Beskæring og anlæg
Vis:
36
produkter1 - 1 af 1
Visning:
Sortér:
Anbefalet

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Hvor tung skal en pladevibrator være?

    Hvis du blot skal komprimere sand og grus, kan du nøjes med en pladevibrator på 90 kg. Men skal du bruge maskinen på beton eller oven på den færdige belægning, skal du vælge en model på minimum 200 kg. 

  2. Hvilken pladevibrator skal jeg vælge?

    Vælg gerne en tung pladevibrator med en høj kompressionsdybde og en stor slagkraft, så du er sikker på at underlaget bliver helt stabilt og undgår at belægningen sætter sig. Du bør også sikre dig at maskinen er forsynet med en gummimåtte, så du undgår at belægningen revner. 

  3. Hvordan virker en pladevibrator?

    En pladevibrator er forsynet med en motor, som driver et svinghjul. Svinghjulet har en ujævn vægtfordeling, der får bundpladen til at vibrere, hvormed underlaget komprimeres, så det fylder mindre og bliver mere jævnt. 

Valg af pladevibrator

Når du skal købe pladevibrator, er mulighederne mange. Første skridt er at spørge dig selv hvilke behov du har. Der er nemlig stor forskel på at skulle komprimere et underlag til belægningsfliser i haven og asfalt på en større vej.

Her er det især vigtigt at være opmærksom på slagstyrken som fortæller noget om hvor kraftig pladevibratoren er. Har den fx en slagstyrke på 2000 kg, vil den typisk kunne stampe omkring 20 cm sand og grus, mens en slagstyrke på 1000 kg giver mulighed for at vibrere omkring 10 cm jord.

Hvis du skal lægge en belægning der skal kunne modstå tung trafik (fx en asfalteret vej), bør du vælge en pladevibrator med stor slagstyrke og høj kompressionsdybde. Skal du blot lægge fliser og sten i haven, kan du derimod nøjes med en mindre kraftig maskine.

Uanset hvad dine behov måtte være, er det en god ide at vælge en pladevibrator med gummimåtte. På den måde beskyttes belægningen mod revnedannelse, støjgener fra pladevibratoren reduceres og maskinens bundplade beskyttes mod skader.

Læs også: 5 fejl der får din indkørsel til at skride

 

Sikkerhed

Når du skal bruge en pladevibrator, er der flere ting du bør være opmærksom på.

Det er bl.a. vigtigt at bruge høreværn imens maskinen er tændt da den larmer så meget at der kan opstå varige høreskader – især ved længere tids brug. Ifølge høreforeningen skal høreværn anvendes ved et støjniveau på 80 dB eller derover.

Du bør også undgå at bruge maskinen i længere tid ad gangen. Det skyldes at der er risiko for at få hvide fingre – en sygdom som er kendetegnet ved kolde og blege fingre, smerter samt nedsat bevægelighed i fingrene.

For at undgå hvide fingre anbefales det at holde rigeligt med pauser undervejs og opdele arbejdet i etaper frem for at tage det hele på en gang. I arbejdsmæssig sammenhæng må en pladevibrator maksimalt bruges i to timer ad gangen.

Når du skal løfte en pladevibrator, bør du altid tage dine forholdsregler da maskinen kan være meget tung. De fleste pladevibratorer er heldigvis udstyret med løftehåndtag som gør det nemmere at få fat. Nogle modeller har også hjul, så du nemt kan transportere maskinen.

Det er også en god ide at anvende den rigtige løfteteknik:

• Hold hoved højt og ryggen rank

• Træk skuldrene tilbage

• Sørg for at begge fødder er solidt plantet i jorden

Overvej også at få hjælp fra en ven eller nabo – det gør arbejdet en del nemmere og reducerer risikoen for rygskader.

Bemærk i øvrigt at motoren bliver meget varm under brug. Derfor bør du undgå at røre ved den når den er tændt.

 

Vedligeholdelse

En pladevibrator kræver en del vedligeholdelse. Det er bl.a. vigtigt at rengøre den efter brug. Især bundpladen bliver hurtigt beskidt og kræver derfor ekstra opmærksomhed.

Skidt og snavs finder desuden nemt vej til luftfiltret. Derfor bør det jævnligt tjekkes og renses.

Derudover er det vigtigt at opbevare maskinen korrekt. Skal den ikke bruges i længere tid, bør du fjerne snavs, sten og mudder fra vibratorpladen inden den stilles hen og enten rense eller udskifte luftfilteret. Det kan desuden være en god ide at skifte olie.

En pladevibrator opbevares bedst et tørt sted. Både motor og bundplade bør tildækkes.

OBS: Husk at bruge den rigtige olietype til pladevibratoren.

 

Hvad koster en stamper?

Prisen for en pladevibrator svinger meget og afhænger især af hvor kraftig den skal være.

De billige modeller vejer ikke så meget og er derfor nemme at manøvre og transportere. Til gengæld har de ikke så høj en slagkraft og egner sig derfor bedst til mindre opgaver – fx anlæg af sten og fliser i haven.

Står du overfor en mere krævende opgave, bør du i stedet investere i en pladevibrator med større slagkraft og kompressionsdybde. Disse modeller koster en del mere og er også tungere end de billigere løsninger.