Der findes rigtig mange typer terrassevarmere. Nedenfor følger en beskrivelse af de mest almindelige terrassevarmere.
En terrassevarmer med el kan være forholdsvis dyr at anskaffe sammenlignet med andre typer terrassevarmere, men på lang sigt er den billigere i drift. Det er desuden også meget praktisk at terrassevarmeren blot skal sættes i en stikkontakt. El-terrassevarmeren er i øvrigt mere miljøvenlig end eksempelvis gasterrassevarmeren da den kun forurener med ca. 1,4-2,0 kw pr. time.
Der findes mange forskellige typer el-terrassevarmere i alle prisklasser. Derfor kan det være svært at beslutte hvilken man skal vælge.
De infrarøde terrassevarmere har ingen opvarmningstid og kan bruges indendørs. En infrarød terrassevarmer fungerer således at den opvarmer objekter og personer (lidt ligesom solen gør) og ikke luften, dvs. at varmen ikke forsvinder ved lidt blæst, men først forsvinder når terrassevarmeren slukkes.
I og med at de infrarøde terrassevarmere må anvendes indendørs, har de også langt flere anvendelsesmuligheder end andre typer terrassevarmere. Du kan for eksempel bruge den i orangeriet, på båden eller i campingvognen.
Så den infrarøde terrassevarmer har nogle helt klare fordele i forhold til andre terrassevarmere på markedet.
Quartz terrassevarmere var forgængeren til de infrarøde el-terrassevarmere. Terrassevarmere baseret på quartz teknologi er typisk lidt dyrere i drift end de nyere infrarøde modeller. Samtidig opvarmer quartz terrassevarmeren lidt anderledes, dvs. at den mere fungerer som en gasterrassevarmer der opvarmer luften fremfor objekter og personer. Quartz terrassevarmeren er derfor oplagt at anvende i havestuen eller andre lukkede områder hvor vinden ikke kan blæse varmen væk.
Quartz terrassevarmeren er tilgengæld meget billig at anskaffe.
Der er dog nogle ting der er værd at overveje inden man køber en ny elterrassevarmer
Den mest almindelige type gasterrassevarmere er fritstående med gasflaskeskjuler i bunden og en reflektor i toppen.
En terrassevarmer med gas opvarmer luften, og varmen spredes jævnt i en cirkel omkring varmeren.
En gasterrassevarmer bruger ca. 1 kg gas i timen og forurener med omkring 3 kilo CO2 pr time.
En gasterrassevarmer er stor og kræver en del plads. Til gengæld er den forholdsvis billig at anskaffe.
En gasflaske rækker til mellem 10 og 20 timers brug, og man skal derfor være opmærksom at man pludselig ikke løber tør for gas.
En terrassevarmer til brænde er forholdsvis billig i brug og fås i forskellige udgaver.
Et bålfad er den mest simple type terrassevarmer og er samtidig billig at anskaffe. Af bålfade kan man enten vælge det helt klassiske eller et bålfad eller en grilltønde der også kan bruges som grill.
Man skal dog være opmærksom på at fordi der er tale om åben ild, skal bålfadet placeres mindst 5 m væk fra nærmeste bygning med fast tag.
Havepejsen fylder noget mere end både el- og gasterrassevarmeren, men til gengæld kan havepejsen også bruges som grill. En havepejs er desuden udstyret med en skorsten der leder røgen væk fra terrassen.
Hos Davidsen finder du et bredt udvalg af terrassevarmere både til stativ, ophæng og parasoller.