Værktøjskassen til dig som gør-det-selv

Er du netop flyttet hjemmefra, bor du i hus, har du købt sommerhuset du altid har drømt om, eller er du typen der ofte kaster dig ud i mindre gør-det-selv projekter?

Alle scenarier har til fælles at det er en fordel at eje en værktøjskasse, så du er klædt på til at løse mindre reparationer og håndværksmæssige opgaver.

Værktøjskasse

Fyld din værktøjskasse med det nødvendige værktøj.

Hvad skal din værktøjskasse egentlig indeholde?

Her gælder det om at holde tungen lige i munden og ikke købe mere eller dyrere end højest nødvendigt. Vi tager udgangspunkt i at du skal løse mindre opgaver i huset, og at du har interessen for gør-det-selv opgaver.

Typiske opgaver i og uden for hjemmet kan være:

  • Bore huller i væggen så du kan hænge noget op
  • Samle fx en reol, eller skille den ad
  • Slibe vinduer eller dørkarme
  • Skære materialer over - fx træ eller metal
  • Rykke ting ned - fx et gammelt skur eller beklædning på væggen
  • Hive søm ud
  • Hamre søm i
  • Måle op
  • ​​​​​​​Reparere huller i væggen.

TIP: Det er ikke nødvendigt at købe ALT værktøj på én gang. Vi anbefaler du køber lidt hen ad vejen når behovet opstår. På den måde undgår du at købe værktøj du ikke får brugt, og slipper for at starte ud med en kæmpe investering fra dag ét.

Værktøjskasse

Overvej hvilke typer opgaver du selv kan løse før du investerer i unødvendigt værktøj.

Den optimale værktøjskasse til mindre gør-det-selv projekter

Vi har lavet en liste over de værktøjer vi anbefaler du med tiden fylder i din værktøjskasse. Med dem er du godt klædt på til at kunne klare de gængse typer opgaver i hjemmet, som at sætte hylder op, samle møbler, slibe karme osv.

Ved du allerede på forhånd at der er nogle opgaver du ikke selv vil løse, kan du med fordel overveje om værktøjet til opgaven kan undlades.

Det du kan undvære, men som er rart at have...

Holder du dig ikke tilbage med selv at reparere og fixe, så kan du overveje om værktøjskassen skal udvides nedenstående - eller dele heraf:

Elektrisk sav

Vælger du at investere i en elektrisk sav er det en fordel at overveje dit behov først.

Overvejer du nu at købe en elektrisk sav?

Har du besluttet dig for at investere i en elektrisk sav, eller er du i tvivl om du overhovedet har behovet? Under alle omstændigheder vil det være en fordel at overveje hvad den skal bruges til, for at kunne vurdere om andet værktøj kan løse opgaven. For som med alt andet el-værktøj findes der en del forskellige muligheder på markedet, og du kan hurtigt komme til at købe udstyr som ikke er nødvendigt.


Nedenunder kan du læse om forskellene på 3 klassiske typer af elektriske save, og derved blive skarpere på hvad der matcher dit behov.

Stiksaven

En klassisk og alsidig elektrisk sav som kan bruges til forskellige formål og materialer. Den er fantastisk til at lave præcise runde hjørner, eller til at skære brædder over med. Du får en maskine der er let at arbejde med - selv når arbejdspladsen er trang. Den kan fx bruges til at save hul til din håndvask, eller hvis du skal lave huller i gipsplader.

Alt efter hvilket materiale du skal skære i – fx træ, metal, gipsplader eller laminat, skal du vælge en klinge som er beregnet til materialet.

Rundsav

Kaster du dig ud i lidt større projekter som fx at bygge din egen terrasse eller dit eget stakit, vil rundsaven være at foretrække. Fordelen ved rundsaven er, at den er bygget til at levere præcise snit over lange afstande. Den fungerer specielt godt til træ, men også materialer som plast, metal, krydsfiner, gulvlaminat og spånplader.

Igen er det vigtig at tjekke om klingen matcher det materiale du skal arbejde i. Vi anbefaler en klinge på minimum 160mm, som klarer de fleste opgaver.

Alt efter hvilken model/prisklasse du vælger, så kan der følge nogle praktiske features med i købet. Fx led lys som gør det nemmer at se når du arbejder, samt støvudsugning så du slipper med mindre oprydning bagefter.

Kap- geringssav

Har du gang i rigtig mange gør-det-selv projekter eller måske endda en mindre ombygning, så er en kap- geringssav et godt valg for dig. Den er som stiksaven og rundsaven god til præcise snit, og kan save i lige den vinkel du har brug for. Den klarer selv tynde lister som skal skæres med stor nøjagtighed. Den bruges typisk til træ, men kan også anvendes til metaller som aluminium og jern (ved brug af passende klinge).

Modsat stik- og rundsaven, så fås kap- geringssaven ikke som håndholdt model. Den er påmonteret et stativ og kræver derfor også mere plads til opbevaring.