Grilludstyr
Filtrér søgning
Nulstil alle
Brand
Nulstil
  • (14)
Lagerstatus
Nulstil
  • (14)
  • (0)
Vis kun
Nulstil
  • (14)
Pris
Nulstil
149
149
1000
1000
149kr.1000kr.
Vis:
36
produkter1 - 14 af 14
Visning:
Sortér:
Anbefalet

Hvad er kosan gas?


Kosan gas er Danmarks førende leverandør af flaskegas.


Flaskegas bruges i forbindelse med camping – fx til at forsyne køleskab, gasvarmer og komfur – men også til gasgrill, gasvarmere, m.m. 


Du kan både købe gasflasker med og uden gas, ligesom du også har mulighed for at ombytte tomme flasker til fyldte flasker.


På flasken er angivet nogle forskellige tal, som er nyttige at kende.


• Flaskens vægt uden gas. Dette tal bruges til at sikre at den rigtige mængde gas fyldes i flasken.


• Et årstal som angiver hvornår flasken skal rekvalificeres – dvs. inspiceres. Rekvalificeringen sikrer at flasken er sikkerhedsmæssig forsvarlig.


• En dato som angiver hvornår flasken senest er blevet rekvalificeret. Flasken skal typisk rekvalificeres hvert tiende år.


På flasken med kosan gas står også hvilket selskab der har fyldt flasken med gas.


Hvilken kosan gas skal du vælge?


Kosan gas findes i forskellige varianter, så det er en god ide at gøre dig nogle tanker om hvilken type der passer bedst til dine behov.


Den mest populære gasflaske er den såkaldte kosan gas light, som vejer det halve af en almindelig stålgasflaske.


Kosangas light er meget robust. Den tager fx ikke skade af solens uv-stråler og kan i princippet tåle at stå ude året rundt da den ikke ruster.


Vi anbefaler Kosangas light til campingvogn, terrassevarmer, ukrudtsbrænder, komfur, gasgrill og varmeovn.


Flaskerne fås i to størrelser (5 og 10 kg) og to farver – grøn og orange. Der er ikke forskel på om du vælger en grøn eller orange flaske – indholdet er det samme.


Skal du bruge gasflasker til professionelt brug – fx til en restaurant – har Kosangas stålflasker i 5 og 11 kg flasker.


Stålflaskerne er velegnede til forsyning af fx gasgrill, terrassevarmer og komfur.


Kosangas sælges også i 6 kg aluflasker. Disse bruges som campinggas.


Skal du på picnic, camping eller udflugt ud i det fri, er det en god ide at vælge de små gasflasker. De små gasflasker vejer 2 eller 3 kg og er nemme at have med (fx i en kurv på cyklen).


Har du brug for gas til faste installationer (fx opvarmning), skal du vælge de store 22 eller 33 kg gasflasker.


Disse må ikke stå indenfor.


Hvad koster kosan gas?


Det kommer an på hvilken gasflaske du vælger.


Fx koster en gasflaske med gas mere end en tom gasflaske, ligesom det er billigere at ombytte en tom flaske til en fyldt flaske.


Du skal være opmærksom på at du ikke kan få pant for gamle flasker.


Når du køber en gasflaske, køber du altså brugsretten til den. Du kan herefter sælge gasflasken til en anden eller fylde den op igen når den er tom, men du kan altså ikke aflevere den og få penge tilbage.


Du kan altid finde de aktuelle priser på kosan gas ovenfor. Vil du sortere ud fra pris, kan du bruge filtreringsfunktionen øverst på siden. På den måde kan du få vist de billigste eller dyreste gasflasker først.


Hvor kommer kosan gas fra?


Størstedelen af den kosan gas du kan købe i Danmark, stammer fra Nordsøen.


Her udvinder man råolie fra olieboringer.


Råolien raffineres på et olieraffinaderi, hvormed den bliver til kosan gas.


Kosan gas består af to gasarter – propangas og butangas.


Fordelen ved at bruge kosan gas – i modsætning til fx olie eller kul – er at der udledes mindre CO2 ved afbrænding.


Derfor er kosan gas mindre skadelig for miljøet.


Kosan gas opbevares i flydende form – dvs. som væske – i trykflasker.


Ved at komprimere gassen og holde den under tryk, fylder den mindre, hvilket har den fordel at der kan lagres en større mængde energi i flasken.


Køb og ombytning af gasflasker hos Davidsen


Har du en tom gasflaske, kan du bytte den til en ny i en af vores butikker.


Her har du også mulighed for at købe en ny gasflaske – enten med eller uden gas.


Gasflasker sendes ikke da der er tale om farligt gods, men på vores hjemmeside kan du bestille kosan gas til afhentning i en af vores butikker.  


Når du lægger den valgte gasflaske i kurven, kan du se i hvilke butikker du kan afhente den.


Når du har valgt butik, indtaster du dine oplysninger og betaler for ordren. 


Du modtager en sms og en e-mail når din ordre er klar til afhentning.


Der går typisk 3 timer indenfor butikkens åbningstid fra du afgiver din ordre, til den er klar til afhentning.