topbanner grønt hus værelse 2

Nybyggerne 2021: Gæsteværelset i grønt hus

De rolige farver og naturlige materialer på gæsteværelset skaber en afslappet spafølelse og giver dig lyst til og mulighed for at koble helt af. Som en moderne alkove indrammes sengen af skabene og giver masser af opbevaringsplads og en fornemmelse af tryghed.

Du kan ikke se dette indhold, da du ikke har accepteret alle cookies - Klik her for at ændre dit samtykke

Et roligt soveværelse i harmoni

Ved at lave skabskonstruktionen rundt om sengen opnår parret mere plads i rummet fordi den ikke optager mere plads på gulvet end sengen. Mellem skabene opnås samtidig en hyggelig og intim hule, som både føles tryg og giver ro. Farverne på væggene er afdæmpede og rolige, men bestemt ikke kedelige. De bidrager til en god harmoni i rummet – både fordi de harmonerer med hinanden, men også med sengetøjet og nipstingene i værelset. Den grønlige blå farve, som danner baggrunden bag sengen, er tonet i Jotun Lady i farven Linblå. Sammen med den afdæmpede rosa beige nuance Soft Skin skabes associationer til kysten, hvor de naturlige materialer som træ og hør virkelig understøtter disse associationer


nybyggerne værelse 2 med laminatgulv og skabskonstruktion i det grønne hus

Gulvet i værelset er laminatgulvet Living Expression i farven kysteg fra Pergo. Det giver lys i rummet og skaber en rolig og harmonisk atmosfære. Gulvet har fremhævede revner og knaster og virker derfor meget livagtigt. Laminatgulvet er dog langt mere praktisk end ægte træ da det kræver mindre vedligeholdelse og tåler at blive udsat for mere.

Detaljerne i rummet virker nøje udvalgte idet de matcher hinanden. Eksempelvis er dørhåndtaget og lysestagen begge i en smuk guldfarve, som giver rummet en eksklusivitet. På samme måde er billedrammerne i træ, som matcher træreolen på modsatte væg. Når der er tænkt over detaljerne, skabes en fin sammenhæng i rummet, og det virker fuldendt.

Indbygget skab giver hygge og plads

Skabskonstruktionen omkring sengen virker som opbevaringsskab, hvor der er plads til badekåber, håndklæder, tæpper og nips. Caroline og Reece har gjort plads til hvad der er nødvendigt, ved både at have hylder og bøjlestænger.  Det giver luft til resten af rummet da der derved ikke er brug for flere møbler.

Ved at danne en ramme om sengen skabes en form for moderne alkove, hvor sengens hovedgærde bliver en hyggelig krog i rummet. Der er integreret læselamper, så det er nemt at putte sig med en bog eller et magasin inden sengetid. Parret har ladet skabene stå rå og undladt at male dem. Det bidrager til den naturlige atmosfære i rummet, som også præger boligen. Du kan selvfølgelig vælge at male skabene i en farve der passer ind i dit værelse. På samme måde er der frihed til at lege med indretningen af skabene. Hvis du har brug for meget hyldeplads, kan du lade et af højskabene være med hylder, eller du kan bygge skuffer ind i skabet. Kun fantasien sætter grænser for hvordan et skab som dette kan indrettes. 


    indbygget skab med hylder og bøjlestænger

    Materialeliste

    Materialelisten er vejledende. I din lokale Davidsen hjælper vi dig altid med at finde de helt rigtige materialer til dit gør-det-selv-projekt.

    stregtegning af skabskonstruktion

    UDFORSK VÆRELSERNE


    nybyggerne gult hus værelse 2

    Gult hus
    Det rolige og afdæmpede værelse i det gule hus har en praktisk seng, som kan gemmes i væggen når den ikke er i brug.

    nybyggerne rødt hus værelse 2

    Rødt hus
    Det lille arbejdsværelse i det røde hus er kreativt indrettet med stærke farver og mange forskellige materialer.  

    nybyggerne blåt hus værelse 2

    Blåt hus​​​​​​​
    I teenagerværelset er der gjort plads til hobbyer og interesser med en cykel på væggen, fodbold på gulvet og magasiner om snowboarding.

    Find mere inspiration på vores Instagram

    Instagram logo