Konstruktion
Filtrér søgning
Nulstil alle
Produkttype
Nulstil
  • (12)
  • (7)
  • (6)
  • (6)
  • (6)
  • (1)
  • (3)
  • (3)
Vis alle
Lagerstatus
Nulstil
  • (29)
  • (0)
Vis kun
Nulstil
  • (3)
Pris
Nulstil
1
1
15119
15119
1kr.15119kr.
Vis:
36
produkter1 - 36 af 52
Visning:
Sortér:
Anbefalet
Side 1 af 2|1 - 36 af 52produkter

Hvad er mursten?


Mursten har været anvendt siden 1800-tallet og blev opfundet fordi man ønskede en byggesten med ensartede mål, så det blev nemmere at at bygge en stabil og præcis konstruktion. 


Mursten kommer i mange størrelser og farver, men de fleste kender nok de røde og gule sten, som er blevet anvendt til bl.a. parcelhusbyggeri i mange år. 


Hvordan fremstilles mursten?


Mursten består af lerklumper, som formes til mursten mens de er våde. Der bruges blåler til fremstilling af gule mursten og rødler til fremstilling af røde mursten. 


Efterfølgende brændes murstenene ved så høj en temperatur at de bliver formfaste og vandtætte. 


Mursten kan både være glatte, prægede, børstede, valsede og sandede, så der er mange valgmuligheder. 

Langt de fleste mursten er i dag maskinfremstillede. Maskinsten er billigere end håndstrøgne sten, men har ikke lige så mange nuancer og farvespil. 


Hvilke typer mursten findes der?


Man skelner mellem facademursten og bagmursten. Facademursten er opbygget af to lag. Når du skal bygge en facademur, er det vigtigt at fylde hulrummet mellem for- og bagmuren ud med isolering.


Den forreste mur vil være synlig for øjet når huset er færdigbygget, hvorimod bagmuren ikke kan ses, men giver stabilitet i konstruktionen. De mursten der bruges til facaden, er derfor ofte flottere og med flere detaljer end dem der bruges til bagmuren. 


Det er værd at nævne at bagmuren ikke nødvendigvis behøver at være lavet af mursten, men i et fuldmuret eller dobbeltmuret hus vil den altid være det. 


Selvom mursten til bagmuren ikke er synlige udefra, er det vigtigt at kvaliteten er i orden. Husk at mursten til bagmuren skal kunne bære vægten af tagkonstruktionen. 


Hvorfor mursten?


En facade der er bygget op af mursten, kan holde i mange år hvis arbejdet udføres korrekt, og vil være stort set vedligeholdelsesfri. Faktisk er det sjældent at du skal gøre noget ved murværket, men det kan blive nødvendigt at reparere ødelagte fuger, udskifte beskadigede sten og fjerne alger. 


En af grundene til at mursten kræver minimal vedligeholdelse, er at de ikke bliver angrebet af råd. Derfor er det ikke nødvendigt at overfladebehandle med fx træbeskyttelse.  


Mursten giver også et råt og rustikt udtryk der kan videreføres indenfor. Som nævnt fås mursten i mange farver, hvilket gør det nemt at skabe en stil der passer ind i din smag.


Vægge der er opbygget af mursten, har desuden gode lyddæmpende egenskaber og klassificeres som ubrændbare. Selvom de er ubrændbare, kan de dog miste deres styrke hvis de udsættes for ild i længere tid. 


Hvilke mursten skal du vælge?


Når du skal vælge mursten, er det en god ide at have både farve og størrelse med i dine overvejelser. 


I 1960érn og 1970érne var gule mursten meget udbredte, hvorimod mange murstensvillaer fra 1920érne og 1930érne er opført i røde mursten. 


I dag er de gule og røde mursten på tilbagetog, og til nybyggeri er det mere almindeligt at vælge grå, jordfarvede, sandfarvede eller sorte sten, som hører til blandt de mere eksklusive mursten. 


Er du i tvivl om hvilken farve du skal vælge, kan du lade dig inspirere af husene i nabokvarteret, men vær opmærksom på at lokalplaner og servitutter kan indeholde krav til hvilke mursten du må vælge. 


Du kan finde lokalplaner for dit område på kommunens hjemmeside eller ved at kontakte teknisk forvaltning, som vil kunne hjælpe dig.


For at tjekke om der er servitutter på ejendommen, kan du bruge tinglysning.dk. Her indtaster du blot din adresse. 


Hvor mange mursten skal du bruge?


Det kommer an på hvor store murstenene er, og hvilke bredde fugerne har. 


En standardmursten måler 228 x 108 x 54 mm, hvilket betyder at du med 12 mm brede fuger skal bruge 63 mursten pr. m2. 


For at tage hensyn til spild anbefaler vi at du regner med 66 stk. pr. m2. 


Når du skal beregne hvor mange mursten du skal bruge til hele facaden, skal du gange facadens areal med 66. 


Så hvis facaden fx har et areal på 6 m2, skal du altså bruge 396 mursten. 


Hvad koster mursten?


Der er stor forskel på hvad mursten koster, hvilket skyldes at der findes mange forskellige størrelse, typer og sorteringer. 


Prisen starter typisk ved 3-4 kr. per mursten, men kan godt løbe op i 55 kr. per sten hvis du vælger de dyre. 


Vil du have billige mursten, kan du vælge sten som er engoberet. Det betyder at de er overfladebehandlet, hvilket er en mindre omkostningstung proces end hvis murstenene skal gennemfarves. 


Udviklingen indenfor engobering har betydet at mursten fås i mange flere forskellige prisklasser end for bare 10 år siden.


Ulempen ved engoberede mursten er at de er mindre modstandsdygtige overfor vind og vejr end mursten der er gennemfarvede, hvorfor der godt kan komme afskalninger og kantskår. 


For at beregne en samlet pris for murværket skal du gange forbruget af mursten med prisen per mursten. 


Lad os fx sige at du skal bruge 66 mursten pr. m2, og at stenene koster 4 kr. pr. stk. 


Det betyder at prisen pr. m2 løber op i 264 kr. Hvis stenene derimod koster 55 kr. per sten, bliver prisen 3.630 kr. pr. m2. 


Hvordan rengør man mursten?


En murstensfacade er nem at rengøre. Skidt, snavs og alger kan i de fleste tilfælde fjernes med vand.


Det er bedst at bruge en haveslange – en højtryksrenser kan nemlig ødelægge murstenene.


Hvor tit skal du rense muren? Det er der ikke noget facit for, men vi anbefaler at du vasker muren ned minimum en gang om året.


Det kan godt være at murværket ikke ser særlig beskidt ud, men pollen, støv og forurening samler sig nemt på overfladen. 


Vil du have et fingerpraj om hvor beskidte murstenene er, kan du kigge på vinduerne, som vil være lige så beskidte som murstenene. 


Køb mursten hos Davidsen 


Har du brug for mursten, kan du købe dem igennem Davidsen – nemt og hurtigt. En stor del af vores mursten skal bestilles til afhentning i en af vores butikker.


I vores sortiment finder du bl.a. mursten fra Strøjer Tegl, som producerer både bæredygtige mursten, blødstrøgne mursten, bagmursten og specialmursten.