Når man har investeret i nye møbler, er det vigtigt at sørge for at de får den korrekte behandling. Dels holder de sig pæne i længere tid, og dels holder møblerne generelt længere hvis de får den korrekte pleje og behandling. Her vil være en beskrivelse af pleje af de mest gængse møbeltyper.
Lædermøbler
Generelt set er lædermøbler - både ægte læder og blandingslæder - meget slidstærke og nemme at vedligeholde, og ved at følge 5 simple råd kan du give dit lædermøbel en væsentlig længere levetid.
Inden møblet tages i brug, bør det smørres ind i lædercreme. I hverdagen kan du nøjes med at fjerne støv i det omfang det er nødvendigt med en blød klud, eller også kan du støvsuge møblet med et mundstykke med bløde børster. Det anbefales at man 4-6 gange om året vasker lædermøblet med læderrens og efterfølgende smørrer det ind i lædercreme.
PU-læderlook og bonded-læder
PU-læder er oftest produceret af oksehudens spaltlag. Oksehuden garves, farves og præges med lædermønster. Til sidst påføres et lag polyurethan (PU), der dels beskytter læderet, og dels giver læderet det karakteristiske glatte og blanke look.
Bonded-læder er lavet af læderspåner blandet med eksempelvis PU. Slutteligt bliver der trykt lædermønster på overfladen. PU-læder og bonded-læder kræver ikke særlig meget vedligeholdelse. Tør støv af med en blød klud, eller støvsug møblet - husk at bruge et mundstykke med bløde børster. Det anbefales at at vaske møblet i lædersæbe 3-4 gange om året.
Standardlæder
PU-læderlook og bonded-læder
PU-læderlook
Træ (massivt)
Massivt træ er et levende materiale, der påvirkes af dagslys og luftfugtighed. Et møbel i massivt træ bør derfor ikke placeres for tæt på varmekilder, ligesom det heller ikke bør udsættes for direkte sollys.
Begge dele medvirker lav fugtighed i træet, som i længden kan medføre revner.
I løbet af årets gang vil træet flere gange trække sig sammen og udvide sig igen - især om vinteren hvor luftfugtigheden er lav, samtidig med at der er tændt for varmen i boligen. Derfor er det ekstra vigtigt at behandle møbler i træ om vinteren.
Den daglige pleje af træmøblet foretages med en ren og blød klud, som er opvredet i lunkent vand - undgå så vidt muligt rengøringsmidler eller andre former for kemikalier.
Hvis der er placeret pynteting, så som lysestager og vaser på bordet, er det en god idé at det ikke står det samme sted i længere tid ad gangen da det ellers kan give misfarvinger, der kan være meget svære at slippe af med igen. Plejen af møblet afhænger af hvad overfladen er behandlet med.
Sæbebehandlede træmøbler
Det er nemt at vedligeholde sæbebehandlede træmøbler.
Den daglige pleje foretages med en blød, ren klud opvredet i lunkent vand. Brug ikke rengøringsmidler eller andre typer kemikalier på møblet i forbindelse med den daglige aftørring.
Vedligeholdelsen af sæbebehandlede træmøbler skal ske efter behov - jævnlig sæbebehandling øger overfladens modstandsdygtighed og dermed vil sæbebehandlingerne også øge møblets levetid markant.
Når du skal i gang med sæbebehandlingen, kan du vælge at bruge nedenstående fremgangsmåde:
Hvis træet skulle rejse sig efter endt sæbebehandling, er det nødvendigt at gentage afslibning og sæbebehandling.
Oliebehandlede træmøbler
Som med de sæbebehandlede træmøbler er det også simpelt at vedligeholde de oliebehandlede træmøbler.
Den daglgie pleje og rengøring foregår med en ren blød klud opvredet i lunkent vand. Undgå så vidt muligt at anvende nogen former for rengøringsmidler på det oliebehandlede træmøbel.
Det anbefales at oliebehandle mindst to gange om året - lige før og lige efter vinterperioden hvor luften er meget tør. Vinterhalvåret er generelt meget hårdt ved de oliebehandlede træmøbler, og derfor anbefales det at oliebehandle endetræet hver 4. uge i vinterhalvåret.
Følg eventuelt nedenstående fremgangsmåde når du skal oliebehandle dit træmøbel.
Lakerede Træmøbler
Lakerede træmøbler er nemme at vedligeholde. Den lakrede overflade gør at træet ikke er udsat på samme måde som de sæbe- og oliebehandlede træmøbler. Det anbefales dog at der ikke anvendes slibende rengøringsmidler på det lakerede træmøbel.
Laminat møbler
Det er nemt at holde laminat overflader. Den daglige rengøring klares med en opvredet klud.
Til den mere grundige rengøring kan det anbefales at bruge laminatrens. Husk at tørre efter med en opvredet klud.
Hvis du har brug for at fjerne mere genstridige pletter, kan du eventuelt bruge nedenstående metoder:
Husk altid at tørre efter - først med en opvredet klud og derefter med en tør klud.
Brug ikke slibende materialer som skuresvampe, sandpapir, brun sæbe, voks eller møbelpolish da det vil ridse og dermed ødelægge møblets overflade.
Tekstil møbler
For at bevare stofmøbler som fx sofaer, spisebordsstole og lænestole flotte, er jævnlig vedligehold og rengøring nødvendig.
Støv, snavs og slid er alle medvirkende årsager til at møbelstoffet over tid vil ændre sig - eksempelvis kan man risikere at farven på stoffet vil falme.
Men jo mere du vedligeholder møbelstoffet, des længere tid vil stofmøblet fremstå pænt.
Almindelig rengøring af stofmøblet bør indebære at man hver uge støvsuger det polstrede møbel med en blød børste ved halv kraft. De mindst genstridige pletter kan fjernes med en opvredet klud.
Hvis der er tale om mere sejlivede pletter, kan det anbefales at bruge nedenstående fremgangsmåde:
Der må ikke gnides for hårdt på pletterne da det kan medføre farveforskelle eller beskadigelse af stoffet.
For at undgå misfarvninger i stoffets mikrofibre, er det en god idé at tørre stoffet med en hårtørrer. Sid ikke i stofmøblet før det er helt tørt.
Hvis møbelstoffet er imprægneret når det anskaffes, er det en god idé at genimprægnere møblet hver gang det er blevet renset.
Plastikmøbler
Møbler i plastik er meget holdbare og lette at rengøre.
Den daglige rengøring foretages med en opvredet klud - eventuelt påføres lidt mild rengøringsmiddel.
Hvis man skulle være så uheldig at plastikmøblet med tiden får nogle grimme ridser, er der nogle forskellige metoder der kan afprøves
Møbelpolish fjerner effektivt selv slemme ridser fra plastikmøbler.
Fremgangsmåde
Laminat møbler
Tekstil møbler
Plastikmøbler