Havemøbler
Filtrér søgning
Nulstil alle
Produkttype
Nulstil
  • (2)
  • (2)
Lagerstatus
Nulstil
  • (4)
Vis kun
Nulstil
  • (2)
Pris
Nulstil
90
90
258
258
90kr.258kr.
Vis:
36
produkter1 - 4 af 4
Visning:
Sortér:
Anbefalet

Hvorfor skal du dække dine havemøbler til?


Det skal du fordi regn, sne og slud kan ødelægge havemøblerne og gøre dem sårbare overfor skimmelsvamp, insektangreb og råd. Et havemøbelovertræk kan altså forlænge levetiden på dine havemøbler, så du har glæde af dem i mange år fremover.


Det er rigtigt at nogle havemøbler kan tåle at stå ude året rundt. Det gælder fx havemøbler fremstillet i nonwood, plastik og teaktræ. Trods dette anbefaler vi at du dækker dem til med et havemøbelovertræk. Så vil de nemlig være mindre beskidte når du tager dem frem i foråret, og teaktræsmøbler vil også bibeholde deres naturlige glød i stedet for at udvikle en patinagrå farve.


Et havemøbelovertræk bruges typisk når der ikke er mulighed for at opbevare havemøblerne indendørs – fx i et skur, en pavillon eller en tør kælder. Om sommeren kan du bruge et overtræk til at beskytte dine havemøbler mod solens skadelige uv-stråler.


Hvilket overtræk skal du vælge?


Du skal vælge et overtræk som passer til dine havemøbler. Nogle overtræk er fx lavet til havemøbelsæt, mens andre er beregnet til parasoller eller terrassevarmere.


Det er selvfølgelig også vigtigt at du benytter et overtræk som beskytter effektivt mod vind og vejr. Her glemmer mange at havemøblerne ikke kun tager skade af fugt, men også af skarp sol. Derfor bør du sikre dig at overtrækket er uv-resistent.


Vi råder dig desuden til at vælge et overtræk som er nemt at rengøre. Det er bedst hvis overfladen er antibakteriel og kan vaskes af med vand og sæbe, som det fx er tilfældet med polyester, der er et af de mest anvendte materialer til produktion af overtræk til havemøbler.


Et andet godt tip er at gå efter et overtræk med elastik eller snøre. Så kan du nemlig lukke det helt tæt, og forhindre at det blæser væk når der er storm. Især om efteråret kan det blæse meget, og da man anbefaler at tage havemøblerne ind sidst i oktober, er det et must at overtrækket sidder ordentligt fast.


Du gør også klogt i at vælge et havemøbelovertræk med lufthuller. På den måde mindskes dannelsen af kondens, og du reducerer risikoen for mug og meldug. Opdager du at der sidder mug på overtrækket, er det vigtigt at du vasker det af med det samme. Hvis du ikke kan få det væk med sæbevand, kan du forsøge dig med en smule hvid eddike fortyndet i vand.


Rengøring og vedligeholdelse


Der er mange ting som du kan gøre for at passe godt på dit havemøbelovertræk. Du bør bl.a. undgå at stille havemøblerne i direkte sollys da de skarpe stråler kan give misfarvninger.


Det er også en god ide at hæve bordet i den ene ende. På den måde kan regnvand nemmere løbe af, så det ikke samler sig i midten.


Hvad rengøring angår, foreslår vi at du følger vaskeanvisningerne for det produkt du har købt. Som udgangspunkt skal du vaske overtrækket med sæbevand, men der kan være specielle forhold du skal være opmærksom på, så det er svært at opstille nogle retningslinjer som gælder for alle overtræk til havemøbler.


Inden du pakker dit overtræk sammen og gemmer det ad vejen, bør du lade det tørre. Hvis det er fugtigt, vil råd og svamp nemlig kunne sætte sig i overfladen.


Se også vores udvalg af havemøbler her


Find et vandtæt overtræk til dine havemøbler hos DavidsenShop


Både om sommeren og vinteren er det en god ide at dække dine havemøbler til med et overtræk for at beskytte dem mod vind og vejr. Med et godt overtræk til dine havemøbler forlænger du deres levetid, og slipper for en masse rengøring når du tager møblerne frem igen efter vinteren.


I vores sortiment finder du praktiske og vandafvisende overtræk til stort set alle former for havemøbler - bl.a. havemøbelsæt, terrassevarmere, sofasæt og parasoller.


Du kan bestille dit nye havemøbelovertræk i vores webshop. Det tager kun få minutter, og ordren er typisk fremme indenfor 1 hverdag.


Som alternativ til et havemøbelovertræk kan du benytte en presenning. Det er dog vigtigt at du spænder den godt fast, så den ikke blæser væk.


Dine havehynder kan du opbevare i en hyndeboks, som du fx kan have stående på terrassen eller altanen.