Træ
Filtrér søgning
Nulstil alle
Type
Nulstil
  • (3)
  • (2)
  • (2)
  • (2)
  • (1)
  • (1)
  • (2)
Overflade
Nulstil
  • (7)
  • (5)
Lagerstatus
Nulstil
  • (10)
Pris
Nulstil
17
17
70
70
17kr.70kr.
Vis:
36
produkter1 - 13 af 13
Visning:
Sortér:
Anbefalet

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Hvad er reglar?

    Reglar er lange, spinkle stykker træ, som normalt leveres høvlet på alle sider. Reglar bruges til en bred vifte af byggeprojekter og fås både i trykimprægneret og ubehandlet træ. 

  2. Hvad er forskellen på reglar og lægter?

    Den primære forskel er at reglar er høvlede, mens lægter leveres uhøvlet. Derudover er der forskel på dimensionerne. 

  3. Hvad bruger man reglar til?

    Reglar bruges bl.a. til skillevægge, træterrasser, skunke og som underlag til gulve, men kan også bruges til at konstruere højbede, havebænke, hylder og meget mere. 

Trykimprægneret reglar

Trykimprægneret reglar er velegnet til udendørs byggeprojekter som fx havebænke og legehuse da de er behandlet med en imprægneringsvæske, som beskytter mod råd og svamp.

Selvom du står overfor et udendørs byggeprojekt, er det dog ikke ensbetydende med at du skal bruge trykimprægneret træ. Skal du fx lave et højbed som skal bruges til spiselige planter, bør du undgå at bruge trykimprægneret reglar da de indeholder farlige kemikalier, der kan være skadelige for helbredet.

Som alternativ til trykimprægneret træ kan du bruge reglar i sibirisk lærk. Fordelen ved sibirsk lærk er at det har en god holdbarhed og ikke skal imprægneres for at kunne modstå de danske klimapåvirkninger. Hvis du ikke overfladebehandler træet, vil det dog med tiden miste sin styrke og udvikle en patinagrå farve. Derfor er det en god ide at give det en gang træbeskyttelse eller træolie. Behandlingen foregår bedst i tørvejr – dog ikke i direkte sol.

Trykimprægnerede reglar kommer i flere forskellige størrelser, hvoraf 45x95 mm og 45x195 mm er blandt af de mest almindelige. Når du bestiller reglar, skal du være opmærksom på at der både opgives et nominelt og et høvlet mål. Det nominelle mål angiver træets dimensioner inden det høvles, mens det høvlede mål angiver dimensionerne efter at det er høvlet. 

Find hele udvalget af træ her

Reglar til opbygning af skillevægge

Reglar anvendes i vid udstrækning til opbygning af skillevægge. Når du skal opbygge en skillevæg, er det normalt reglar med målene 45x45 mm du skal have fat i. Disse reglar går også under betegnelsen ”skillerumslægter” og er velegnet til skillevægge med et lag gips. Vælger du at beklæde skelettet med to lag gips på hver side, bør du dog benytte 45x70 mm reglar, mens reglar med målene 45x95 mm bruges hvis hver side beklædes med et lag gips.

Inden du sætter skillevæggen op, er det en god ide at måle op og krydse af der hvor skillevæggen skal være, så du er sikker på at væggen kommer til at være i vater.

Vi anbefaler også at du bruger to lag gips for at give væggen styrke og stabilitet. Bruger du kun et lag, vil det være sværere at hænge billeder op på væggen, og du risikerer også at der opstår revner imellem pladerne.

Som alternativ til reglar kan du bruge stålprofiler. Stålprofiler koster ganske vidst mere end reglar, men til gengæld er de nemmere at arbejde med, og du får en væg som er helt lige.

Inden du monterer gipspladerne, er det en god ide at isolere væggen. Det kan du fx gøre med Flexibatts, som produceres af Rockwool. Flexibatts består af stenuld, som er er et af de bedste isoleringsmaterialer på markedet.

Reglar til spærkonstruktioner

Reglar bruges ikke kun til opbygning af skillevægge, men også til spærkonstruktioner. Her vil man normalt bruge 45x195 mm reglar, som du kan købe hos Davidsenshop. Reglar der må bruges til bærende konstruktioner kaldes også spærtræ og skal som minimum have sorteringsklasse T1 eller K18.

Skal du i gang med at opsætte spær, anbefaler vi at du overlader arbejdet til en fagperson, så du er sikker på at arbejdet bliver udført korrekt.

Hvilken spærtype du skal vælge, afhænger af hvilke krav du har til tagkonstruktionen – herunder om tagrummet skal udnyttes, og om huset skal være med eller uden udhæng.

Er du i tvivl om hvilken slags træ du skal bruge til opsætning af spær, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice.

Hvad kan du ellers bruge reglar af træ til?

Det er et godt spørgsmål. Selvom reglar ofte bruges til skillevægge og spær, kan de også bruges til andre formål. Her er nogle eksempler på byggeprojekter hvor det er normalt at benytte reglar:

• Havebænke
• Højbede
• Minidrivhus
• Hylder
• Reoler
• Taburetter
• Opbevaringskasser
• Dør til skur
• Gulvunderlag

Læs også: Én slags tømmer – 10 byggeprojekter

Hvad er prisen for reglar?

Prisen for reglar afhænger af hvilken type der er tale om, og ikke mindst hvilke dimensioner du skal bruge – 45x45 mm reglar koster fx mindre end 45x195 mm reglar.

Vi har ofte tilbud på vores reglar. Vil du holde dig opdateret om vores priser og kampagner, er du velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev, som også indeholder inspirationsartikler, dybdegående guides og meget mere.