topbanner gult hus bryggers og trappe

Nybyggerne 2021: Bryggerset i gult hus

Varmt, behageligt og imødekommende. Det er det indtryk man får når man træder ind i bryggerset i gult hus. Til venstre for hoveddøren er et lyst skydedørsskab, som udnytter pladsen i bryggerset optimalt, og bevæger man sig længere ind i rummet, får man hurtigt øje på det lille spejl ved badeværelsesdøren, hvor parret også har indrettet sig med en slyngplante og små, keramiske vaser, som giver en oplevelse af hygge og ro.

Du kan ikke se dette indhold, da du ikke har accepteret alle cookies - Klik her for at ændre dit samtykke

Et bryggers med sjæl

Selvom bryggerset for mange blot er et praktisk rum, har Line og Benjamin bevist at det godt kan indrettes med sjæl og charme – og endda på en måde hvor det simple og enkle udtryk bevares. Væggene er fx malet i en lys beige, som skaber en afdæmpet og nærende stemning med tydelige referencer til naturen. Farven går også igen i flere af de andre rum og bidrager således til at skabe en rød tråd igennem huset.  

Laminatgulvet er fra Pergo og har en klassisk træstruktur, som giver en fornemmelse af ro og hjemlig hygge. Gulvet er slidstærkt og nemt at holde, hvorfor det passer godt ind i et rum som bryggerset, der udsættes for meget slid.

rum 2 i blåt hus 2

Trappeopgang skaber associationer til naturen

Når man bevæger sig op ad trappen til første sal, kan man ikke undgå at lægge mærke til de smukke mosdekorationer, som bringer naturen ind i rummet og giver en rolig og afdæmpet atmosfære med klare, skandinaviske undertoner.

Væggen er malet med Jotun Lady Minerals, som er en smuk kalkmaling, der bidrager til et råt, tidløst og levende udtryk.

Fra loftet hænger fire rispapirlamper, som giver et godt lys når man bevæger sig fra den ene sal i huset til den anden. Lamperne er enkle, moderne og hyggelige – ligesom resten af rummet.  


    trappeopgang med mosdekorationer

    UDFORSK BRYGGERS OG TRAPPERNE


    nybyggerne rødt hus bryggers

    Rødt hus
    ​​​​​​​
    Bryggerset i rødt hus tager dig tilbage i tiden med retro klinker og lysegrønne vægge.

    nybyggerne blåt hus bryggers

    Blåt hus​​​​​​​
    ​​​​​​​
    Et bryggers kan godt være både simpelt og personligt. Det er man ikke i tvivl om når man træder ind ad hoveddøren til det blå hus.

    nybyggerne grønt hus bryggers

    Grønt hus​​​​​​​
    ​​​​​​​
    Med store gulvfliser og moderne lamper kommer den skandinaviske stil tydeligt til udtryk i bryggerset i det grønne hus.

    Find mere inspiration på vores Instagram

    Instagram ikon