Havemaskiner
Vis:
36
produkter1 - 36 af 64
Visning:
Sortér:
Anbefalet
Side 1 af 2|1 - 36 af 64produkter

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Hvilken motorsav skal man vælge?

    Skal du fælde store træer eller fjerne tykke grene, skal du vælge en benzindrevet motorsav. En motorsav med benzinmotor er kraftig, robust og skal ikke tilsluttes en strømforsyning. Har du kun brug for at fjerne mindre grene og save brænde, vil du i langt de fleste tilfælde kunne klare dig med en el- eller batteridrevet motorsav. 

  2. Hvor stram skal kæden være på en motorsav?

    Kæden skal være så stram at den kan løbe frit rundt uden at du kan løsne den fra noten på sværdet. Kæden må ikke hænge. 

  3. Hvilken benzin skal du bruge til en motorsav?

    Som udgangspunkt skal du anvende Aspen 2 til totaktsmotorer og Aspen 4 til firetaktsmotorer. De fleste benzindrevne motorsave til privatbrug er udstyret med en totaktsmotor. 

Hvilke typer kædesave findes der?

Eldrevne kædesave

Fordelen ved en elektrisk kædesav er at den er støjsvag og ikke forurener. Og så er den billig i drift da du fx ikke skal påfylde benzin.

Ulempen er at den ikke har så meget motorkraft. Derfor er den ikke velegnet til krævende opgaver som fx at save store træstammer.

Desuden skal den elektriske kædesav tilsluttes en stikkontakt. Det vil altså sige at du kommer til at bøvle med ledninger der er i vejen, og i værste fald risikerer du at klippe dem over.

Fordele:

  • Støjsvag
  • Billig
  • Miljøvenlig
  • Nem at håndtere

Ulemper:

  • Ikke egnet til krævende opgaver
  • Ledning kan komme i vejen for arbejdet

Batteridrevne kædesave

Vil du undgå besværet med ledninger, anbefaler vi at du vælger en såkaldt akku kædesav – det vil sige en kædesav som kører på batteri.

Ved at vælge en akku motorsav får du ubegrænset rækkevidde. Du slipper altså for at skulle trække en forlængerledning og kan bevæge dig frit rundt mellem træer og grene.

Vælger du en batteridrevet kædesav, skal du være opmærksom på om der medfølger et batteri. Dette er nemlig ikke altid tilfældet.

Den gode nyhed er at du typisk kan bruge et eksisterende batteri hvis du allerede har elværktøj af samme mærke som den kædesav du køber.

Men det kræver selvfølgelig at batteriet har den rigtige spændingsklasse. Du kan altså ikke tage et 18V batteri fra din boremaskine og plugge ind i en kædesav der bruger et 36V batteri.

Fordele:

  • Fleksibel
  • Støjsvag
  • Miljøvenlig
  • Lav vægt
  • Nem at bruge

Ulemper:

  • Ikke ligeså kraftig som en benzindrevet kædesav

Benzindrevne kædesave

Har du behov for at fælde store træer, og skal du bruge din kædesav meget, anbefaler vi at du køber en benzindrevet motorsav.

Som du nok kan regne ud, har en benzindrevet motorsav mange kræfter. Derfor er den perfekt til de opgaver hvor den el- eller batteridrevne motorsav må give op.

Ulempen er selvfølgelig at den larmer meget. Derfor kan det være nødvendigt at iføre dig høreværn. Arbejdstilsynet anbefaler at du bruger høreværn når støjniveauet overstiger 80 dB.

En anden ting du skal være opmærksom på, er at den benzindrevne motorsav forurener en del. Den er altså ikke det mest miljøvenlige valg.

I vores sortiment finder du benzindrevne motorsave fra anerkendte mærker som Makita og Stiga.

Fordele:

  • Kraftig motor
  • Fleksibel

Ulemper:

  • Tung at arbejde med
  • Ikke det mest miljøvenlige valg
  • Højt støjniveau

Hvilken kædesav skal du vælge?

Det gælder om at vælge en kædesav som passer til dine behov. Derfor anbefaler vi at du starter med at spørge dig selv hvad du skal bruge saven til.

Hvis du blot har brug for at save brænde og beskære grene, er en eldrevet motorsav passende. Men hvis du skal fælde større træer, er det en af de benzindrevne modeller du skal have fat i.

Hvor stor skal motoren være?

Det kommer an på hvor meget du skal bruge kædesaven, og hvor længe ad gangen. Er du i tvivl om hvilken motorstørrelse du skal vælge, er du velkommen til at tage fat i kundeservice, som vil kunne hjælpe dig på vej.

En anden ting du skal tage med i dine overvejelser, er længden på sværdet. Jo længere sværdet er, desto bedre egner kædesaven sig til at krævende brug.

Her er vores retningslinjer for valg af sværdlængde:

  • Mindre opgaver i haven: 30-35 cm
  • Fældning af store træer: 40-50 cm

Vælger du en kædesav med batteri, er det en god ide at tilkøbe en bæresele. Med en bæresele kan du have batteriet på ryggen, så du mindsker belastningen i armene, og opnår en bedre fordeling af vægten.

Uanset om du køber en kædesav med batteri, benzin eller el, bør du sikre dig at den er behagelig at holde om. Det er selvfølgelig en fordel hvis håndtaget er støddæmpende, så du undgår vibrationer når du arbejder med motorsaven.

Sikkerhed når du arbejder med kædesav

En kædesav er ikke ufarlig, og hvis du bruger den forkert, kan der opstå alvorlige ulykker. Mange ulykker sker fordi der holdes forkert om motorsaven.

Fx holder mange kun fat med den højre hånd, mens den venstre hviler på det træ der skal saves.

Du kan undgå at komme til skade med hånden ved at holde med begge hænder på kædesaven – hvilket også er det Arbejdsmiljøstyrelsen anbefaler.

Hvordan holder du rigtigt på motorsaven?

Det er meget simpelt: Du skal gribe fat om det forreste håndtag med venstre hånd og holde godt fast om det bagerste håndtag med den højre hånd.

Det er vigtigt at du har et fast og stabilt greb omkring motorsaven for at minimere risikoen for tilbageslag. Et tilbageslag kan fx opstå hvis enden af sværdet rammer træet og kædesaven kastes bagover.

Et andet tip er at iføre dig det rigtige sikkerhedsudstyr. Det kan fx være:

Sikkerhedsbukser

  • Sikkerhedssko
  • Sikkerhedsbriller eller hjelm med visir
  • Høreværn

Vil du have flere gode råd om sikkerhed, anbefaler vi at du tjekker den brugsvejledning der følger med motorsaven. Her står der typisk hvordan du bruger den sikkert og forsvarligt.

Har du brug for en god motorsav, kan du finde den hos DavidsenShop. Vores sortiment inkluderer en bred vifte af kædesave til både små og store opgaver. Vores kædesave fås med el, batteri og benzin.

Det er også en god ide at gennemgå Arbejdsmiljøtilsynet vejledning om brug af motorkædesave. Den finder du her.

Vedligeholdelse af din motorsav

Udover at bruge din kædesav forsvarligt, er det vigtigt at du vedligeholder den. Med korrekt vedligeholdelse er der nemlig mindre risiko for ulykker.

Men hvordan gør du lige det?

Her er det igen vigtigt at du læser brugsvejledningen da den beskriver hvordan du vedligeholder netop den motorsav du har købt.

Du skal selvfølgelig skifte olie efter behov og smøre kæden med olie, men derudover er det vigtigt at du tjekker at kædebremsen virker som den skal.

Kædebremsen er den sikkerhedsbøje der sidder øverst på motorsaven. Når du skubber bøjlen fremad, skal motorsaven stoppe øjeblikkeligt. Gør den ikke det, er det et tegn på at kædebremsen ikke fungerer korrekt.

Endelig er det vigtigt at du fjerner små stykker træ og spåner fra kæden. Det kan du gøre med en fil, som du kan købe i byggemarkedet.

Køb dine nye kædesav hos DavidsenShop

De fleste haveejere har gavn af en motorsav når de skal fælde træer, save brænde eller beskære tykke grene.

Vi har et stort udvalg af kædesave og kan bl.a. tilbyde følgende mærker:

  • Bosch
  • Dewalt
  • Stiga
  • Makita

Vi har både kædesave på el, med batteri og til benzin. Derudover finder du en bred vifte af tilbehør til din motorsav – herunder fx kædesavolie og file.

Du kan købe din kædesav online og få den leveret til døren indenfor få dage.