Grilludstyr
Filtrér søgning
Nulstil alle
Brand
Nulstil
  • (8)
  • (4)
  • (1)
Lagerstatus
Nulstil
  • (11)
Vis kun
Nulstil
  • (2)
  • (1)
Pris
Nulstil
49
49
900
900
49kr.900kr.
Vis:
36
produkter1 - 15 af 15
Visning:
Sortér:
Anbefalet

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Hvordan bruges et stegetermometer?

    Spidsen af termometret skal placeres i midten af kødet for at få det mest præcise måleresultat. Det er en god ide at stikke det ind fra siden (og ikke oppefra og ned), så du undgår at termometret rammer grillristen.

  2. Hvilken stegetermometer skal man vælge?

    Er du nybegynder, kan du vælge et mere simpelt stegetermometer til at komme i gang. Omvendt kan du også hoppe ud i en af de mere avancerede modeller, som uden tvivl vil gøre madlavningen sjovere.

  3. Skal et stegetermometer med i ovnen?

    Sæt selve spidsen ned i kødet, men træk 'fjernbetjeningen' ud igennem luftspjældet, hvis dit termometer altså har sådan en.

  4. Kan et stegetermometer springe?

    Det bør ikke kunne lade sig gøre. Stegetermometre er lavet til at kunne udholde meget høje temperaturer.

Stegetermometer

Med et stegetermometer kan du holde øje med temperaturen på den mad du griller og dermed sikre dig at kødet bliver præcis som du gerne vil have det.

Stegetermometre findes i mange udgaver og der kan være stor forskel på kvaliteten. Derfor er det vigtigt at vide hvad du skal være opmærksom på inden du køber.

Som tommelfingerregel bør du gå efter et stegetermometer med en hurtig reaktionstid, præcis temperaturmåling og en nål som er nem at placere i kødet.

Vælger du et digitalt stegetermometer, bør du også sikre dig at temperaturen (og eventuelle øvrige data) er nemme at aflæse. Prøv eventuelt stegetermometret af ude i butikken inden du placerer din ordre.

Efter brug er det vigtigt at rengøre stegetermometeret – gerne med det samme. Venter du med at gøre det rent, risikerer du at kødrester sætter sig fast omkring nålen og overfører bakterier til maden næste gang du griller. Mange stegetermometre er vandafvisende og kan derfor sagtens tåle at blive vasket under rindende vand.

 

Grill termometer

Et grilltermometer er et termometer designet specielt til brug ved grillen. Ikke alle stegetermometer kan tåle grill, men mange kan.

Når du skal anvende et grilltermometer, er det vigtigt at placere det korrekt i kødet. Nålen skal ramme midten af kødet, og det er bedst at placere den i siden – på den måde undgår du nemlig at lave huller fra oven og ramme ned i underlaget. Det er også vigtigt at nålen ikke får kontakt med ben og fedtlommer.

Når du har placeret grilltermometret korrekt, er det blot et spørgsmål om at vente til kødet har opnået den rigtige temperatur. Den ideelle temperatur afhænger blandt andet af hvilken slags kød der er tale om og hvordan du ønsker det stegt.

Du finder en oversigt over stegetemperaturer her.

Bemærk at nogle grilltermometre kan give automatisk besked når kødet har opnået den rigtige temperatur, så du slipper for at holde øje med det undervejs. Er dette tilfældet, skal du huske at indstille temperatur og eventuel kødtype inden du placerer termometeret i kødet.

 

Trådløst stegetermometer

Med et trådløst stegetermometer kan du holde øje med temperaturen på kødet uden at være til stede ved grillen. Det betyder at du fx kan tilberede mad inde i køkkenet og følge med i temperaturen, mens kødet passer sig selv ude på grillen.

Et trådløst stegetermometer er typisk udstyret med et digitalt display som gør det nemt at aflæse temperaturen. Som regel er det også forsynet med smarte funktioner – fx mulighed for at indstille kødtype, temperatur og tilberedningsgrad.

Udover trådløse stegetermometre findes også digitale og manuelle stegetermometre.

 

Weber stegetermometer

Ønsker du et stegetermometer der er både hurtigt og præcist, er et grilltermometer fra Weber det oplagte valg.

Weber er især kendt for sit iGrill stegetermometer, der kan forbindes med din smartphone eller tablet og give dig besked når maden er klar til servering.

Derudover har Weber udviklet et digitalt stegetermometer, som både viser temperaturen i celsius og fahrenheit. Med det integrerede display kan du nemt og hurtigt aflæse temperaturen og sikre at kødet bliver helt perfekt.


Weber iGrill

Med Weber iGrill får du et smart og praktisk stegetermometer, der både er digitalt og trådløst. Det giver automatisk besked når kødet er færdigstegt, og du slipper derfor for at skulle holde øje med det undervejs.

Weber iGrill fås i tre udgaver – iGrill mini, iGrill 2 og iGrill 3. Både iGrill Mini og iGrill 2 kan bruges med alle Weber grill, mens iGrill 3 kun passer til Weber Genesis II og Spirit II gasgril.

Derudover er der forskel på batterilevetiden. IGrill Mini har en batterilevetid på 150 timer, iGrill 2 har en batterilevetid på 200 timer, mens iGrill 3 har en batterilevetid på 250 timer.

Desuden kan både iGrill 2 og iGrill 3 måle temperaturen på op til fire stykker kød, hvorimod iGrill Mini kun kan benyttes med én temperaturmåler.

Alle udgaver har den samme rækkevidde – nemlig 45 meter.