Mærker

Philips Hue

Philips Hue producerer intelligent belysning til både inden- og udendørsbrug. Produkterne kan styres via din smartphone eller med stemmen, og det er muligt at tilkoble diverse tilbehør, som fx sensorer, kontakter og plugs. 

Filtrér søgning
Nulstil alle
Lagerstatus
Nulstil
  • (44)
Pris
Nulstil
139
139
2249
2249
139kr.2249kr.
Vis:
36
produkter1 - 36 af 129
Visning:
Sortér:
Alfabetisk
Side 1 af 4|1 - 36 af 129produkter

Vil du i gang med Philips Hue, kan det være en god ide at vælge en startpakke. En startpakke indeholder en Hue Bridge – som udgør kernen i Philips Hue systemet – tre pærer og en trådløs kontakt. Startpakkerne fås med forskellige lyskilder. Du kan fx vælge lyskilder med varmt til køligt hvidt lys eller lyskilder med hvidt og farvet lys. Lyskilderne fås med alle gængse fatningstyper – herunder E27 og GU10. 


For at få det optimale ud af Philips Hue, anbefales det er købe en såkaldt Bridge, som forbinder de forskellige enheder og sørger for at de arbejder sammen. Med en Bridge får du også adgang til unikke funktioner, som fx mulighed for at styre lyset med stemmen og indstille det til at tænde og slukke på bestemte tidspunkter – fx når du tager afsted om morgenen eller når du kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen. 


Med en Bridge kan du desuden tilslutte op til 50 pærer. Til sammenligning er det kun muligt at tilslutte 10 pærer uden en Bridge. Undlader du at bruge en Bridge, er det vigtigt at vælge produkter som er bluetooth-kompatible, idet bluetooth er den eneste måde enhederne kan kommunikere på når der ikke bruges en Bridge. Derudover skal du sørge for at downloade Hue Bluetooth appen i stedet for Hue Bridge appen. Begge apps er tilgængelige i Apple Store og Google Play. 


Når du har downloadet Philips Hue appen til din smartphone, får du adgang til en lang række funktioner – herunder muligheden for at indstille farveområde og styre hvornår lyset slukkes og tændes. Skal du læse, kan du fx skabe et behageligt arbejdslys, og vil øge sikkerheden i hjemmet, kan du indstille lyset, så det er tændt når du ikke er hjemme. Du kan også indstille lyset i soveværelset til at tænde når du skal op om morgenen, så du bliver vækket af et behageligt lys i stedet for en irriterende alarm. 


Philips Hue tilbyder både pærer og lamper, men du behøver ikke at købe en Phillips Hue lampe for at kunne gøre brug af de intelligente funktioner. I princippet kan du altså nøjes med at købe nye pærer og så bruge dem med de eksisterende lamper i hjemmet. Har du en lampe hvor det ikke er muligt at bruge en pære fra Philips Hue, kan du tilkoble en såkaldt smart plug, som kan bruges med både app og Philips Hue Bridge.  


I sortimentet finder du lamper, pærer, startsæt, lightstrips og en bred vifte af tilbehør. I vores webshop finder du også et stort udvalg af smart home produkter fra Salus, der bl.a. har udviklet intelligente vinduessensorer, røgalarmer og rumtermostater.