Havemøbler
Filtrér søgning
Nulstil alle
Type
Nulstil
  • (2)
  • (1)
Farve
Nulstil
  • (2)
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Lagerstatus
Nulstil
  • (2)
Pris
Nulstil
349
349
2299
2299
349kr.2299kr.

Parasol

Når du skal vælge den rigtige haveparasol, er mulighederne mange. Her er en oversigt over de mest udbredte parasoltyper:

• Hængeparasol – har et knæk på 90 grader som gør at den kan placeres i udkanten af terrassen og stadig give god skygge for solen. Perfekt til brug ved loungemøbler og som altanparasol.

• Markedsparasol – en almindelig parasol som de fleste kender den. God til terrassen. Er typisk forsynet med en firkantede parasoldug.

• Strandparasoller – velegnede til strandture. Er nem at slå op og transportere.

• Solsejl – et godt alternativ til en parasol, men er sværere at slå ned. Derfor bør du overveje hvor det er er bedst at placere den inden den monteres. Fordelen ved et solsejl til terrassen er at det kun skal sættes op en gang.

I vores sortiment finder du et stort udvalg af forskellige parasoller. Vi har bl.a. strandparasoller og store markedsparasoller i flere farver og former.

Se også vores komplette udvalg af havemøbler


Markedsparasol

En markedsparasol er velegnet til brug på terrassen, hvor den giver en god solafskærmning. Når du skal vælge den rigtige markedsparasol, er der flere ting som du bør have med i dine overvejelser.

Det er især vigtigt at vælge en størrelse der passer til dit behov. Parasollen skal være stor nok til at kunne skærme af for solen, men det er også vigtigt at der er plads til den på terrassen eller altanen.

De fleste parasoller er 3x3 eller 4x4 meter, hvilket er fint til de flestes behov. Vores sortiment inkluderer dog også parasoller i andre størrelser.

Udover størrelsen kan det være en god ide at overveje hvilken farve du ønsker. Farven har ikke blot betydning for hvordan parasollen ser ud – og dermed det udtryk den giver – men også hvor meget lys der absorberes.

Som udgangspunkt absorberer mørke farver den største mængde lys. Derfor kan en mørk parasol være varmere at sidde under end en lys model.

Uanset hvilken parasol du vælger, bør du sikre dig at den er fremstillet i et kraftigt materiale. Selve dugen bør være slidstærk, vandtæt, give en god beskyttelse mod solens UV-stråler og ikke tage skade af at stå udenfor i længere tid. Hvis overfladen nemt falmer eller bliver misfarvet, vil parasollen hurtigt blive grim at se på.

Stellet bør være lavet af et robust og holdbart materiale der ikke vejer for meget. Jo tungere parasollen er, des sværere er den også at flytte rundt på. Derfor er en parasol med en let konstruktion klart at foretrække.

Mange parasoller har en dug i polyester – et slidstærkt og vejrbestandigt materiale der hurtigt tørrer. Stellet er typisk lavet af aluminium – et holdbart og let materiale der ikke ruster og som derfor er velegnet til udendørsbrug.

Det er i øvrigt en god ide at vælge en parasol med tilt, så du kan vippe den. Nogle modeller kommer også med ekstrafunktioner. Vores Outfit markedsparasol med hejs har fx indbygget LED lys som kan betjenes direkte fra stangen. En parasol med lys er velegnet til de sene sommeraftener og kan bidrage til en hyggelig stemning på terrassen. Mange markedsparasoller kan også bruges som bordparasol.

 

Parasolfod

En parasolfod udgør en vigtig del af parasollens fundament. Uden en parasolfod vil parasollen vælte i blæsevejr.
Parasolfødder kan være lavet af forskellige materialer, herunder:

•Granit
•Plast
•Beton

Det er vigtigt at vælge en parasolfod som er robust og stabil, men som også passer til den parasol den skal bruges sammen med. Jo større parasollen er, des tungere skal parasolfoden være.

Vær dog opmærksom på at en tung parasolfod kan gøre parasollen svær at flytte rundt på. Det kan fx være et problem når den skal sættes tilbage i haveskuret ved sæsonens afslutning, eller når den skal flyttes til et andet sted på terrassen. Desuden fylder en tung parasol mere end en lettere model og er derfor ikke velegnet til brug på mindre altaner.

Ønsker du en parasolfod som er stabil, men også nem at flytte rundt på, kan du med fordel vælge en parasolfod med hjul. Alternativt kan du overveje en parasolfod i plastik. Den kan nemlig tømmes for vand, så den vejer mindre.

Læs også: Hvordan undgår du at parasollen vælter i blæsevejr?

 

Hængeparasol

En hængeparasol er perfekt til brug ved loungemøbler, men kan også bruges til afskærmning omkring havebordet.
En stor fordel ved hængeparasoller er at de er nemme at slå op. Typisk kan de betjenes via et håndtag på selve parasollen. Som regel kan de også vippes, så du opnår den optimale afskærmning.

Bemærk at hængeparasoller kræver en tung parasolfod for ikke at vælte i vinden. Som alternativ til en parasolfod kan du benytte betonfliser, sandsække eller lignende.

 

Parasol tilbud

I vores sortiment finder du en bred vifte af billige parasoller. Overvej fx vores Outfit markedsparasol, der med et klassisk design og en diameter på 3 meter passer til de fleste terrasser.

En anden mulighed er vores Summertime markedsparasol - en billig parasol der findes med både en rund og rektangulær parasoldug. Sidstnævnte løsning er giver parasollen et moderne og stilfuldt udtryk.

I vores sortiment finder du også strandparasoller, parasolfødder og meget mere – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Bestil nemt og hurtigt online eller køb i en af vores mange butikker.

 

Opbevaring og pleje

En parasol bør som udgangspunkt altid opbevares et tørt sted i vintersæsonen – fx i et skur eller en udestue. På den måde undgår du at den bliver medtaget af vind og vejr og sikrer at den holder længere.

Det er desuden vigtigt at parasollen er tør inden du klapper den sammen – ellers risikerer du at den bliver jordslået.

I sommermånederne er det en god ide at slå parasollen sammen når du ikke bruger den. Har du en stor model, kan du overveje at beskytte parasollen med et parasolovertræk.