Leg i haven

Sommeren nærmer sig, og det samme gør højsæsonen for børnenes leg i haven. Børn elsker at være ude at lege i det gode sommervejr, og der findes rigtig mange muligheder for at gøre legen endnu sjovere med lækre ting til leg i haven.

Leg med bold

Et stort hit i haven er boldspil - og i særdeleshed fodbold. Hos Davidsen finder du et bredt udvalg af mange forskellige fodboldmål, og hvis du er mere til basketball, badminton eller hockey, kan du ligeledes finde et stort udvalg af net til disse sportsgrene.

Fodbold

Fodbold er og har altid været især drengenes foretrukne sport. Det giver god motion og masser af sjov.

Som noget helt nyt kan du købe en pannabane til haven. De mindste pannabaner er cirkulære og har en diameter på Ø488 cm – altså ikke meget større end en havetrampolin. Pannabanen fås også i en oval udgave, der måler 795 x 488 cm. Det er muligt at tilkøbe forlængerstykker, så du kan gøre pannabanerne større efter behov.

Hvis pannabanen skal placeres et sted hvor bolden har nemt ved at ryge udenfor banen, kan der tilkøbes et sikkerhedsnet. Alle pannabaner leveres med mål.

Du kan også vælge klassiske mål i enten træ eller aluminium med og uden skydedug. Mange af målene fra Exit er foldbare og derfor nemme at flytte rundt på og/eller pakke sammen efter endt brug. Det er også muligt at købe udstyr til præcisionstræning – fx kan du med en rebounder fra Exit træne skudteknik. Rebounderen fås i 3 størrelser.

Andet sport

Basketball bliver mere og mere populært at spille hjemme i indkørslen og er ikke særlig pladskrævende. Hos Davidsen finder du tre forskellige typer basketkurve til brug i indkørslen.

Der er de flytbare standere på hjul, som er meget nemme at håndtere og stille af vejen efter brug, basketballstandere til nedstøbning i jorden og de klassiske vægmonterede basketballkurve som vi kender dem fra idrætstimerne. De vægmonterede kurve fås med og uden bagplade.

Vores Multi Sportsnet er justerbart i 3 højder og giver mulighed for at spille tennis, badminton og volleyball i baghaven. Nettet er nemt at samle og transportere og er derfor oplagt at tage med på stranden til en gang beachvolley.

Hockeymålet – med og uden skydedug – kan bruges til hockey om sommeren og ishockey om vinteren. Og skulle ungerne gå rundt med en lille Mikkel Hansen i maven, kan du sagtens finde et brugbart håndboldmål blandt det store udvalg af fodboldmål. Exit rebounderen kan også bruges til håndboldtræningen.

Hoppesjov

Trampoliner er altid et hit. Børn – og voksne for den sags skyld – kan få utallige timer til at gå med at hoppe rundt på havens trampolin. Trampoliner kommer i mange udformninger og størelser. Der findes trampoliner til nedgravning og trampoliner på ben.

En trampolin på ben er meget tydelig i haven, og det kan være besværligt at slå græs omkring og under trampolinen. En nedgravet trampolin fungerer som en integreret del af haven, og det er nemt at slå græsset rundt om den - der skal dog graves et meget stort hul midt i græsplænen for at få plads til den.

Når du har valgt den rigtige trampolintype, skal du beslutte dig for om den skal være en rund, oval eller firkantet og hvor stor den skal være.

Den mest populære trampolin i Danmark er en rund trampolin på Ø300-450 cm. Den firkantede trampolin derimod giver et bedre hop og er desuden at foretrække hvis mere end én person skal bruge den på samme tid.

Tilbehør til trampolinen

For at forlænge trampolinens levetid, er det en god idé at tilkøbe et overtræk til trampolinen, så den er beskyttet mod vind og vejr. Du kan finde overtræk til alle trampoliner fra Exit her.

Derudover kan et afdækningsnet sikre at det ikke er muligt at kravle ind under trampolinen, og dermed undgår du en potentielt farlig situation.

Har du brug for mere sjov på trampolinen, er det muligt at købe en basketkurv der monteres direkte på sikkerhedsnettets stolper. Det har aldrig været lettere at lave et slam dunk!

Trampoliner og sikkerhed

Uanset om trampolinen skal bruges til små børn eller voksne, er det vigtigt at sikkerheden er i top.

  1. En kantmåtte er et must så arme og ben ikke kommer i klemme i fjedrene.
  2. Ha altid et sikkerhedsnet på trampolinen hvis den ikke er nedgravet.
  3. Sørg for at sikre trampolinen mod blæsevejr med et forankringssæt.

Udover sikkerhedstilbehøret er det også vigtigt at udvise sund fornuft når du bruger trampolinen.

  1. Hop kun én ad gangen
  2. Slå aldrig saltomortaler
  3. Børn under 6 år bør ikke være på trampolinen uden opsyn.
  4. Giv jævnligt din trampolin et sikkerhedstjek!

Legehuse

Rollelege og lege der afspejler de voksnes gøremål er vigtige for børnenes udvikling. Styrk denne udvikling ved at opsætte et legehus i haven hvor børnenes fantasi kan få frit spil, og legene kan fortsætte i timevis.

Hos Davidsen fínder du et stort udvalg af legehuse i mange forskellige modeller. Vi har fx det klassiske trælegehuse, som med en gang maling kan få et unikt og personligt præg. Husk at montere tagpap, så levetiden forlænges.

Hollandske Exit Toys har en lang række legehuse udført i slidstærkt cedertræ med skæve former og klare farver. Legehusene fra Exit Toys leveres i færdige paneler og er derfor nemme og hurtige at samle. Nogle af de større legehuse har både rutsjebane og sandkasse. Til de mindre børn kan du vælge et lille legehus i plast eller et aktivitetssæt med tunel og kube.

Du kan også bygge et legehus selv. På den måde kan du få det lige som du vil have det. Vælger du denne løsning, kan det være en god ide at anvende trykimprægneret træ, så legehuset bliver angrebet af svamp, råd eller fugt. I vores webshop finder du et bredt udvalg af både reglar og lægter.

Gyngestativ

Du kan vælge et helt almindeligt gyngestativ til en eller flere gynger. Der er gyngesæder til alle aldre – fra baby- og sansegynger til gyngebolde og skateboardgynger. Det er også muligt at købe et gyngestativ med integreret rutsjebane.

Legetårne og klatrestativer

Du kan også vælge at købe et større klatrestativ, som du selv kan sammensætte efter behov. Med de lækre legetårne fra Exit og Jungle Gym er det muligt at samle sandkasse, gynger, rutsjebane og legehus i ét stativ og på den måde spare plads i haven.

Legetårnene fra Jungle Gym kan udvides med klatrevægge, broer, skibsmoduler, brandmandsstang. Der findes utallige tilbehørsdele, og det er nærmest kun fantasien der sætter grænser.

Rutsjebanerne fra Jungle Gym kan desuden nemt laves om til en vandrutsjebane ved hjælp af en haveslange og giver dermed legetårnet en ekstra dimension om sommeren.

Legepladsunivers

Derudover kan du købe Hy-Land legepladsuniverser der er godkendt til offentlige legepladser som fx institutioner og boligforeninger.

Leg med sand, vand og jord

Børn elsker at rode med vand, sand og jord, og der findes utallige muligheder for at imødekomme disse behov på en praktisk måde uden at det virker skæmmende for havens udseende.

Aquaflowbane

Leg med vand er altid et sikkert hit, og i sommerens varme kan vandpjaskeri være enormt afkølende. Aquaflow fra hollandske Exit er både sjov og lærerig. Banen er i forskellige niveauer og med sluser så kan børnene lede små skibe eller bolde igennem aquaflowbanen. Der kan tilkøbes en pumpe så vandet nemt kan komme tilbage til det øverste niveau. Der kan ligeledes tilkøbes en lille skammel, så alle kan nå op til det øverste niveau.

Til de små kan du finde en fin legekuffert til vandlege. Kufferten indeholder en lille vandbane hvor der kan sejles med små både og bolde. Kufferten er udstyret med hjul, så den er nem at transportere rundt.

Sandkasse

En klassiker i haven er sandkassen. De små kan give fantasien frit løb og få utallige timer til at gå med at lave sandslotte og sandkager.

Hos Davidsen finder du sandkasser i flere forskellige varianter. Der findes den helt klassiske sandkasse med låg – enten et foldbart låg der kan konverteres til en bænk eller et almindeligt fladt låg.

Du kan også vælge at konvertere rammen fra et højbed til en sandkasse – dette kan være en rigtig god løsning hvis du ønsker at sandkassen skal være identisk med de øvrige højbede i haven. Sandkassen kan også indgå som en integreret del af legehuset eller legetårnet.

Når du køber din sandkasse, er det en god idé at købe fiberdug og sand med det samme. Hvis sandkassen ikke er født med overdækning, kan det anbefales at tilkøbe et net eller en anden form for overdækning for at undgå at eksempelvis nabolagets katte bruger ungernes sandkasse som kattebakke.

Sand- og vandbord

Som noget nyt har vi fået sand- og vandborde, der fås med og uden bænke, parasol og børneredskaber.

Parasol og redskaber kan også købes separat. Med pladen på kan bordet bruges som almindeligt bord hvor børnene kan spise, tegne osv. Hvis pladen fjernes, har bordet 2 flytbare plastikbaljer integreret, som kan fyldes med sand og vand. Dermed får bordet nye funktioner.

Planteborde

Lad børnene have deres egne planter i haven, som de har ansvaret for at passe. Plantebordene fra Exit fås i 3 størrelser, hvor der kan købes overdækning til de to største. Med overdækningen kan plantebordene ligeledes bruges som drivhus.

Plantebordene er en super god måde at lære børnene ansvar og lære dem om planternes proces fra frø til afgrøde. Børnene vil samtidig synes at det er rigtig spændende at følge processen. Du kan også finde helt almindelige bord- og bænkesæt til børn. Og til legehuset kan du overveje et fint lille bord med 4 stole.

Fart på

Skal der fart på hjemme i haven eller på fortovet, er en klassisk gokart eller triker – en såkaldt banancykel - en rigtig god løsning.

Fra Exit kan du få en gokart der allerede kan bruges fra 2 års alderen – så kan de mindste også være med. For at give gokarten et strejf af autencitet, kan der købes en soundbar der monteres på gokartens rat. Soundbaren får gokarten til at lyde som en rigtig racerbil. Husk desuden at montere et sikkerhedsflag for større synlighed.

Banancyklen er det nye sort indenfor køretøjer til ungerne. Banancyklen har 3 hjul og håndtag i siderne til at styre cyklen. Sædet er placeret således at man halvvejs ligger ned når man er på banancyklerne. Banancyklen er den moderne, opdaterede udgave af en mooncar. Banancyklen fås i mange forskellige udgaver til både piger og drenge og mange forskellige aldersgrupper startende fra 6 år. Vælg mellem mange forskellige modeller fra Exit, Rocker Fire og Lady Rocker til Pro 50 og Pro 100.

Sæt et sikkerhedsflag på banancyklen for øget synlighed i trafikken og et sejt look. Til de 1 årige tumlinge kan du finde den klassiske røde gå-motorcykel med anhænger som vi kender den fra vores barndom.

Swimmingpools

Når der er varmt om sommeren og der er langt til stranden, er det lækkert med en swimmingpool eller et badebassin i haven. Pools til haven findes i mange afskygninger og størrelser. Det er vigtigt at afdække familiens behov inden du køber en pool.

Hvis det bare er for at give børnene et sted at pjaske og blive afkølet, kan man godt nøjes med en oppustelig børnepool. Den fylder heller ikke så meget i haven og er nem at fjerne efter brug. Men hvis du ønsker en semi-permanent pool, kan du finde et lille udvalg af runde og ovale pools samt tilbehør der kan rumme hele familien.

Hvis børnene skal forkæles med lidt ekstra udstyr i haven, findes der rigtig mange muligheder