Soveværelset i gult hus emmer af natur, og du bliver omfavnet af den behagelige og afslappende atmosfære der er i rummet. Med de afdæmpede bjerge malet direkte på væggen og stjernehimlen over sengen skaber Line og Benjamin mange associationer til naturen.
Man kommer i ét med naturen så snart man træder ind i soveværelset i gult hus. De blå-grønne nuancer danner bjergene på væggen, som omfavner sengen og resten af rummet i et naturligt landskab.
Den primære, grålige mintfarve i soveværelset er farven Minty Breeze fra Jotun, som virker afslappende og rolig. Gardinerne er holdt i samme nuance og binder således rummet sammen.
Med kombinationen af elementer som rådyr opsats, lammeskind og træstub-sengebordet kan man næsten ikke forestille sig at være mere udenfor, indendørs. På samme måde bringes naturen ind i rummet med de rå, naturlige greb på klædeskabet. For ikke at nævne den fine stjernehimmel, der giver en ro til rummet når solen går i seng, og månen står op. Gulvet er et laminatgulv fra Pergo, som har en pæn og naturlig træstruktur, der matcher sengen og de andre træelementer i rummet.
Stjernehimlen er den ultimative måde at bringe naturen ind i rummet. Et par LED strips og en mdf-plade er alt hvad der skal til for at give fornemmelsen af at ligge under en åben stjernehimmel og bringe den hyggelige og afslappende atmosfære ind i rummet. Stjernehimlen passer godt ind i soveværelset eller børneværelset og kan laves i lige præcis den størrelse du ønsker. Desuden kan du placere den alle steder i rummet - det mest oplagte er selvfølgelig over sengen, så du kan nyde roen og lyset fra stjernerne.
Rødt hus
Blå vægge, blå lofter og en blå seng. Ja, Martin og Lucas har virkelig været flittige med den blå maling i soveværelset.
Blåt hus
Oplev det farverige soveværelse i det blå hus, hvor Tanja og Jørgen igen viser deres evne til at polstre.
Grønt hus
Se det smukke soveværelse fra Caroline og Reece, som bl.a. har bygget en seng af egetræsbordplader.