topbanner rødt hus bryggers og trappe

Nybyggerne 2021: Bryggers og trappe i rødt hus

Bryggerset i rødt hus har en retro vibe med brune klinker og lysegrønne vægge. Trappeopgangen er mere moderne i farvevalget med den mørkegrå trappe og detaljer, der understreger, at vi er i rødt hus.

Du kan ikke se dette indhold, da du ikke har accepteret alle cookies - Klik her for at ændre dit samtykke

Et bryggers, der tager dig tilbage i tiden

Når du træder ind i bryggerset i rødt hus, kan du ikke undgå at lægge mærke til gulvet. Parret har lagt uglaserede rødlige spaltklinker, som giver et retro udtryk og tager dig tilbage i tiden, hvor denne type fliser var typiske i bryggers, kælder og køkkener. Netop her egner disse klinker sig godt fordi de har en høj slidstyrke, og kan holde til at hele familien færdes på gulvet – også med sko på.

Væggene og de indbyggede skabe er malet i den sarte lysegrønne farve Green Tease fra Dyrup. Den sarte farve står i kontrast til de mørkere, varme klinker, og begge farver får derfor lov til at træde frem. Malingen er i glans 10, hvilket er et rigtigt praktisk valg i eksempelvis et bryggers da malingen nemt kan vaskes af, er robust og har en høj slidstyrke.

nybyggerne bryggers med brune fliser og indbyggede skabe i det røde hus

Trappeopgang med detaljer og sprudlende farver

Opgangen til 1. sal sprudler med fine røde detaljer. Gelænderet leder dig op ad trappen, og på vejen møder du et stort parti af spejle, som løfter sløret for hvad du møder i gangen ovenpå. Spejlene forstørrer både trappeopgangen og gangen og giver illusionen af et større rum. I gangen går den røde farve Fruit Lattice fra Dyrup igen og skaber helhed i rummet. Trappen er malet i farven Steel Mill fra Dyrup, som får trappen til at stå frem fra de hvide vægge, og gør den mere markant.​​​​​​​


    grå trappeopgang med røde detaljer

    UDFORSK BRYGGERS OG TRAPPERNE


    nybyggerne blåt hus bryggers og trappe

    Blåt hus​​​​​​​​​​​​​​
    Et bryggers kan godt være både simpelt og personligt. Det er man ikke i tvivl om når man træder ind ad hoveddøren til det blå hus.

    nybyggerne grønt hus bryggers og trappe

    Grønt hus​​​​​​​
    ​​​​​​​
    Med store gulvfliser og moderne lamper kommer den skandinaviske stil tydeligt til udtryk i bryggerset i det grønne hus.

    nybyggerne gult hus bryggers og trappe

    Gult hus
    ​​​​​​​
    Med afdæmpede farver og rene linjer virker bryggerset i det gule hus både imødekommende og behageligt.

    Find mere inspiration på vores Instagram