Beskæring og anlæg

Hvorfor bruge en løvblæser?


En løvblæser eller løvsuger kan være en stor hjælp når der skal fjernes blade om efteråret. Som navnet antyder benyttes en løvblæser til at blæse bladene sammen, mens en løvsuger opsamler bladene i en beholder.


Nogle maskiner fungerer både som løvsuger og løvblæser, mens andre enten kan blæse eller suge. Der findes også løvsugere med en indbygget kværn som findeler blade og græs så det fylder mindre i opsamlingsposen – nogle gange op til 90 % mindre.


Læs også: 10 gode råd til haven i oktober


Tips til valg af løvsuger


En af de første ting du bør tage stilling til når du skal vælge løvblæser eller løvsuger, er om det skal være en model med el, batteri eller benzin. En eldrevet løvsuger er driftssikker, miljøvenlig og billig i anskaffelse. Til gengæld kan ledningen være forstyrrende, og skal du bruge maskinen i lang afstand fra huset, er det nødvendigt med en god forlængerledning.


En batteridrevet løvsuger er ikke afhængig af en strømforsyning og kan derfor anvendes med stor rækkevidde. Vælger du en løvsuger med batteri, skal du dog være opmærksom på batterilevetiden. Hvis du skal bruge maskinen i længere tid ad gangen, kan det være frustrerende hvis batteriet løber tør undervejs. De fleste løvsugere kan anvendes i 15-30 minutter før batteriet skal oplades, hvilket er fint til mindre opgaver – fx oprydning omkring hus og indkørsel - men typisk ikke tilstrækkeligt til mere krævende opgaver.


Er batterilevetiden kort, kan du eventuelt overveje at tilkøbe et ekstra batteri. Der er dog en chance for at du allerede har et batteri der kan bruges. Nogle producenter – fx Bosch – anvender nemlig det samme batteri til alle værktøjstyper. Så har du en maskine af samme mærke, kan du muligvis bruge det batteri du har i forvejen.


Til større opgaver kan det være nødvendigt med en benzindrevet løvsuger. Den har en kraftig motor og kan derfor anvendes til store mængder græs og blade. En løvsuger med benzinmotor kan dog larme og derfor virke generende for naboer i området. Som regel vil den også være forholdsvis tung. Det er ikke ualmindeligt at en benzindrevet løvsuger vejer omkring 8-10 kg, hvilket kan gøre den smertefuld at bruge i længere tid ad gangen.


Af denne grund bør du sikre dig at den er behagelig at anvende – også hvis den ikke er benzindrevet. Vær fx opmærksom på om den har en skuldersele, så du undgår ømme arme og skuldre, et ergonomisk greb som er behageligt at holde om og en rygsækramme for ekstra komfort og støtte.


Som med andre havemaskiner fås løvsugere i en bred vifte af designs. Det er naturligvis vigtigt at udseendet falder i din smag, men det kan også være en god ide at have eventuelle praktiske hensyn med i dine overvejelser. Skal du fx bruge maskinen på områder hvor pladsen er trang, kan det være en fordel at vælge en model med et smalt design.


Læs også: Gør græsplænen klar til vinter


Få det meste ud af din løvsuger


Når du arbejder med en løvsuger eller løvblæser, er det vigtigt at tage dine forholdsregler. Først og fremmest er det en god ide at benytte sikkerhedsbriller, så du undgår at få skidt og snavs i øjnene. Vælger du en løvsuger som larmer meget, bør du desuden anvende høreværn. Ifølge høreforeningen bør du bruge høreværn hvis støjniveauet kommer over 85 DB.


For eldrevne løvsugere er det vigtigt at passe på ledningen – den kan nemlig blive suget op og dermed blive ødelagt. Vælger du en løvsuger der også fungerer som løvblæser, må du ikke anvende blæsefunktionen når opsamlingsposen er monteret.


Desuden skal du undgå at rette røret imod vinduer eller glasdøre, da det kraftige tryk kan slå glasset itu. Husk at løvblæsere har en lufthastighed på op imod 300 km/t, så de kan forvolde store skader hvis de anvendes uforsvarligt – ikke blot på materiel, men også mennesker og dyr.


 


Bestil en god løvsuger med batteri, benzin eller el


En løvsuger eller løvblæser kan spare dig for mange timers arbejde, og gøre det nemmere at fjerne blade og græs i efterårsmånederne.


Hos DavidsenShop forhandler vi et stort udvalg af både løvblæsere og løvsugere fra førende producenter som Grouw, Stiga, Texas og Bosch. Du finder både maskiner med el, batteri og benzin, så uanset hvor stor eller lille opgaven er, har vi en løsning der matcher.


Se alle de spændende muligheder ovenfor, og bestil din nye løvsuger eller løvblæser i dag. Vi leverer direkte til døren.


OBS: Bestiller du en akku løvsuger eller løvblæser, skal du være opmærksom på om batteri og oplader medfølger, eller om det skal købes separat. Se flere detaljer i produktbeskrivelsen.