Byg
Filtrér søgning
Nulstil alle
Lagerstatus
Nulstil
  • (238)
Vis kun
Nulstil
  • (3)
  • (1)
Pris
Nulstil
5
5
2099
2099
5kr.2099kr.
Vis:
36
produkter1 - 36 af 376
Visning:
Sortér:
Alfabetisk
...
Side 1 af 11|1 - 36 af 376produkter

Hvilket tag skal du vælge?

Det kan være en stor beslutning at skulle vælge ny tag, ikke mindst fordi taget udgør en stor del af husets ydre og kan koste mange tusinde kroner.

Når du skal vælge tag, er der mange faktorer du bør tage hensyn til. Først og fremmest er der udseendet. Her er det vigtigt ikke blot at overveje hvad der falder i din egen personlige smag, men også hvad der er attraktivt for potentielle købere. Et tag med et meget farverigt og bombastisk udtryk kan fx virke af skræmmende og derfor gøre det sværere at sælge huset. Af denne grund er det som udgangspunkt en god ide at vælge en mere diskret og neutral løsning.

Det vigtigste er at tagbeklædningen passer til husets nuværende byggestil. Et ældre bindingsværkshus vil fx se forkert ud med teglsten. Er du i tvivl, kan det du eventuelt lade dig inspirere af andre huse af samme type. Se dig om i nabolaget og læg mærke til hvilken slags tagbeklædning der dominerer i området.

Udover udseendet bør du også være opmærksom på tagets holdbarhed. Nogle tagbeklædninger holder væsentligt længere end andre. Et godt eksempel er teglsten, der med en levetid på 60-100 år, holder i mange årtier. I den anden ende af skalaen finder du belægninger med bølgeeternitplader, der med korrekt montering og regelmæssig vedligeholdelse, kan holde i cirka 20-30 år.

Når du skal vælge nyt tag, er det desuden vigtigt at være opmærksom på tætheden. Jo mere tæt taget er, des bedre er det i stand til at holde vand og fugt ude. Med en belægning af teglsten kan der være mindre utætheder, og derfor monteres ofte et undertag, som beskytter mod den mængde vand som teglstenene ikke kan holde ude.

En løsning med bølgeplader af eternit betragtes derimod som værende 100 % vandtæt – derfor er det i de fleste tilfælde ikke nødvendigt med et undertag. Det betyder også at taget er nemmere at lægge, og har du lidt håndværkersnilde, kan du overveje at lægge det selv.

Endelig er det vigtigt at tage hensyn til eventuelle konstruktionsmæssige begrænsninger. Skal du lægge et let tag hvor der tidligere har været et tungt tag, er der som regel ikke nogen problemer. Men er det den anden vej rundt, kan det være nødvendigt at forstærke tagspærene for at være sikker på at de kan bære det nye tag.

Tunge tagbelægninger omfatter fx teglsten, betontagplader og naturskifer, mens lette tagbelægninger inkluderer bølgeeternit, tagpap og stålplader.

Er du i tvivl om hvorvidt den eksisterende konstruktion kan bære den nye tagbelægning, bør du rådføre dig med en ingeniør som nemt og hurtigt kan regne ud om det kan lade sig gøre.

Når du skal have nyt tag, kan det være en god ide at overveje om der er andre ændringer som ville være relevante at foretage i samme omgang. Det kan fx være efterisolering af taget, udskiftning af tagrender eller montering af ovenlysvinduer.

 

Hvilke typer tag findes der?

Skal du have lagt nyt tag, er mulighederne mange.

Her er et overblik over de mest almindelige tagløsninger:

• Teglsten – en populær tagbelægning som ses på mange parcelhuse. Teglsten holder i mange år, fås i mange forskellige farver – bl.a. sort og rød – og med forskellige overfladebehandlinger – fx glaseret eller mat. Teglsten passer til de fleste huse, dog ikke ældre landhuse og lignende.

• Beton – et billigt alternativ til teglsten. Fås ligesom teglsten i forskellige farver og har det samme æstetiske udtryk, men levetiden er væsentlig kortere. Samtidig er betontagsten mere udsatte for mosbelægninger og kræver derfor mere vedligeholdelse.

• Bølgeeternit – en klassisk tagbelægning som er nem at lægge, kræver minimal vedligeholdelse og passer til de fleste huse. Hvis hældningen på taget er mere end 14 grader, kan pladerne monteres uden undertag. Herhjemme er Cembrit en af de førende producenter af bølgeeternit.

• Tagpap – en fleksibel og billig løsning med en holdbarhed på cirka 40-50 år. Tagpap er meget bøjeligt og kan derfor lægges på tage med specielle udformninger. Af denne grund ses det ofte anvendt på arkitekttegnede bygninger. Tagpap benyttes desuden til mindre havebygninger, fx legehuse, pavilloner, udhuse og lignende.

• Skifertag - der findes som hovedregel to forskellige slags skifertage - cementskifer og naturskifer. Cementskifer har en lang levetid og kræver minimal vedligeholdelse. Som regel har cementskifer en helt glat overflade med en ensartet nuance over hele fladen. Naturskifer er et naturmateriale der er dannet af stenaflejringer. Det har en fantastisk holdbarhed, er mere eller mindre vedligeholdelsesfrit og er ekstremt modstandsdygtigt overfor vejrlige forandringer.

• Undertag - et undertag fungerer som en ekstra beskyttelse mod fugt udefra. Det kan være lavet af en let tagdug eller af tagplader. Ofte hænger valget af undertag sammen med hvilken tagbelægning du har valgt. Nogle undertage fylder nemlig mere end andre, og derfor skal de to tage passe sammen. Ligeledes skal der tages højde for tagets hældning i valget af undertag

Læs også: Love og regler om tagbelægninger

 

Hvad koster et nyt tag?

Det afhænger af mange forhold. Prisen for et nyt tag består dels af materialeomkostninger, dels af montageomkostninger.
Materialeomkostninger omfatter prisen for selve tagbeklædningen. Det kan fx være teglsten, betontagplader eller bølgeeternitplader. Prisen for materialer kan variere meget – ikke blot mellem de forskellige slags tagbeklædninger, men også blandt tagbeklædninger af samme type.

Montageomkostninger omfatter de samlede udgifter til taglægningen. Prisen for at få monteret et nyt tag afhænger især af hvilken slags tag der er tale om. Jo mere krævende og omfattende arbejdet er, des højere er prisen også. Nogle tagbeklædninger – fx bølgeeternitplader - kan du med fordel lægge selv, mens andre løsninger – fx teglsten –kræver professionel assistance.

Når du skal vurdere prisen for tagbelægningen, er det vigtigt at tage holdbarheden med i betragtning. Jo mere robust og holdbart taget er, des dyrere er det typisk også. Et tag der er dyrt i anskaffelse, kan altså sagtens vise sig at være den billigste løsning i længden, hvis det holder i længere tid. Når du skal sammenligne prisen for forskellige tagløsninger, kan det derfor være en god ide at tage udgangspunkt i prisen per år. På den måde får du en mere realistisk vurdering af hvad det koster.

Desuden bør du også tage hensyn til den løbende vedligeholdelse. Alt andet lige vil et tag der kræver meget vedligeholdelse, være dyrere end et tag der stort set ingen vedligeholdelse kræver. For eksempel er et tag med bølgeeternitplader nemmere at vedligeholde end et tag af teglsten og koster også mindre.