terrassen som du har brug for.
Fordele:
+ Billig i drift
+ Lyset kan retningsbestemmes
Ulemper:
- Rødt lys kan virke generende
Gas terrassevarmere
Har du brug for at opvarme et større område, er det en terrassevarmer på gas du skal vælge. Den har nemlig en stor rækkevidde – typisk omkring 10-50 m2 – hvilket gør den velegnet til fx cafeer, barer, restauranter og store terrasser.
Gasvarmere koster cirka 1.000-1.500 kroner i vejledende salgspris. De er altså noget billigere end både elvarmere og infrarøde terrassevarmere.
Prisen skal dog holdes op imod driftsudgifterne. Det koster nemlig omkring 15-45 kr. i timen at bruge en gasvarmer – altså 5-15 gange som meget som en terrassevarmer på el.
Den høje pris skyldes at der opstår et stort varmespild når der opvarmes med gas. Gasvarmeren opvarmer nemlig ikke kun objekter, men også den omkringliggende luft.
Fordelen er selvfølgelig er du ikke behøver at tilslutte terrassevarmeren en stikkontakt. Du kan altså bruge den stort set hvor som helst uden at skulle trække ekstra kabler.
Vælger du en gasvarmer, skal du sørge for at udskifte gasflaskerne med jævne mellemrum, ligesom du ville gøre det med batterier til elværktøj.
Vær opmærksom på at gasflasker udgør en brandrisiko. Det er derfor vigtigt at du håndterer dem forsvarligt – fx skal du sørge for at du bruger de rigtige gasdåser (dvs. dem som producenten anbefaler).
Når du bruger gasvarmeren, er det bedst at placere den i midten af det område der skal opvarmes.
Hvorfor?
Fordi varmen udsendes i en cirkel omkring terrassevarmeren, og ikke i en bestemt retning (som det fx er tilfældet med de infrarøde varmelamper).
Om vinteren er det en god ide at stille terrassevarmeren i læ fra vind og vejr. Du kan også dække den til med et overtræk (jeps, der findes overtræk som er specielt lavet til terrassevarmere).
Fordele:
+ Opvarmer et stort område
+ Billig at anskaffe
Ulemper:
- Dyr at bruge
- Risiko for ulykker
- Stort varmespild
Hvilken terrassevarmer skal du vælge?
Der er flere ting du skal have med i dine overvejelser når du skal vælge den rigtige terrassevarmer.
Du skal selvfølgelig tage stilling til om den skal være med el, infrarød varme eller gas da det afgør hvad den koster at bruge, hvor stort et område den kan opvarme, og hvor hurtig den bliver varm.
Dernæst skal du tænke over hvordan du vil montere din terrassevarmer. Nogle er fx velegnede til at hænge under en parasol eller markise, mens andre kan monteres på væggen eller et stativ, som du stiller på terrassen.
Vælger du en af Solamagics elektriske strålevarmere, kan du placere den lige der hvor det passer dig, og du er således ikke begrænset til fx at hænge den på en væg.
Det er også en god ide at overveje hvordan du vil regulere varmen på din terrassevarmer. Mange af de terrassevarmere du kan købe i dag, kan fx styres via din smartphone eller en fjernbetjening, så du har kontrol over temperaturen. Men der findes selvfølgelig også terrassevarmere uden mulighed for at regulere varmen.
Er du i tvivl om hvilken terrassevarmer du skal vælge, har Solamagic et online værktøj som hjælper dig med et træffe det rigtige valg. Du svarer ganske enkelt på en række spørgsmål, og får herefter præsenteret de terrassevarmere som matcher dine kriterier.
Hvis du fx angiver at du vil have en terrassevarmer der skal bruges på en ikke overdækket terrasse derhjemme, kan monteres fritstående i op til 2,1 meters højde, og reguleres via en smartphone app, anbefaler Solamagic tre terrassevarmere:
Premium+ 1400 BTC
Premium+ 2000 BTC
Eco+ Pro 2000 BTC
På den måde indskrænkes antallet af valgmuligheder betydeligt, og det bliver nemmere at finde den rigtige terrassevarmer.
En terrassevarmer kan enten monteres under en parasol eller markise, på en væg eller fritstående på et stativ.
Fritstående – vælger du at montere din terrassevarmer på et stativ, kan du nemt flytte varmen derhen hvor du har brug for den. Desuden vil du typisk kunne klikke terrassevarmeren af stativet, hvilket gør det nemt at montere den andre steder hvis du ønsker det.
Vægmontering – med en væghængt terrassevarmer sparer du plads på terrassen, så du har flere kvadratmeter til fx havemøbler og grill. Derfor er den også velegnet til altanen. En anden fordel er at terrassevarmen virker meget diskret når den hænger på væggen, og man vil stort set ikke bemærke den.
Montering under parasol eller markise – denne løsning er oplagt hvis du ønsker at terrassevarmeren skal være så diskret som mulig. Her skal du selvfølgelig sikre dig at terrassevarmerens kabinet ikke bliver så varmt at der er risiko for brand. Vælg fx en af Solamagics terrassevarmere – de bliver kun 50-60 grader varme på ydersiden.
Når du skal montere din terrassevarmer, er det en god ide at finde beslag, skruer og værktøj frem inden du går i gang.
Vi anbefaler du at følger den vedlagte vejledning, som viser præcis hvad du skal gøre. Når du har tilsluttet terrassevarmeren, er det bare at tænde for apparatet, læne dig tilbage og nyde den dejlige varme.
Opbevaring og vedligeholdelse
Det er vigtigt at du opbevarer din terrassevarmer forsvarligt når du ikke bruger den, og derfor anbefaler vi at du sætter dig grundigt ind i producentens anbefalinger om vedligeholdelse.
Køber du en Solamagic terrassevarmer, behøver du ikke tage den ind om vinteren. Den er nemlig designet til at kunne stå ude året rundt. Solamagic terrassevarmere har bl.a. en såkaldt IPX4 klassificering, som betyder at de kan tåle oversprøjtning med vand.
Desuden er de fremstille i stærke og robuste materialer, som gør at de ikke bliver ødelagte når temperaturen sniger sig under frysepunktet, eller det begynder at ruske i træerne.
Vil du tage din terrassevarmer ind om vinteren, kan du med fordel gøre det på samme tidspunkt som du stiller havemøblerne tilbage. Så er det nemmere at huse. Har du en terrassevarmer fra Solamagic, er det nemt at afmontere den – uanset om den hænger på et stativ, sidder på væggen eller er placeret under en parasol eller markise.
Find den rigtige terrassevarmer hos DavidsenShop
Som du sikkert har bemærket, har vi et stort udvalg af terrassevarmere – bl.a. fra den anerkendte producent Solamagic, som fører grundig kontrol med alle deres varmeapparater.
Solamagic har opdelt deres terrassevarmere i seks kategorier, hvilket gør det nemt at vælge den rigtige:
Basic+: Solamagics
Eco+ Pro
Premium+
Air+
Free+
In-ceiling
En af forskellene på de seks serier er garantibetingelserne. Fx får du 2 års garanti med Basic+, mens du får 5 års garanti med Eco+ Pro, Premium+, Air+ og Free+.
In-ceiling dækker over Solamagics lofthængte terrassevarmere. En lofthængt terrassevarmer kan altså integreres i dit uderum, så der skabes et diskret og strømlinet udtryk, hvor terrassevarmeren træder i baggrunden og lader udelivets andre elementer få opmærksomhed.
Solamagic tilbyder også en bred vifte af tilbehør, som gør at du får endnu mere ud af din terrassevarmer.
Du kan fx købe diverse stativer, kabler til at forlænge det område terrassevarmeren kan dække, og en fjernbetjening til at styre varmen.
Bestil din nye terrassevarmer gennem DavidsenShop. Vi leverer hurtigt alle hverdage, så du har din nye terrassevarmer fremme i løbet af få dage.