Belægning
Filtrér søgning
Nulstil alle
Brand
Nulstil
  • (11)
  • (2)
  • (1)
Type
Nulstil
  • (13)
  • (3)
Materiale
Nulstil
  • (13)
  • (3)
Lagerstatus
Nulstil
  • (3)
Pris
Nulstil
39
39
510
510
39kr.510kr.
Vis:
36
produkter1 - 17 af 17
Visning:
Sortér:
Anbefalet

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Hvordan lægger man kantsten?

    Start med at sætte en snor i den højde kantstenene skal have. Grav så ud til kantblokkene, og fyld op med tørbeton. Herefter bankes kantblokkene på plads med en hammer, så de har samme højde som snoren, og der laves en afstivning med beton på inder- og ydersiden af kantblokkene. 

  2. Hvilke materialer findes kantsten i?

    Kantsten fås i granit og beton. Fordelen ved kantblokke i granit er at de giver et elegant udtryk. Kantblokke i beton er billige og kan anvendes til mange formål. Både kantblokke i granit og beton fås i flere farver og nuancer. 

  3. Hvordan etableres vandrender?

    Vandrender etableres, så vandet ledes til en rist, et kloaksystem eller et andet nedsivningssted. Er jorden meget lerholdig, kan det være nødvendigt at lægge et 30 cm bundsikringslag inden vandrenderne etableres. 

Kantsten til haven

Kantsten kan anvendes til mange forskellige formål. Typisk bruges de til at adskille kørebane og fortov og sikre at bundsikringslaget under fortovsfliserne ikke skrider ud. Kantsten kan dog også benyttes til at adskille græsarealer og blomsterbede eller til at opdele haven i rum. Derudover er de velegnede som forkant til trapper.

Der findes forskellige slags kantsten. De mest almindelige er fortovskantsten, rabatkantsten og plænekantsten. Sidstnævnte bruges typisk i haven til afgrænsning af fx bede, stier og græsplæner. Til dette formål kan også anvendes andre belægningssten – fx herregårdssten, chaussesten, holmegårdssten og bondesten.

Mange kantsten fås i flere nuancer – fx grå og koks. Der findes desuden specielle kantsten til at lave buer og hjørner.

Prisen for kantsten afhænger af flere forhold – herunder størrelse og materiale. Som udgangspunkt er kantsten i beton billigere end kantsten i granit og kan derfor være en god løsning hvis du har et mindre budget.

Når du skal vælge kantsten, bør du bl.a. være opmærksom på størrelsen. Vælger du fx at sætte stenene i beton – hvilket er nødvendigt hvis belægningen udsættes for tung belastning – vil kantstenen miste en del af sin højde. En kantsten der er 28 cm høj, vil altså se lavere ud når den først er sat.

 

Granit kantsten

Mange kantsten er lavet af granit – især dem der anvendes i haven. Granit er et naturmateriale som giver et råt og rustikt udtryk og som kræver minimal vedligeholdelse. Det har desuden en god holdbarhed og bevarer derfor sit smukke udseende i mange år.

Du kan bruge granitkantsten til en bred vifte af anlægsopgaver. Som eksempler kan nævnes afgrænsning af havebede, træer, buske, græsplæner og flisebelægninger.

Granitkantsten kan kombineres med stort set alle slags materialer – herunder beton og flis – og passer derfor ind i langt de fleste haver. I vores sortiment finder du granit kantsten i flere forskellige størrelser.

 

Lægning

Når du skal sætte kantsten, er det vigtigt at lægge et stabilt underlag af enten beton eller grus. Hvis kantstenene udsættes for tung belastning – som det fx er tilfældet i en indkørsel – er det vigtigt at lægge et underlag af beton. Til områder der kun udsættes for mindre belastning – fx gangarealer - er grus tilstrækkeligt.

Sørg for at grave ud så der er plads til at udlægge cirka 10-15 centimeter beton. Herefter kan du sætte kantstenene direkte ned i den støbte beton. Udspænd gerne snore, så du har noget at rette dig efter. Til sidst fyldes beton på kantstenenes for- og bagside.

 

Vandrender

Vandrender bruges til at lede regnvand væk, så der ikke opstår oversvømmelser. Typisk vil man anlægge vandrenderne så vandet kan løbe ned i en rist eller et kloaksystem, men i haven er det også meget almindeligt at lede vandet til et særligt nedsivningssted. Her kan der fx plantes planter der kræver fugtig jord, så regnvandet udnyttes på bedst mulig vis.

I de tilfælde hvor vandrender støbes i beton, vil det som regel ikke være nødvendigt at etablere kantsten. Her vil vandrenden altså i sig selv fungere som kantsikring.

Har du brug for at bortlede vand i haven, kan du lave din egen vandrende med fx chaussesten. Det kræver dog at du ved hvad du laver. Derfor kan det være en god ide at købe færdiglavede vandrender som er klar til at lægge med det samme.

Vandrender findes i flere dimensioner, tykkelser og udformninger. Vi kan bl.a. tilbyde v- og u-vandrender til gode priser og med hurtig leveringstid. Se de forskellige løsninger ovenfor.

OBS: Skal du lægge vandrender i lerholdig jord, bør du etablere et 30 cm bundsikringslag, som sikrer at vandet kan løbe væk.

Læs også: Skybrudssikring af terrasser og belægninger