Havecenter
Filtrér søgning
Nulstil alle
Produkttype
Nulstil
  • (7)
  • (3)
  • (3)
  • (2)
  • (1)
  • (1)
Brand
Nulstil
  • (10)
Lagerstatus
Nulstil
  • (13)
Vis kun
Nulstil
  • (1)
  • (1)
Pris
Nulstil
19
19
928
928
19kr.928kr.
Vis:
36
produkter1 - 18 af 18
Visning:
Sortér:
Anbefalet

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Hvor meget flis skal jeg bruge?

    Hvis du lægger et lag på 10 cm (som er den anbefalede tykkelse for at holde ukrudt nede), skal du bruge cirka 10 liter flis per kvadratmeter.

  2. Hvor meget sand skal jeg bruge til min sandkasse?

    Du skal bruge 1600 kg sand per kubikmeter. Eksempel: Har du en sandkasse med målene 0,136 meter x 0,132 meter x 0,204 meter, vil det samlede rumfang være 0,37 m3, og du vil skulle bruge 589 kg sand (0,37 m3 x 1600). 

  3. Hvilken jord skal jeg bruge til højbede?

    Du skal vælge en porøs og humusrig jord til højbede. Du kan enten lave den selv ved at blande to dele kompost og tre dele muldjord eller købe en såkaldt højbedsmuld, der er færdigblandet og klar til brug. 

Hvilke typer jord findes der?


Det er ikke ligegyldigt hvilken type jord du vælger. Der findes nemlig mange slags, og de har hver deres unikke egenskaber. 


Harpet muld


Harpet muld er almindelig muldjord, hvor store sten, blade og grene er sorteret fra, så du får en fin jord. 


Du kan bruge harpet muld til mange opgaver i haven, men ofte bruger man det til etablering af græsplæner.


Skal du etablere en ny græsplæne, er det bedst at gøre det i foråret eller efteråret. 


Har du en kedelig græsplæne med store mængder mos og ukrudt, kan du lave en såkaldt topdressing ved at blande harpet muldjord, sand og kompost. 


Fordel topdressingen udover græsplænen. Så vil den efter nogle få uger se ud som ny. 


Du kan også bruge topdressingen til at udjævne huller i plænen. Det gør du bedst i foråret. 


Vi anbefaler at du vælger en harpet muld der er så fin som mulig. Indeholder den for store sten, er der nemlig risiko for at ødelægge plæneklipperen når du slår græs. 


I vores onlineshop kan du købe harpet muld i store bigbags, som er nemme at transportere og opbevare. 


Spagnum 


Spagnum udvindes af højmoser og bruges til at dyrke planter – herunder surbundsbede og rododendron. 


Fordelen ved at bruge spagnum er at det kan holde på store mængder vand, som frigives til planterne når de har brug for det. 


Bruger du spagnum, behøver du altså ikke at vande så tit. 


Spagnum kan også holde på store mængder luft, så der frigives ilt til planterne selvom jorden samtidig indeholder meget vand. Med spagnum undgår du altså at planterne drukner. 


I modsætning til almindelig muldjord indeholder spagnum stort set ingen næring. Bruger du spagnum, er det derfor nemt at dosere den rigtige mængde gødning (der findes dog også spagnum som er tilsat gødning). 


Når spagnum udvindes, frigives CO2 til omgivelserne. Derfor foretrækker mange at bruge miljørigtige alternativer som fx jord og muld. 


Hvor meget spagnum skal du bruge? Det kommer an på hvilke planter du dyrker, og hvor store de er.


En god tommelfingerregel er at 300 liter spagnum rækker til en mellemstor rododendron. 


Skal du dyrke grøntsager og krydderurter, kan du godt bruge spagnum, men en god højbedsmuld holder længere. 


Hvilken type sand skal du vælge?


Sand er ikke bare sand. Der findes forskellige typer, og derfor er det vigtigt at gøre dig nogle overvejelser om hvilken slags sand der passer bedst til opgaven. 


Sand til sandkasser


Skal du bruge sand til sandkassen, anbefaler vi at du vælger enten en vasket sand eller hvidt sand (også kaldet fugesand). 


Vasket sand er kendetegnet ved at det har en grov struktur og en mørk farve. 


Hvidt sand minder om strandsand, men hænger bedre sammen fordi sandkornene er kantede i stedet for runde. Derfor er hvidt sand perfekt til at bygge sandslotte og lave sandkager. 


Nu tænker du måske: Hvor meget sand skal jeg bruge til min sandkasse?


Det kan du nemt regne ud – hvis blot du kender målene på sandkassen. 


Lad os fx sige at din sandkasse måler 120 x 120 x 24 cm. I så fald vil dens rumfang være 0,346 m3 (1,20 x 1,20 x 0,24 meter). 


Da 1 m3 sand vejer 1600 kg, skal der i dette eksempel bruges 553,6 kg sand (0,346 m3 x 1600 kg) for at fylde sandkassen helt op. 


Men hvor mange bigbags svarer det til?


Vores sandkassesand sælges i bigbags med 1000 kg – derfor skal du bestille 1 bigbag i dette eksempel. 


Brolæggersand


Skal du lægge fliser i haven, på terrassen eller i indkørslen, skal du bruge brolæggersand (også kaldet afretningssand). 


Til en almindelig flisebelægning skal du lægge tre lag sand og grus. Først et bundsikringslag bestående af vasket sand, dernæst et bærelag bestående af stabilgrus og til sidst et afretningslag med brolæggersand. 


Tykkelsen på de tre lag er henholdsvis 19 cm, 12 cm og 4 cm. 


For at finde ud af hvor meget brolæggersand du skal bestille, skal du udregne rumfanget af det område hvor den nye belægning skal være. 


Eksempel: Hvis du skal lægge fliser på et område på 4 x 5 meter, bliver rumfanget 4 x 5 x 0,04 meter = 0,8 m3. 


Da 1 m3 brolæggersand vejer 1500 kg, skal du altså bruge 1200 kg sand (0,8 m3 x 1500 kg). Det svarer til 2 bigbags. 


Strandsand


Strandsand er fint og blødt. Du kan bruge det til mange ting – fx som sandkassesand eller til at strø ud på veje og fortove om vinteren når det er glat. 


Mange bruger også strandsand som et dekorativt element i hjemmet.  


Vi fraråder at du bruger strandsand til at fylde fugerne op mellem fliserne. Her er det bedre at bruge en fugesand. Den pakker nemlig tættere sammen og bliver ikke skyllet ud når det regner. 


Strandsand koster omkring 0,8-0,9 kr. per kg. 1 m3 strandsand vejer 1500 kg. 


Hvad er forskellen på dækbark og træflis?


Træflis 


Træflis bruges bl.a. som jorddækning omkring træer og bede. Her forebygger det ukrudt og holder på fugten i jorden, så den ikke tørrer ud. 


Ved at udlægge et lag træflis på 10 cm vil du slippe for ukrudt i 4-5 år. Til sammenligning vil et tilsvarende lag barkflis skulle udskiftes allerede efter 2-4 år. 


Hvis du vil forebygge ukrudt, anbefaler vi at du lægger en ukrudtsdug først (altså inden du fylder på med træflis). 


Du kan også bruge træflis til gangstier, hvor det giver et blødt og behageligt trædeunderlag, som kræver minimal vedligeholdelse. 


Mange bruger desuden træflis på legepladser, hvor det giver et blødt faldunderlag. 


Her er det dog vigtigt at udlægge et tykt lag træflis for at opnå en god effekt. Naturstyrelsen anbefaler en lagtykkelse på 30 cm hvis faldhøjden er 3 meter, men denne anbefaling er kun vejledende. 


Hvis du lægger træflis på gangstier, er det underordnet hvor tykt laget er. 


Træflis er billigt og falder naturligt i ét med omgivelserne. Vi fraråder dog at du bruger det til indgangspartier ved huset da det nemt bliver vådt. 


Dækbark 


Dækbark, også kaldet barkflis, består af træspåner fremstillet af fx fyrre- eller grantræer


Dækbark pynter i haven og forhindrer ukrudt i at vokse frem. For at forebygge ukrudt anbefaler vi at du udlægger et lag dækbark på minimum 10 cm. 


Dækbark minder om træflis, men er mørkere i farven og har en kortere levetid. Det vil altså sige at du skal udskifte det oftere. 


I det lange løb vil det derfor være dyrere at bruge dækbark end træflis. Mange vælger dog dækbark fordi det falder bedre ind i omgivelserne og giver et mere naturligt udtryk. 


Ligesom træflis holder dækbark på fugten i jorden. På den måde slipper du for at skulle vande så tit, og planter og bede får gode vækstbetingelser. 


Når du skal finde ud af hvor meget dækbark du skal bruge, skal du beregne rumfanget af det område hvor den skal udlægges. 


Hvis du fx skal bruge dækbark til et bed med målene 2 x 3 meter, og følger anbefalingen om at lægge et lag på 10 cm, skal du bruge 0,6 m3 dækbark (2 x 3 x 0,10 meter). 


Da 1 m3 svarer til 1000 liter, skal du bestille 600 liter dækbark. 


Køb jord, sand og flis hos Davidsen


Hos Davidsen finder du et stort udvalg af både træflis, dækbark, jord og sand. 


Køb online eller afhent i en af vores butikker indenfor 3 timer i den normale åbningstid.