Redskabsskure
Filtrér søgning
Nulstil alle
  • Mærker
Kvadratmeter (m²)
Nulstil
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Bredde
Nulstil
  • (2)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Længde
Nulstil
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Model
Nulstil
  • (6)
Materiale
Nulstil
  • (6)
Lagerstatus
Nulstil
  • (5)
Pris
Nulstil
2999
2999
14495
14495
2999kr.14495kr.

Hvorfor vælge et stålskur?


Det er der flere grunde til, men for manges vedkommende handler det om at skuret kræver minimal vedligeholdelse. 


Et stålskur skal nemlig ikke overfladebehandles med olie, træbeskyttelse eller maling – som det ellers ville kræve hvis skuret var lavet af træ. 


Et redskabsskur i stål har også en lang holdbarhed da det ikke bliver angrebet af fx råd eller svamp. 


Derudover er det nemt at sætte op. Profilerne er nemlig skåret til på forhånd og har derfor den rigtige størrelse ved levering. 


Hvilket stålskur skal du købe?


Hvis du vil have et stålskur, er det vigtigt at gøre dig nogle tanker om hvor stort det skal være. 


Her er det en god ide at tænke dine fremtidige behov ind i dine overvejelser. 


Hvis du fx ved at du på et tidspunkt får behov for en fejemaskine, skal du sikre dig at der er plads til den.


Husk også at der er regler for hvor meget du må bebygge på grunden. 


Ifølge bygningsreglementet må du ikke bebygge mere end 30 % af en almindelig parcelhusgrund.


Dog skal de første 50 m2 af sekundær bebyggelse – som fx carporte, drivhuse og pavilloner – ikke medregnes. 


Eller sagt med andre ord: 


Er det samlede areal af sekundær bebyggelse under 50 m2, behøver du ikke at bekymre dig for om du overskrider bebyggelsesprocenten, ligesom du heller ikke skal tænke på at søge om byggetilladelse. 


Først når det samlede areal af sekundær bebyggelse overstiger 50 m2, kræves en byggetilladelse fra kommunen.  


Inspiration til stålskure


Udover størrelsen på skuret gør du klogt i at overveje hvad du skal bruge det til. 


Skal det fx bruges til opbevaring af din plæneklipper, skal du sikre dig at døråbningen er bred nok til at du kan skubbe plæneklipperen igennem. 


Og har du behov for opbevaring af fx cykler eller brænde, kan du med fordel vælge et redskabsrum med halvtag. 


Hvor er det bedst at placere dit redskabsskur?


Det er en god ide at placere skuret, så det ikke står direkte under et træ. 


Hvis blade fra træet falder ned og lander på skuret, kan det nemlig bevirke at overfladen begynder at ruste. 


Vær også opmærksom på at du ikke må placere skuret nærmere end 2,5 meter fra naboskellet.


Dette gælder dog ikke hvis følgende betingelser er opfyldt: 


• Den samlede længde af alle småbygninger er mindre end 12 meter. 


• Der er ikke nogen døre, vinduer eller andre åbninger som vender over mod naboen. 


• Skuret rager ikke mere end 2,5 meter over terrænhøjde. 


• Tagvand holdes på egen grund. 


Hvad koster et redskabsskur i stål?


Prisen for et redskabsskur i stål afhænger af hvor stort det er, og hvordan det ser ud. 


Køber du et stålskur som saml-selv-sæt, ligger prisen i omegnen af 5.000 kr.


Vil du have et gulv i skuret, skal du selv købe gulvpladerne. 


Du vil også selv skulle afholde udgifter til eventuel isolering. Isoleringen gør skuret frostsikkert, så du kan opbevare fx hårde hvidevarer og madvarer. 


Det kan også være en god ide at montere en lampe i redskabsskuret, så du kan orientere dig i mørket.


Hvad kan du opbevare i skuret?


Et skur er velegnet til opbevaring af fx haveredskaber, plæneklipper, værktøj, havemøbler, parasoller og cykler. 


Haveredskaberne kan du med fordel hænge op på kroge. Så er de mindre udsatte for fugt og optager ikke plads på gulvet (som du så kan bruge til andre ting). 


Vi fraråder at du bruger skuret til opbevaring af ting som kan tage skade af vind og vejr. Det kan fx være fotoalbums, bøger og overvintrende planter.


Find dit nye redskabsskur i stål hos davidsenshop.dk 


Vil du have et redskabsskur som er nemt at vedligeholde, skal du vælge et skur i stål. 


Vores sortiment inkluderer en bred vifte af stålskure – fra de små skure på under 5 m2 til de store på over 10 m2. 


Bestil dit nye skur i dag, og få det leveret til din adresse indenfor få dage.