Mur og fundament

Find den støbemix der passer til dit byggeprojekt

Støbemix anvendes til støbearbejde både inden- og udendørs. Det kan fx være i forbindelse med støbning af fundamenter, gulve eller pudsning af vægge.

Du finder tre forskellige slags støbemix hos Davidsen. Vores murersand består af sten med en størrelse på 0-4 mm og er velegnet til pudsning af vægge og støbning af gulve.

Skal du støbe fundamenter, sokler, stærke gulve eller gulve med gulvvarme, anbefales vores støbemix 0-11 mm, som er lidt grovere end murersand.

Endelig er der støbemix 0-16 mm – vores groveste variant. Den er perfekt til udendørs arbejdsopgaver, fx støbning af fundamenter. I daglig tale kaldes den også ærtemix fordi stenene er på størrelse med en ærte.

Uanset hvilken støbemix du vælger, får du et produkt af høj kvalitet. Prisen er den samme for alle tre typer.

Er du i tvivl om hvilken støbemix du skal bruge, er du velkommen til at kontakte os. Vi hjælper dig gerne med at finde den rigtige løsning.

Står du overfor et større byggeprojekt, kommer vi gerne med et gennemarbejdet og uforpligtende tilbud på byggematerialer. Læs mere her.

 

Vær opmærksom på blandingsforholdet

Støbemix er nemt at bruge og kan hurtigt blandes med cement og vand i en blandemaskine eller mørtelbør. Uanset hvilket projekt du står overfor, er det dog vigtigt at anvende det rigtige blandingsforhold.

Det korrekte blandingsforhold afhænger af hvad du skal bruge støbemixen til. Skal du fx støbe et udendørsfundament, skal der benyttes mere støbemix (og mere vand) i forhold til mængden af cement, end hvis du skal støbe et gulv af beton.

For nogle projekter kan blandingsforholdet afhænge af hvor medtaget overfladen er. Det gælder fx betongulve. Jo mere slidte de er, des mere støbemix og vand skal der bruges.

Blandingsforholdet angives altid i den samme rækkefølge – først angives mængden af cement, herefter mængden af støbemix. Et blandingsforhold på 1:4 betyder altså at der skal bruges 1 del cement og 1 del støbemix.

Du kan finde en tabel med blandingsforhold her.

 

Levering til din adresse

Bestiller du støbemix hos Davidsen, leveres det i store BigBags til din adresse. En BigBag indeholder 1000 kg støbemix.
Levering foregår med PostNord og på engangspaller. Bemærk at der opkræves et mindre gebyr for engangspallerne.

OBS: Levering sker til kantsten. Det er ikke muligt at få pallerne kranet ind på grunden.

Når vi har modtaget din ordre, afsender vi den hurtigst muligt og sørger for at den leveres sikkert og rettidigt. Leveringstiden er typisk 2-4 dage.

Læs også: Beton i boligen - råt, hårdt og tidløst