Robotplæneklippere
Vis:
36
produkter1 - 24 af 24
Visning:
Sortér:
Anbefalet

Klipper græsset hurtigere end traditionelle robotplæneklippere 

Med en Worx robotplæneklipper får du mere tid til at nyde græsplænen. Robotten er nemlig forsynet med en såkaldt AIA-teknologi, som automatisk beregner den mest optimale rute.  

På den måde skal robotten ikke lave unødvendige manøvre – i modsætning til mange andre robotplæneklippere, der konstant må bakke, stoppe op og dreje før de finder den rigtige vej.  

Worx har beregnet hvor hurtig deres robotplæneklipper er i forhold til konkurrenternes, og her er man kommet frem til at den kan klippe 500 m2 græs på 4½ time – hvorimod en konkurrerende robotplæneklipper tager 8 timer om det samme arbejde.  

Som en bonus bliver græsplænen slidt mindre fordi robotten ikke konstant skal foretage unødvendige manøvre.  

Kan komme igennem smalle passager 

Har du en have med mange kringelkroge, er Worx Landroid det helt rigtige valg. Robotten kan nemlig møve sig igennem smalle passager, hvor det ellers kan være svært at komme til. Dermed slipper du for efterfølgende at skulle klippe dele af græsplænen selv.  

I modsætning til mange robotplæneklippere får Landroid også hele passagen med fordi den kører i et zigzag-mønster. Smart.  

Klipper helt ud til græsplænens kant 

Har du haft en robotplæneklipper før, har du sikkert oplevet hvor frustrerende det er løbende at skulle gå kanterne efter fordi robotten ikke kører helt ud til græsplænens ydergrænser.  

Dette problem slipper du for med en Worx Landroid. Robotten er nemlig forsynet med en såkaldt forskudt klinge, som kommer så tæt på græsplænens kant som muligt.  

Worx Landroid er forudindstillet til at klippe græsset langs kanten af plænen to gange om ugen. Kantklipningen udføres inden den almindelige klipning.  

For en god ordens skyld skal det lige nævnes at kun udvalgte modeller kommer med forskudt klinge.  

Det gælder følgende modeller:  

  • M500
  • M700
  • L1000
  • L2000

Som den opmærksomme læser vil bemærke, er det altså kun S300 – Worx’s mindste robotplæneklipper – som ikke er forsynet med forskudt klinge.  

Vender selv tilbage i ladestationen  

Worx Landroid kører automatisk tilbage i ladestationen når det er tid til at lade op. Og skulle det begynde at regne, afbryder den selv græsklipningen og vender tilbage i ladestationen.  

Robotten genoptager klipningen når regnsensoren ikke længere er våd, og der er gået 180 minutter. I Landroid appen – som både fås til Apple og Android – kan du indstille hvor lang tid der skal gå før robotten fortsætter klipningen. Det gør du under punktet regnforsinkelse.  

Hvis du ønsker at robotten skal køre selvom græsset ikke er tørt endnu, kan du deaktivere regneforsinkelsen eller tænde og slukke robotten.  

Worx Landroid kan altså sagtens køre i regnvejr uden at blive ødelagt – men for at få det flotteste resultat er det bedst kun at lade robotten arbejde når der er tørt i vejret.   

Er stort set lydløs 

Er du vant til at bruge en motorplæneklipper, vil du tydeligt kunne høre at Worx Landroid larmer væsentligt mindre.  

Det lave støjniveau gør at du næsten ikke lægger mærke til robotten når den kører rundt på græsplænen. Derudover undgår du at naboerne bliver generet.  

Sikker at bruge 

Sikkerhed er vigtig når det kommer til at vælge den rigtige robotplæneklipper. Og her overholder Worx selvfølgelig de gældende regler. Fx stopper knivene automatisk med at dreje når du løfter robotten.  

Worx Landroid kommer også med pinkode-beskyttelse, hvilket betyder at den kun kan bruges på andre græsplæner hvis der indtastes en pinkode (som du selv vælger).  

Som et ekstra sikkerhedslag skal du registrere din Worx Landroid og pinkoden på virksomhedens hjemmeside.  

Vi anbefaler at du skriver pinkoden ned så du ikke glemmer den. Men skulle uheldet være ude, kan du altid logge ind på Worx’s hjemmeside og finde pinkoden under punktet ”Min Landroid”.  

Klarer stigninger på op til 35 % 

Har du en græsplæne med mange bakker og hældninger, er Worx Landroid værd at kigge nærmere på. Robotten kan nemlig klare stigninger på op til 35 % - hvilket gælder alle deres modeller.  

Automatisk og manuel planlægning  

Med Worx Landroid er der to måder at planlægge græsklipningen – manuel og automatisk planlægning.  

Manuel planlægning kender du måske fra andre robotplæneklippere. Her vælger du selv hvilke dage og tidspunkter robotten skal køre. På den måde kan du altså tilpasse tidsplanen til dine behov.  

Med automatisk planlægning udarbejder Worx Landroid selv en tidsplan baseret på oplysninger om fx vejrforhold, jordtype og græssort. Tidsplanen justeres løbende – fx i takt med at vejret ændrer sig.  

Selvom du vælger automatisk planlægning, kan du programmere robotten til ikke at køre på bestemte tidspunkter. Du kan endda indstille den til stoppe klipningen for den pågældende dag når solen går ned. 

Men hvorfor er det nu smart? 

Jo, lader du robotten køre når mørket er faldet på, risikerer du at den støder ind i pindsvin. Pindsvin bevæger sig meget langsomt, og derfor kan de ikke nå at komme væk når robotplæneklipperen tøffer henover græsplænen. 

Perfekt klipningscyklus sikrer nabolagets grønneste græsplæne  

Med Landroid appen (som ikke koster så meget som en 25-øre), kan du angive oplysninger om græsart, jordbund, gødningstype og meget mere, så robotten kan finjustere sin klipningscyklus i henhold til din græsplæne. Landroid henter også automatisk oplysninger om vejret, og på baggrund af disse data beregner den hvornår det er bedst at klippe græsset.  

Det lyder meget fint - men jeg ved hverken hvilken græssort eller jordtype jeg har.  

Ikke noget problem. Appen guider dig igennem opsætningen, så du er sikker på at få de rigtige oplysninger med. Fx vil du blive spurgt om hvilken fordeling af næringsstoffer der er i den gødning du bruger – disse oplysninger kan du nemt finde på pakken med gødning, hvor der fx kan stå at forholdet mellem næringsstofferne kvælstof, fosfor og kalium er 14-3-15.  

Automatiske opdateringer 

Worx Landroid modtager automatisk nye opdateringer til softwaren. Når der er en ny opdatering klar, popper der en besked op i appen, og det eneste du skal gøre, er at følge instruktionerne på skærmen. Du slipper altså for selv at skulle downloade opdateringen via din computer (som det ofte er tilfældet ved andre robotplæneklippere).  

Med de løbende opdateringer bliver din Worx Landroid hele tiden bedre, så du er sikret den mest optimale klipning af græsplænen. Udover nye funktioner kan opdateringerne også indeholde fejlrettelser, som sikrer at robotten altid virker som den skal.   

Køb din Worx Landroid hos DavidsenShop 

Vil du have en robotplæneklipper som er spækket med den nyeste teknologi, er Worx Landroid et oplagt valg.  

Trods de mange nyttige funktioner koster en Worx robotplæneklipper ikke alverden – mange af modellerne fås til under 10.000 kroner.  

For at gøre det nemt at vælge den rigtige Landroid-model har Worx opdelt sine robotplæneklippere i fem kategorier. 

  • S300
  • M500
  • M700
  • L1000
  • L2000

Tallet i modelnavnet angiver hvor stor en græsplæne robotten kan håndtere. Fx kan Worx S300 klare græsplæner på op til 300 m2, hvorimod L2000 er perfekt til haver på op 2000 m2.  

Udover størrelsen adskiller de fem modeller sig også på andre punkter. Fx er der forskel på klippehøjden – som for S300 kan indstilles til 20-50 mm, mens den for de andre modeller kan indstilles til 20-50 mm.  

I sortimentet finder du også en bred vifte af tilbehør – som fx afgrænsningskabel, garage, offroad hjul og et såkaldt GPS-tracking modul, som gør det muligt at spore og låse robotten hvis den skulle blive stjålet. Bliver den fjernet fra dit område, vil du automatisk få besked på din telefon, så du kan reagere med det samme.