Malerudstyr og tilbehør
Filtrér søgning
Nulstil alle
Type
Nulstil
  • (6)
  • (7)
  • (4)
  • (4)
  • (4)
  • (6)
  • (1)
  • (1)
Vis alle
Længde
Nulstil
  • (12)
  • (12)
  • (9)
  • (6)
  • (5)
  • (5)
  • (4)
  • (4)
Vis alle
Brand
Nulstil
  • (16)
  • (1)
Lagerstatus
Nulstil
  • (37)
Pris
Nulstil
9
9
210
210
9kr.210kr.
Vis:
36
produkter1 - 36 af 39
Visning:
Sortér:
Anbefalet
Side 1 af 2|1 - 36 af 39produkter

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Hvilken pensel skal jeg bruge?

    Det afhænger af hvad du skal male. Til store overflader er det en god ide at vælge en bred, flad pensel på 100-120 mm, men skal du også male hjørner og kanter, skal den store pensel suppleres med en rund eller oval pensel, som er beregnet til præcisionsarbejde.

  2. Hvordan renser jeg mine pensler?

    Har du anvendt en vandbaseret maling, kan penslerne rengøres med vand. Hvis du derimod har brugt en oliebaseret maling, vil det være nødvendigt at bruge enten terpentin eller penselrens. 

  3. Skal en pensel være tør inden brug?

    Det er bedst at penslen er tør inden du går i gang med at male, så du undgår at fortynde malingen.  

Hvilken pensel skal du vælge?

Du skal vælge en pensel som har den rigtige størrelse og form i forhold til den opgave du står overfor.

Vi anbefaler at du holder dig fra de helt billige pensler da de ikke holder særlig længe. Betal hellere lidt mere, og få en pensel du kan bruge gentagne gange.

Malerpensler fås både med syntetiske hår og naturhår. Skal du male facader eller pudsede vægge med en rug overflade, er det bedst at benytte en pensel med syntetiske hår. Den har nemlig en god slidstyrke, hvilket betyder at hårene ikke falder så let af. Desuden efterlader den ikke penselstriber.

Til glatte overflader som vinduer og døre er det en god ide at bruge en pensel med naturhår. Fordelen ved naturhår er at de holder bedre på malingen, så du ikke skal dyppe penslen så mange gange. Naturhår er også blødere og giver derfor en finere overflade.

Ulempen ved at vælge en pensel med naturhår er at hårene nemt knækker og sætter sig i den malede overflade. Derfor egner den sig ikke til overflader med en grov struktur.

Du kan også købe pensler med både natur- og kunsthår. På den måde får du en pensel der både er slidstærk og holder godt på malingen. Et fornuftigt valg hvis du er i tvivl om hvad du skal vælge, og gerne vil have det bedste fra begge verdener.

Skal du male udendørs træværk, er det vigtigt at du vælger en bred pensel som egner sig til udendørsbrug.

Til præcisionsarbejde som fx maling af vinduer og paneler er det derimod bedre at vælge en mindre pensel – ellers er der stor risiko for at du kommer til at male ved siden af, og må lave arbejdet om.

Pensler kan enten være runde, flade eller ovale. Hvis du skal male en stor overlade som fx en væg, et loft eller en facade, foreslår vi at du anvender en flad pensel. Den dækker nemlig en bred overflade og sparer dig derfor for en del tid sammenlignet med andre typer pensler.

En rund pensel er bedst til opgaver der kræver præcision, som fx maling af karme og lister, eller til at lave skarpe kanter.

Med en oval pensel kan du både male store overflader og lave detaljearbejde uden at der efterlades striber. Den forener altså egenskaberne ved den flade og runde pensel i et produkt.

Skal du male steder hvor det er svært at komme til, er det en god ide at vælge en såkaldt vinkelpensel. En vinkelpensel skåner dine håndled, og så kan den sættes på et teleskopskaft, så du kan nå højere op uden at skulle bruge en stige.

Rengøring af pensler

Når du er færdig med at male, skal du rengøre penslerne grundigt – ellers vil hårene blive stive. Hvis du bruger en vandbaseret maling, kan du rengøre penslerne med vand og sæbe.

Maler du med en såkaldt oliebaseret maling, skal du rengøre penslerne med penselrens eller terpentin.

Vi anbefaler som udgangspunkt at du anvender penselrens da terpentin er miljøskadeligt. Derfor er det også vigtigt at du ikke hælder det i kloakken når du er færdig, men i stedet afleverer det på en kommunal genbrugsstation.

Husk at det kun er penselhårene der skal lægges i blød i vand eller penselrens, ikke hele penslen. Dækker du hele penslen til, vil den blive ødelagt.

Hvis dit malerprojekt strækker sig over flere dage, behøver du ikke at rengøre dine pensler dagligt. Læg dem i stedet i en frysepose eller en lufttæt pose natten over. Så er de klar til næste dag. Hvis der er mere end tre dage til du skal male igen, anbefaler vi imidlertid at du rengør penslerne efter brug.

Glemmer du at rengøre penslerne, kan du redde de stive hår ved at smøre dem ind i brun sæbe og dække dem til med husholdningsfilm og lade dem stå i 2-3 dage.
Hvad hvis der er indtørret maling i bunden af dine pensler? Ja, så behøver du faktisk ikke at fare ud og købe nye pensler. Du kan nemlig fjerne malingen med en stiv stålbørste.

Når du ikke bruger penslerne, bør du hænge dem op med hårene nedad (hvis de ligger på en vandret overflade, vil hårene nemlig blive skæve og ødelagte).

Køb billige pensler hos Davidsen

Når du skal male, er valget af pensel lige så vigtigt som den maling du anvender.

Vores sortiment inkluderer et stort udvalg af pensler fra anerkendte producenter som Anza og Spekter, der begge fremstiller kvalitetspensler til professionelle og private. Du finder bl.a. flade pensler, runde pensler og ovale pensler.

Du kan både købe dine nye malerpensler i løssalg eller i hele sæt med flere varianter, så du altid har den rigtige pensel ved hånden. 

Vores pensler kan leveres til enten adresse eller pakkeboks, men du har også mulighed for at afhente din ordre i et af vores byggemarkeder, som du finder i hele landet. Der går typisk 3 timer fra du afgiver din bestil og hent ordre til du kan aftente den i butikken.

Læs også: Rengøring af pensler og malerruller – sådan gør du