Grill
Filtrér søgning
Nulstil alle
Brand
Nulstil
  • (11)
Model
Nulstil
  • (6)
  • (3)
  • (1)
  • (1)
Brændere i rustfrit stål
Nulstil
  • (5)
  • (4)
  • (1)
  • (1)
Lagerstatus
Nulstil
  • (7)
  • (0)
Vis kun
Nulstil
  • (11)
  • (3)
Pris
Nulstil
799
799
3699
3699
799kr.3699kr.

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Hvilken gasgrill skal jeg vælge?

    Det afhænger selvfølgelig af dine behov. En lille gasgrill er fx velegnet til altanen eller gårdhaven, mens en stor grill med seks brændere fungerer godt til den store grillmenu. Er du i tvivl om hvilken gasgrill du skal vælge, er du velkommen til at kontakte kundeservice. 

  2. Hvordan tænder man en gasgrill?

    Start med at åbne låget og regulatoren. Tryk så på tændingsknappen. Når den første brænder er tændt, kan du skrue op for de andre. Luk til sidst låget, og varm grillen op til den ønskede temperatur. 

  3. Hvordan laver man indirekte varme på en gasgrill?

    Når du skal grille med indirekte varme på en gasgrill, skal du åbne låget og tænde for de to yderste brændere. Læg maden på midten af grillen – altså der hvor brænderne ikke er tændt. Har din gasgrill kun to brændere, skal du tænde for den ene og lægge maden på den kolde side af grillen. 

Hvorfor vælge en gasgrill?

Der er ikke nogen tvivl om at gasgrillen er kommet for at blive. Men hvad er det der gør den så populær?

Det er et godt spørgsmål. En gasgrill er først og fremmest nem at tænde da du ikke skal bøvle med grillkul og tændvæske. Du trykker bare på en knap, indstiller temperaturen og i løbet af 5-10 minutter er grillen klar til brug.

Med en gasgrill kan du også indstille temperaturen, så den passer præcis til den mad du tilbereder. Grillen fungerer nemlig lidt ligesom et komfur: Du skruer op og ned for varmen ved at dreje på betjeningsknapperne på fronten og kan aflæse temperaturen på termometret (som normalt er indbygget i låget).

Prismæssigt er en gasgrill dyrere end en kulgrill, men det er svært at sammenligne prisen da en kulgrill koster mere i drift.

Derudover kan der være forskel på hvilken garanti producenterne tilbyder. Vi anbefaler derfor ikke at du vælger gasgrill ud fra prisen alene, men ud fra en samlet vurdering af dine ønsker og behov.

Er der nogle ulemper ved en gasgrill?

Det kommer nok an på hvem du spørger, men mange fravælger en gasgrill fordi de ikke mener at den giver samme aroma som en kulgrill. Det er dog svært at sige hvilken type grill der er bedst da det i høj grad er et spørgsmål om smag og behag.

Til gengæld hersker der ikke nogen tvivl at en gasgrill er besværlig at flytte rundt på (medmindre du selvfølgelig vælger en af de transportable gasgrill, som er lige til at tage med under armen).

Derudover er det svært at vurdere hvor meget gas der er tilbage i beholderen. Der er altså ikke nogen indikator for hvornår gasflasken skal påfyldes.

Hvad kan man lave på en gasgrill?

Du kan lave traditionelle grillretter som bøf, pølser og flæskesteg, men mange bruger også deres gasgrill til fx pandekager, frikadeller, burgere og andre spændende retter.

Har du et rotisseri, kan du lave kylling, kalkun, lammekølle, skinke og porchetta, eller tilberede kartofler, grøntsager og rodfrugter i rotisserikurven.

Ved at bruge et rotisseri får du en jævn og ensartet fordeling af varmen, hvilket giver maden mere saft og smag.

Mange gasgrill har også et sideblus. Sidebluset kan du fx bruge til at varme sovs, ris eller pasta, imens resten af maden grilles færdig under låget.

Som det fremgår, er der stort set ingen grænser for hvad du kan lave på en gasgrill, og mange af de retter du kan tilberede i køkkenet, kan du også lave på grillen.

En lille gasgrill er god til udflugter

Som nævnt behøver en gasgrill ikke at være stor og klodset. Mange producenter tilbyder faktisk små gasgrill, som er nemme at have med på farten.

Et godt eksempel er Weber Go Anywhere, der også fås som en kulgrill. Grillen måler ikke mere end 53 x 31 x 37 cm og er forsynet med det såkaldte Tuck-N-Carry system, som betyder at benene låser låget, så du kan have den med på cyklen eller i bilens bagagerum.

Et andet eksempel er Weber Q1200, som er udstyret med elektronisk gastænder, hvilket gør det muligt at tænde grillen med et enkelt tryk på en knap.

Sammenlignet med sin lillebror – Weber Q1000 – har Weber Q1200 et højere låg, hvilket gør den god til grilning af fx kylling. Grillen er også udstyret med to sideborde, der kan foldes ned når grillen ikke er i brug. Sidebordene kan du bruge til fx krydderier, marinader og tallerkener.

Selvom en transportabel gasgrill er praktisk når du skal på udflugter, er det vigtigt at overveje hvad du reelt har brug for. Mange begår den fejl at de vælger en grill der er alt for lille, og fortryder senere at de ikke havde købt en større model fra starten.

Så hvor stor skal din gasgrill være? Det afhænger selvfølgelig af hvor mange personer du skal lave mad til. En god tommelfingerregel er at en familie på fire der har gæster på besøg en gang imellem, skal vælge en gasgrill med et grillareal på minimum 70 x 40 cm.

Hvor mange brændere skal grillen have?

Det er et godt spørgsmål. Antallet af brændere har nemlig stor betydning for hvor meget mad du kan tilberede ad gangen.

Er I kun 2-3 personer, vil en grill med to brændere være fint. Til en familie på fire personer bør du som minimum vælge en gasgrill med tre brændere, men har du tit gæster på besøg, og vil du kunne tilberede større stykker kød (som fx steg eller mørbrad), bør du vælge en grill med fire brændere.

Skal du lave mad til 11 personer eller derover, anbefaler vi at du køber en grill med seks brændere. Det kunne fx være Weber Summit E-670 GBS, som er tiltænkt den passionerede grillentusiast, der ønsker et komplet udekøkken med masser af opbevaringsplads.

Det er også en god ide at vælge en grill med sidebrændere. På den måde kan du nemlig tilberede kartofler, grøntsager og sovs, imens resten af maden grilles færdig under låget. Vil du have en gasgrill med sideblus, kan du fx overveje Weber Genesis S335 eller E/S-435.

Vælg en god grillrist til din gasgrill

Udover at vælge en funktionel gasgrill der passer til det antal personer du skal lave mad til, skal du også sikre dig at grillristen er lavet i en ordentlig kvalitet.

Stort set alle de grillriste der sælges i dag, er lavet i enten støbejern eller rustfrit stål. En støbejernsrist er velegnet til at tilberede kød da den giver en god fordeling af varmen. Det er også en støbejernsrist du skal have fat i hvis du ønsker at maden skal have grillstriber.

Ulempen ved en støbejernsrist er er at den kræver meget vedligeholdelse, og hvis du ikke holder den ren, vil der dannes flyverust. Er du til gengæld flittig med rengøringen, kan du nyde glæde af din støbejernsrist i mange år. Både Weber Q3200 og Sunwind Disa er eksempler på gasgrill med støbejernsrist.

Hvis du vil have en grillrist som er nem at vedligeholde, skal du vælge rustfrit stål. Rustfrit stål er nemlig let at rengøre og har en god holdbarhed, men som du måske har gættet, holder det ikke lige så godt på varmen som støbejern. Derfor er det vigtigt at grillen bruges med en gasgrill som kan opnå høje temperaturer. Temperaturen er nemlig vigtig hvis du ønsker at maden skal have grillstriber.

Husk sikkerhed når du griller

Mange tror at en gasgrill er farligere end en kulgrill, men dette er ikke tilfældet. Når det kommer til sikkerhed, er der nemlig ikke den store forskel på de to.

De gasgrill der sælges i Danmark, er sikkerhedsgodkendte og efterlever derfor et minimum af sikkerhedskrav. Vil du undgå ulykker, er det vigtigste altså at du bruger grillen rigtigt – ikke så meget hvilken grill du vælger.

Ifølge Beredskabsstyrelsen sker der cirka 130 brænde om året som følge uforsvarlig brug af grill, og langt de fleste ulykker skyldes at grillen placeres for tæt på brændbare materialer.

Derfor er første skridt til at undgå ulykker at placere grillen i god afstand til hæk, buskads, træværk og andet der kan brænde.

Det er også vigtigt at tjekke slange og regulator inden du tænder for grillen. Der må fx ikke være revner eller huller på slangen da det øger risikoen for eksplosioner.

Når du er færdig med at bruge grillen, skal du lukke for gassen og afmontere regulatoren for at undgå eksplosionsfare.

Hvis uheldet er ude, og der opstår brand, skal du slukke for gassen og lukke låget på grillen. Kan du ikke selv få bugt med ilden, skal du ringe 112.

Optænding af gasgrill

Som nævnt er det nemt at tænde op i en gasgrill, men det er vigtigt at du gør det på den rigtige måde.

Men hvordan gør du lige det?

Det er faktisk ret enkelt og ligetil. Først skal du sikre dig at gasflasken er koblet til grillen, og tjekke at der ikke er nogen lækager på slangen.

Åbn så låget. Dette er meget vigtigt. Hvis gassen får lov til at ophobe sig inde under låget, kan der nemlig opstå en eksplosion.

Dernæst åbner du for ventilen på gasflasken og trykker på tændingsknappen. Grillen skulle gerne tænde første eller anden gang du trykker på knappen.

Til sidst lukker du for låget og forvarmer grillen til den ønskede temperatur. På de fleste gasgrill er der et indbygget termometer i låget, så du nemt kan holde øje med hvor varmt der er.

Når grillen har den ønskede temperatur, lægger du maden på risten og griller den færdig.

Valg af grillmetode

En gasgrill kan bruges til både direkte og indirekte varme, og i opskriften vil du typisk kunne se hvilken grillmetode du skal bruge.

Er du i tvivl om hvad forskellen er på de to grillmetoder?

Okay, her kommer en kort forklaring: Direkte varme betyder at maden lægges på den varme side af grillen – altså der hvor brænderne er tændt.

Direkte varme bruges typisk til tilberedning af mad der skal stege i kortere tid ved høj varme. Det kunne fx være hakkebøffer, koteletter eller steaks, men også svampe og grøntsager egner sig godt til direkte varme.

Det modsatte af direkte varme er indirekte varme. Ved indirekte varme tænder du for alle brændere og forvarmer grillen i 5-10 minutter. Når grillen er varm, slukker du for brænderen i midte og lægger maden over den. Luk så låget, og indstil grillen til den ønskede temperatur.

Indirekte varme bruges til langtidsstegning af mad – typisk fødevarer der kræver mere end 25 minutter på grillen som fx mørbrad, spareribs og roastbeef. Indirekte varme kan også bruges til kartofler, gulerødder og grøntsager der skal varmes i længere tid ved lav temperatur.

Du kan godt kombinere direkte og indirekte varme. Det vil sige at du først svitser maden ved høj varme, og derefter steger du den færdig på den kolde side af grillen.

Denne grillmetode kaldes også 50/50-metoden, og har den fordel at maden får en sprød skorpe udenpå, mens kødet bliver saftigt og lækkert indeni. Du kan fx bruge 50/50-metoden til kalkunbryst, svinemørbrad og flankesteak.

Når du skal bruge 50/50-metoden, tænder du for brænderen i den ene side af grillen og slukker den anden. På den måde har du en varm og en mindre varm zone.

Husk rengøring og vedligeholdelse af din gasgrill

En gasgrill er nem at rengøre og vedligeholde. Når du er færdig med at bruge grillen, skal du lade den være tændt i nogle minutter, så de værste madrester løsner sig.

Sluk dernæst for grillen, og lad den køle af. Når grillen er kold, kan du børste risten ren med en grillbørste. Hvis der er en dryp- eller opsamlingsbakke, skal den tømmes.

Til sidst smører du risten ind i en smagsneutral olie for at undgå rustdannelse. Er der tale om en gasgrill med støbejernsrist, er det vigtigt at opvarme grillen til 200 grader og lade den stå i cirka 30 minutter. Hvis du bare rengør den med vand og sæbe, vil der nemlig dannes rust.

En gang om måneden anbefaler vi at du giver hele grillen en grundig rengøring, hvor både grillrist, varmeplader, brændrør, drypbakke og låg får en tur.

Er du i tvivl om hvordan du skal rengøre din gasgrill, kan du på de fleste producenters hjemmeside finde vejledning i hvordan du gør.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte vores kundeservice eller spørge dig til råds i vores butikker. Flere af vores butikker er såkaldte Weber World Stores, hvor du kan få råd og vejledning fra fagkompetente medarbejdere med en stor viden om de forskellige grillmodeller.

Køb en billig gasgrill hos Davidsen

Med en gasgrill kan du lave lækker grillmad til hele familien. I vores sortiment finder du et stort udvalg af gasgrill fra anerkendte mærker som Dangrill og Sunwind.

Hvad koster en moderne gasgrill? Det afhænger selvfølgelig af hvilken du vælger. De fleste koster imellem 3.000-5000 kr., men en gasgrill med mange brændere eller en stor tilbehørspakke kan sagtens koste mere.

Husk også at købe gas til din gasgrill. Grillgas leveres i flasker, der fås i forskellige størrelser. Griller du tit, er det en god ide at vælge en stor gasflaske, så du ikke skal fylde den op så ofte, mens en mindre gasflaske egner sig bedre hvis du skal bruge grillen til campingture, picnic og strandudflugter.

Når du bestiller en gasgrill igennem Davidsen, leveres den typisk med fragtmand som kantstenslevering.