Træ
Filtrér søgning
Nulstil alle
Produkttype
Nulstil
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Overflade
Nulstil
  • (8)
Lagerstatus
Nulstil
  • (5)
  • (0)
Pris
Nulstil
29
29
160
160
29kr.160kr.
Vis:
36
produkter1 - 8 af 8
Visning:
Sortér:
Anbefalet

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Hvad er spærtræ?

    Spærtræ består af lange bjælker der, som navnet siger, bruges til spær. Spærtræ fås i forskellige dimensioner og styrkesorteringer, og normalt vil træet være høvlet på alle fire sider, så det er behageligt at arbejde med. 

  2. Hvad bruges spærtræ til?

    Spærtræ bruges primært til bærende konstruktioner. Derfor er det vigtigt at sikre dig at kvaliteten er i orden inden du bestiller. Skal du bruge spærtræ til tagkonstruktioner, skal du som minimum vælge træ med styrkeklasse C18. 

  3. Er spærtræ trykimprægneret?

    Spærtræ kan være trykimprægneret, men det fås også ubehandlet. Trykimprægneret spærtræ må ikke benyttes indendørs. 

Spærtræ til bærende konstruktioner

Spærtræ bruges til bærende konstruktioner hvor der stilles store krav til træets styrke og bæreevne. Det er fx spærtræ du skal bruge i forbindelse med etablering eller renovering af nyt tag. Du kan dog også bruge det til at bygge skure, carporte og garager.

Når du skal vælge spærtræ, er det vigtigt at være opmærksom på styrken. Til bærende konstruktioner, det vil sige konstruktioner der skal kunne bære mere end sig selv, skal du som minimum vælge træ med styrkeklasse C18 (også kaldet T1). Vælger du træ af dårligere kvalitet, som fx C14 eller C16, risikerer du nemlig at konstruktionen kollapser. Træ med styrkeklasse C18 må max have årringe med en bredde på 8 mm og knaster med en størrelse på 36 mm. 

Der stilles ikke krav om at spærtræ skal være trykimprægneret – heller ikke når det anvendes udendørs. Bruger du trykimprægneret træ til bærende konstruktioner, er det dog et krav at det er CE-mærket og styrkesorteret. Dette gælder imidlertid ikke stolper og planker som bruges til fritstående carporte, skure og overdækkede terrasser, som har forbindelse med huset.

Spærtræ minder om reglar, men adskiller sig ved at være styrkesorteret. Det vil altså sige at de er klassificeret efter deres bæreevne. Af den grund er de også dyrere end reglar.

Læs også: Spærtyper

Vælg den rigtige størrelse

Når du skal købe spærtræ, er det vigtigt at vælge de rigtige mål. Skal du bruge træet til bærende konstruktioner, anbefaler vi at du rådfører dig med en fagekspert, så du er sikker på få de korrekte dimensioner.

Spærtræ har normalt en bredde på 45 mm og fås i højder fra 95 mm til 295 mm. Jo højere brædderne er, des større styrke har de typisk også. I vores sortiment finder du spærtræ med følgende mål:

• 45x145 mm
• 45x195 mm
• 45x120 mm
• 45x170 mm
• 45x220 mm
• 45x95 mm
• 45x245 mm
• 45x295 mm

Når du skal vælge spærtræ, vil du opdage at nogle producenter angiver både et nominelt mål og et høvlet mål. Vil du have de faktiske mål på brædderne, er det det høvlede mål du skal tage udgangspunkt i.

Overfladebehandling af spærtræ

Skal du bruge spærtræ til udendørs byggeprojekter, kan det være en god ide at behandle det med træbeskyttelse eller træolie for at forlænge levetiden. Hvis du undlader at overfladebehandle træet, vil det med tiden blive angrebet af råd, svamp og alger.

Vi anbefaler at du behandler træet 1-2 gange om året, men hyppigheden afhænger af hvor slidt træet er. Sørg for at vælge en dag hvor der er tørt i vejret da fugtindholdet i træet ikke må overstige 15 %. Er du i tvivl om træet er tørt nok, kan du bruge en fugtmåler, som du kan købe online og i vores byggemarkeder.

Læs også: Sådan vælger du den bedste træbeskyttelse