Med en pizzaovn kan du tilberede en hjemmelavet pizza på kun 1-2 minutter. Vi forhandler pizzaovne fra mærker som Cozze og Le Feu, der begge lægger vægt på at kvaliteten skal være i orden. Gå på opdagelse i sortimentet nedenfor, og find en udendørs pizzaovn der passer til din smag. Vi leverer dag til dag.
I modsætning til en almindelig ovn kan en pizzaovn blive meget varmere. Faktisk kan temperaturen nå op på 400-500 C.
Med så høje temperaturer kan du lave sprøde gourmetpizzaer på kun 2 minutter.
Dejen bliver gennembagt og sprød, og ingredienserne på toppen bliver varme, men bevarer deres friske smag da de kun er i ovnen i meget kort tid.
Kort sagt: Med en pizzaovn kan du lave ægte italienske pizzaer uden at du skal bruge alt for meget tid på det.
Hvilke typer pizzaovne findes der?
Der findes pizzaovne med både gas, brænde, træpiller og el.
Gasfyret pizzaovn
Fordelen ved en gasfyret pizzaovn er at den bliver varm på rekordtid. Desuden giver den en jævn og ensartet varme.
Det der taler imod at vælge en gasfyret pizzaovn, er at den mangler den autenticitet som ægte træ giver. Du går altså glip af den levende ild, som spreder varme og hygge.
Brændefyret pizzaovn
Vil du nyde det smukke flammespil og lyden af træt der knitrer, skal du vælge en brændefyret pizzaovn.
En brændefyret pizzaovn kan blive meget varm og bibeholder en konstant temperatur under hele bagetiden.
Med en brændefyret pizzaovn får du en fantastisk smag og ægte italiensk stemning som du kender det fra et rigtigt pizzeria.
Den eneste ulempe er at pizzaovnen kræver en del arbejde. Du skal nemlig vente til træet bliver til gløder før du sætter pizzaen i ovnen, og det kan godt tage lidt tid.
Pizzaovn med træpiller
En pizzaovn med træpiller giver en autentisk, træfyret smag, og opnår hurtigt en høj temperatur, så du kan lave sprøde pizzaer med en perfekt bund.
Vælger du en pizzaovn med træpiller, er det vigtigt at du køber de rigtige træpiller. Træpillerne skal være fødevaregodkendte – så er du sikker på at de ikke indeholder farlige kemikalier.
Det er også en fordel hvis de danner så lidt aske som muligt. På den måde vil der være mindre rengøringsarbejde efterfølgende.
Flere producenter har de træpiller som du skal bruge, hvilket gør det nemt at finde de rigtige.
Elektrisk pizzaovn
Endelig er der de elektriske pizzaovne, som har den fordel at de kan bruges indenfor. Dermed er du uafhængig af vejret, og kan lave pizzaer af restaurantkvalitet året rundt. Vil du have en indendørs pizzaovn, er det altså en god ide at vælge en med el.
En elektrisk pizzaovn giver selvfølgelig ikke den samme autenticitet som en pizzaovn med træ eller kul. Til gengæld er den nem at bruge, bliver hurtig varm og laver perfekte pizzaer hver gang.
Hvilken pizzaovn skal du vælge?
Har du ikke haft en pizzaovn før, kan det være svært at vælge mellem de mange muligheder.
Er du i tvivl om din pizzaovn skal være med træ, gas eller kul, kan du vælge en model som kombinerer flere forskellige opvarmningsformer.
Du kan fx få pizzaovne der både kan tilsluttes en gasflaske og opvarmes med træ. Det giver dig masser af fleksibilitet når du skal lave pizza!
Her er nogle andre ting som du bør have med i dine overvejelser når du skal vælge den rigtige pizzaovn.
1. Størrelse
Mange af de pizzaovne du kan købe, fås i flere størrelser. Typisk angives størrelsen i tommer. En tomme svarer til 2,6 centimeter. Så hvis du vælger en pizzaovn på 13", vil du kunne bage pizzaer der er cirka 34 centimeter i diameter.
2. Vedligeholdelse
Det er bedst at vælge en pizzaovn som er nem at vedligeholde, især hvis du bruger den ofte. Kig fx på om den keramiske sten er nem at fjerne, så ovnen er let at rengøre.
3. Tilberedningstid
Vi anbefaler at du vælger en pizzaovn med en hurtig tilberedningstid. Så kan du hurtigt have flere pizzaer klar, hvilket er en fordel hvis I er flere der skal spise sammen. Mange af de pizzaovne du kan købe i dag, kan bager pizzaen på blot 1-2 minutter, det er noget hurtigere end hvis du bruger en traditionel ovn.
4. Opvarmningstid
Derudover er det selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på hvor hurtigt ovnen bliver varm. Mange pizzaovne tager ikke mere end 10-20 minutter om at opnå den rigtige temperatur. Både pizzaovne med gas og træpiller bliver hurtigt varme, hvorimod brændefyrede pizzaovne tager længere tid om at blive klar.
5. Vægt
Også vægten har noget at sige – i hvert fald hvis du vil kunne have din pizzaovn med på udflugter og picnicture uden det store besvær. Jo mindre pizzaovnen vejer, desto nemmere er den at transportere. Med en transportabel pizzaovn kan du lave lækker pizza på farten.
6. Materiale
En anden ting der er værd at have med i dine overvejelser, er hvilket materiale pizzaovnen er lavet af. En stenovn holder effektivt på varmen, hvilket gør den velegnet til både at lave pizzaer, bage brød og langtidsstege kød. En pizzaovn i rustfrit stål opnår derimod hurtigt den optimale temperatur – typisk indenfor 10-15 minutter.
7. Skorsten
Du kan både få pizzaovne med og uden skorsten. Fordelen ved at vælge en pizzaovn med skorsten, er at røgen ledes væk, så den ikke kommer i hovedet. Dette er et plus hvis I er flere som sidder omkring pizzaovnen samtidig.
En pizzaovn med skorsten giver også et kraftigere sug og en bedre forbrænding. Derfor vil en pizzaovn med skorsten ofte være at foretrække.
8. Isolering
Sørg for at vælge en pizzaovn der er godt isoleret. Jo bedre den er isoleret, desto bedre vil den holde på varmen. Isoleringen sikrer også at varmen bliver jævnt fordelt, så pizzaen bliver bagt ensartet over det hele.
9. Design
Der er stor forskel på hvordan pizzaovne ser ud, og nogle producenter har ligefrem valgt at slå sig på designet. Det gælder fx Le Feu, som laver pizzaovne i et klassisk, enkelt og tidløst design med nordiske undertoner. Le Feu er et godt bud hvis du vil have en pizzaovn som skiller sig ud og bliver lagt mærke til.
Hvad koster en pizzaovn?
Du kan få en pizzaovn for omkring 1.000 kroner, men hvis designet skal være anderledes, kan prisen snildt løbe op i 5.000 kroner eller mere.
Udover prisen for selve pizzaovnen er det også en god ide at tage højde for hvad den koster at bruge. Der er nemlig forskel på om du fyrer med gas, el, brænde eller træpiller.
Derfor er det også være en god ide at vælge en pizzaovn der er kompatibel med flere brændstoftyper. Så får du nemlig mere kontrol over prisen.
Desuden opnår du en bedre forsyningssikkerhed. Hvis du fx vælger en pizzaovn med træpiller, og der opstår mangel på træpiller, risikerer du at du ikke længere kan lave pizzaer med din pizzaovn.
Hvilket brænde skal du vælge til din pizzaovn?
Har du en brændefyret pizzaovn, er det bedst at bruge hårdttræ som fx bøgetræ eller egetræ. Fordelen ved hårdttræ er at det brænder langsomt og giver en jævn og ensartet forbrænding.
Har du ikke mulighed for at skaffe bøgetræ eller egetræ kan du bruge ask, birk eller avnbøg, som også er hårdttræ.
Vi fraråder dog at du bruger fyr eller gran. Disse træsorter brænder hurtigt, og du vil derfor tit skulle fylde mere brænde på for at holde gang i varmen. Gran og fyr kan også give pizzaen en dårlig smag.
Det er også vigtigt at træet er tørt. Hvis fugtindholdet er for høj, vil der gå lang tid før pizzaovnen opnår en tilstrækkelig høj temperatur. Husk at når du laver pizza, skal temperaturen helst nå op på 400-500 grader for at få det bedste resultat.
Mange pizzaovne har et indbygget termometer, så du nemt kan holde øje med temperaturen.
Køb din nye pizzaovn hos Davidsen
Vil du i gang med at lave pizzaer af restaurantkvalitet? Så vil du blive glad for en pizzaovn.
I vores sortiment finder du både pizzaovne med gas og træpiller. Pizzaovnene fås i flere størrelser, så du nemt kan finde en der passer til dine behov.