Med en af vores saunatønder kan du bringe spaoplevelsen ind i haven. De store glaspartier giver mulighed for at nyde udsigten til den rolige natur, og den dejlige varme fra ovnen spreder hygge og stemning. Vores saunatønder er nemme at samle og kan bruges året rundt, selv i de kolde vintermåneder.
Giver ro og velvære, så du kan give slip på hverdagens bekymringer og komme ned i gear
Bliver hurtigere varm end en saunahytte på grund af sin runde udformning. Der går altså ikke ligeså lang tid før den er klar til brug, og du kan nyde den dejlige varme
Kan bruges året rundt, og om vinteren er der ikke noget bedre end at sidde bag de store glasdøre og nyde udsigten til det snedækkede landskab
Er lavet af træ, hvilket giver en autentisk stemning, ligesom du har mulighed for selv at sætte dit eget præg på saunaens udtryk – fx ved at male den i en anden farve
En del saunatønder har en lille veranda, hvor du kan sidde og nyde udsigten når du er færdig med at opholde dig i saunaen. Mange lægger også deres badetøj på verandaen, så det er lige til at hoppe i bagefter. Der findes dog også saunatønder med indbygget omklædningsrum, så du kan klæde om inde i saunaen. Det ekstra rum betyder imidlertid at saunaen fylder mere. Derfor skal du lige sikre dig at du har plads til den i haven inden du bestiller den.
Skal din saunatønde opvarmes med elovn eller brændeovn? Her er vores råd
Som sagt fås saunatønder både med elovn og brændeovn. Lad os lige kigge lidt nærmere på de to. For hvad er egentlig forskellen? Og måske endnu vigtigere – hvad skal du vælge?
En saunatønde med elektrisk ovn giver følgende fordele:
Du kan nemt styre temperaturen i saunaen ved at skrue på en knap
Du slipper for at tænde op i ovnen med brænde
Vælger du en saunatønde med elvarme, er det en god ide at tjekke dens strømforbrug, så du undgår ubehagelige overraskelser når elregningen dumper ind ad døren.
En saunatønde med et strømforbrug på 9.000 watt, koster fx tre gange så meget i strøm som en saunatønde der bruger 3.000 watt.
En anden ting du skal huske på, er at du ikke må installere saunaen selv. Det skal du have en autoriseret elektriker til.
Da saunaen skal sluttes til en stikkontakt, kan du ikke placere den hvor som helst. Du bliver altså nødt til at finde en placering hvor ledningen kan nå.
Hvad med en brændefyret saunatønde? Er den bedre?
Ikke nødvendigvis – det kommer an på din situation. Lad os lige prøve at få et overblik over fordelene:
Du kan stille den lige der hvor du har lyst da du ikke skal trække ledninger
De levende flammer og det knitrende brænde skaber en autentisk og hyggelig stemning
Det du skal være opmærksom på hvis du vælger en saunatønde med brændeovn, er at du skal have en skorstensfejer til at godkende opsætningen, så risikoen for skorstensbrænd minimeres.
Husk også at det er sværere at styre temperaturen. Du kan ikke bare indstille den til 60 grader for eksempel. I stedet skal du smide mere brænde på hvis du vil øge temperaturen, og åbne vinduet for at sænke den.
Prismæssigt er en brændefyret saunatønde den billigste i drift - såfremt du selv har adgang til brænde. Har du ikke det, er det nødvendigt at købe det – og så bliver saunaen pludselig noget dyrere at bruge.
Vedligeholdelse af din saunatønde – det skal du være opmærksom på
Da en saunatønde er lavet af træ, kræver den typisk en del vedligeholdelse. Omfanget afhænger dog af hvilken træsort saunaen er lavet af. Termowood kan fx tåle at stå uden yderligere behandling – men hvis du vil bevare træets naturlige glød – og undgå at det patinerer – skal du give overfladen en gang træbeskyttelse.
Ved at behandle din saunatønde med træbeskyttelse opnår du følgende:
Du undgår at træet bliver angrebet af svamp, råd og træspisende insekter, så saunaen holder længere
Træets oprindelige udseende bevares, så saunaen ikke kommer til at se trist og kedelig ud
Nu er spørgsmålet selvfølgelig: Hvordan behandler du din saunatønde med træbeskyttelse?
Tja, det er faktisk ikke så svært som man måske umiddelbart skulle tro. Noget af det vigtigste er at du vælger en dag hvor der er tørt i vejret. Og så anbefaler vi at du bruger et træbeskyttelsesmiddel med UV-beskyttelse, så du undgår at træet bliver ødelagt af solen.
Husk at det kan være nødvendigt at give saunatønden flere lag træbeskyttelse for at opnå en god dækning. Normalt er to lag nok.
Hvor skal du placere din nye saunatønde?
Godt spørgsmål. Vi anbefaler at du finder et sted som ligger lidt afsides, så du ikke bliver generet af naboer og forbipasserendes nysgerrige blikke.
Samtidig er det dog en god ide at saunaen ikke står alt for langt fra huset – for så er der mindre chance for at du får den brugt.
Vær opmærksom på at det kan være nødvendigt at søge om byggetilladelse inden du installerer saunatønden. Hovedreglen er at hvis det samlede areal af sekundære bygninger som fx drivhuse og skure overstiger 50 m2, skal du have en byggetilladelse.
Vi anbefaler at du kontakter teknisk forvaltning i den kommune hvor du bor for at forhøre dig om reglerne.
Køb din nye saunatønde hos DavidsenShop, og få den leveret til din adresse
I vores sortiment finder du to slags saunatønder:
Saml-selv saunatønder
Færdigsamlede saunatønder
Flere af saunatønderne kommer med en veranda hvor du kan køle af efter at du har været i saunaen, eller blot lægge dit badetøj.
Vi leverer vores saunatønder til kantsten, og du slipper dermed for selv at du skulle afhente den i en butik.
På din ordrebekræftelse kan du se hvornår vi forventer at kunne levere din sauna.