Byg
Vis:
36
produkter1 - 36 af 60
Visning:
Sortér:
Alfabetisk
Side 1 af 2|1 - 36 af 60produkter

Redskabsskure og hytter

Et redskabsrum er velegnet til opbevaring af plæneklipper, haveredskaber, cykler og meget mere.

Redskabsskure findes i flere forskellige materialer. De mest almindelige er træ og stål. Vælger du et skur i træ, skal du i de fleste tilfælde selv skære de enkelte dele til, så de passer i størrelsen. Til gengæld kan du male skuret i netop de farver du ønsker. Mange foretrækker også træ, fordi det passer godt ind i haven og giver en fornemmelse af varme og hygge.

Et redskabsskur i stål har den fordel at det er nemt at samle, fordi alle dele er skåret til på forhånd. Desuden er det nemt at vedligeholde. Det skal fx ikke behandles med træbeskyttelse, maling eller olie. Et stålskur er dog typisk også dyrere end et træskur.

Det kan være en god ide at vælge et redskabsskur med store døre, så du nemt og ubesværet kan få trillebøren eller plæneklipperen igennem. Overvej også om der skal være indbyggede vinduer for et godt lysindfald.

Ligesom andre havebygninger fås redskabsskure i mange størrelser. Det anbefales som udgangspunkt at vælge et haveskur med mere plads end du umiddelbart har brug for, så du har plads til de redskaber du måtte købe fremover.

I stedet for at købe et særskilt redskabsskur kan du også købe en carport med et integreret redskabsrum. Du kan se vores udvalg af carporte her.

 

Regler for haveskure

Når du opfører et haveskur på grunden, er der nogle regler som er vigtige at være opmærksomme på. Hvis det samlede areal af småbygninger – herunder garager, carporte og haveskure - overstiger 50 m2, skal du fx søge om byggetilladelse. Det samme gælder hvis skuret fungerer som tilbygning til huset.

Derudover skal du registrere ændringerne hos BBR-registret – bl.a. fordi de har indflydelse på ejendomsvurderingen. Det kan du gøre her.

 

Hytte til haven

En hytte kan anvendes til mange forskellige formål. Mange bruger den som opholdsrum, gæstehus, kontor eller samlingssted for venner og familie. En træhytte er også velegnet som frirum med plads til ro og fordybelse.

En stor fordel ved en hytte er at den kan bruges til helårsbeboelse. For at dette kan lade sig gøre, skal den dog opfylde nogle særlige regler – dem finder du i bygningsreglementet. Reglerne gælder uanset om du bygger hytten selv eller køber en færdigsamlet hytte.

Inden du søger om byggetilladelse hos kommunen, skal du sikre dig at hytten opfylder kravene til helårsbeboelse, og at du ikke overskrider byggeprocenten. Byggeprocenten afhænger bl.a. af om der er tale om en sommerhusgrund eller en parcelhusgrund.

Det er også en god ide at gøre dig nogle overvejelser om hvad du søger inden du bestiller. Har du nogle særlige krav til hytten? Hvor stor skal den være? Hvilken slags døre foretrækker du? Og skal taget være fladt eller buet?

Når du har opført hytten i haven, er det vigtigt at give besked til forsikringsselskabet – ellers risikerer du at forsikringen ikke dækker i tilfælde af skader.

 

Bjælkehytte i nordisk stil 

En bjælkehytte åbner op for en verden af muligheder. Du kan fx anvende den som gæstehus til overnattende gæster, til opbevaring af fx havemøbler eller haveredskaber, som poolhus, kolonihavehus eller blot som et fristed, hvor du kan koble af fra hverdagens stress og jag. Har børnene venner med hjem, er det også oplagt at lade dem overnatte i hytten.

Ønsker du en bjælkehytte i haven, kan du enten købe en saml-selv hytte eller en færdigsamlet hytte. En saml-selv hytte er typisk det mest økonomiske valg, og der kan derfor være mange penge at spare ved at bygge den selv.

Når du køber en saml-selv hytte, medfølger typisk alle de materialer du har brug for samt en udførlig samlevejledning, der guider dig igennem processen. Med lidt snilde kan du samle hytten selv, men det kan være en god ide at få hjælp fra en håndværker eller bekendt for at lette arbejdet.

Udover selve hytten, bør du også overveje om du har brug for tilbehør som fx isolering, fast tag eller andre vinduer end dem der følger med. Sørg også for at der er et ordentligt fundament, så hytten opfylder eventuelle forsikringsbetingelser.

 

Byg selv shelter

Med et shelter kan du overnatte ude i naturen og nyde de lyse nætter og den flotte stjernehimmel på første parket. Et shelter kan dog bruges til mere end blot overnatning. Du kan fx indrette det med puder og tæpper og dermed skabe et hyggeligt uderum, hvor du kan koble af med en god bog eller lytte til din yndlingsmusik – alt sammen imens du er tæt på naturen.

De fleste shelters er lavet af træ – typisk fyrretræ eller lærketræ. Sidstnævnte har en suveræn holdbarhed og kræver ingen yderligere behandling. Lærketræ har også et stort indhold af harpiks, som beskytter træet imod råd, insektangreb og svamp.

Vælger du et shelter i ubehandlet træ, har du mulighed for at male det i netop de farver du ønsker og dermed skabe et unikt og personligt udtryk.

Shelters fås i mange forskellige størrelser. Overvej derfor gerne hvor mange personer der skal være plads til inden du køber.Der kræves typisk ikke byggetilladelse for at opføre et shelter, men tjek gerne lokalplanen for at være på den sikre side.

Bemærk at en del af vores shelters leveres usamlet og derfor skal samles inden de er klar til brug.

 

Anneks til haven

Et anneks er perfekt til brug som arbejdsrum, hobbyrum, gæsteværelse eller opholdssted.

Skal du bruge et anneks til helårsbeboelse, skal det opfylde reglerne i bygningsreglementet. Reglerne stiller blandt andet krav til isolering, rumhøjde, afstand til naboskel, m.m.

Vil du have et anneks i haven, kan det være en god ide at placere det tæt på hovedhuset, så der er nem adgang til toilet og badeværelse.

Da pladsen i et anneks er begrænset, bør du også nøje overveje hvordan du vil indrette det. Sørg for at udnytte pladsen optimalt – fx ved at bruge hylder, reoler og lignende.

En del af vores annekser er fremstillet af træ og falder derfor i ét med omgivelserne. Husk at træ kræver løbende vedligeholdelse for at bevare sit flotte udtryk.