Udeliv

Sådan dyrker du tomater i drivhuset

Tomater er nemme at dyrke, smager fantastiske og giver mange frugter. Vil du i gang med at dyrke dine egne tomater, skal du finde ud af hvilken sort du bedst kan lide, plante dem ud i den rigtige jord og give dem rigeligt med vand.

Hytte i haven

Tomater smager fantastiske og giver mange frugter.

Tomater i drivhus

Smagen på tomater varer alt efter sorten.

Hvorfor dyrke tomater selv?

Der kan være flere grunde til at dyrke sine egne tomater. Mange foretrækker hjemmedyrkede tomater fordi de ganske enkelt smager bedre end dem man kan købe nede i supermarkedet. Det er også sjovt at dyrke sine egne tomater, men du skal være indstillet på at det kræver en del tid og energi. Desuden er der mange ting som kan gå galt undervejs, og hvis du ikke følger den rigtige fremgangsmåde, risikerer du at tomaterne revner, får krøllede blade eller bliver sorte. For at få gode tomater skal de have den rigtige temperatur, og så skal du sørge for at dyrke dem på det rigtige tidspunkt af året. Men inden du overhovedet går i gang, skal du tage stilling til hvilke tomater du vil dyrke. Dette er nemlig ikke helt ligegyldigt.

Vælg den rigtige tomatsort

Der findes mange forskellige tomatsorter. Nogle egner sig bedst til drivhus, mens andre også kan dyrkes på friland.

Det er også stor forskel på hvordan de forskellige tomater smager, hvor hurtigt de modnes, og hvor store de bliver.

Her er nogle eksempler på tomatsorter:

  • Cherrytomat 'Sungold'
  • Cherrytomat 'Chocolate'
  • Cherrytomat 'Favorita'
  • Blommetomat 'Flavorino'
  • Blommetomat 'Dasher'
  • Almindelig tomatplante 'Gourmet'
  • Almindelig tomat 'Elin'

Inden du går i gang med at dyrke tomater, er det altså vigtigt at gøre dig nogle tanker om hvilke krav du har til dem. Skal de kunne dyrkes på friland? Foretrækker du at de har en sød smag? Eller skal smagen være mere krydret?

Tomatfrø i bakker

Frøene sår du enten i en spirebakke eller urtepotte.

Spirebakke eller urtepotte til tomatfrø

Brug en så- og priklemuld som holder godt på fugten.

Så tomatfrø i bakker

Det er ikke svært at så dine egne tomater, men det er vigtigt at du gør det rigtigt. Du kan forspire frøene allerede i marts eller april, men du kan i princippet vente helt frem til juni.

En god tommelfingerregel er at det tager 8 uger fra du sår frøene, til de skal plantes ud i drivhuset. Hvis du forspirer dem i starten af marts, kan du altså plante dem ud i løbet af maj måned.

Frøene sår du i en spirebakke eller urtepotte. Det er bedst at bruge en såkaldt så- og priklemuld – den holder nemlig bedre på fugten end andre jordblandinger og er rig på næringsstoffer, som er vigtige for planternes vækst.

Når du skal sætte frøene til forspiring, er det bedst at så dem i 1 cm dybe huller. Dæk hullerne til med jord, tryk den let ned, og overbrus med vand.

Du kan stille bakken med frø i et vindue hvor der er rigeligt med sollys, eller i et minidrivhus hvis du har sådan et.

Det er vigtigt at tomatfrøene får lov at spire i varme omgivelser. En god tommelfingerregel er at temperaturen skal være imellem 20-25 grader. Hvis der er koldt i vejret, er det en god ide at pakke bakken ind i plast. Fjern plasten igen når frøene begynder at spire.

Plantning af tomatplanter

Når frøene har stået i 8 uger, kan du plante dem ud i drivhuset, hvor de skal modne indtil de bliver faste og røde (dog må du ikke plante dem ud før nattefrosten er væk – tomater kan nemlig ikke vokse når det er koldt).

Det er vigtigt at du planter tomatplanterne dybt nede i jorden. Faktisk siger man at kun en tredjedel af planten skal rage op over jorden. Der skal også være 50-70 cm afstand mellem planterne og cirka 1 meter mellem rækkerne.

Når du har plantet tomatplanterne ud, skal du sørge for at give dem rigeligt med vand. Også i vækstsæsonen er det afgørende at du vander dem godt. Mange begår imidlertid den fejl at de vander tomatplanterne for tit. Som med de fleste drivhusplanter er det bedre at vande dem få gange med meget vand end omvendt.

En god huskeregel er at du kun skal tilføre dem vand når toppen af planten begynder at hænge. På den måde får du velsmagende tomater med masser af saft og kraft.

For at bevare fugten i jorden er det en god ide at dække den til med barkflis, som du kan købe i sække – både online og i vores byggemarkeder.

Gødning af tomatplanter

Tomatplanter har brug for næring for at kunne gro. Du kan tilføre planterne næringsstoffer ved at give dem gødning. Ved at bruge gødning får du både flere tomater, og de vil også have en bedre smag.

Du kan enten bruge en såkaldt drivhusgødning, som egner sig til alle planter i drivhuset, eller en særlig tomatgødning, som har den helt rigtige sammensætning af næringsstoffer i forhold til tomaternes behov.

Uden gødning bliver tomaterne spinkle og blege. Bruger du den forkerte gødning – som fx hønsegødning – vil tomaterne derimod mangle smag. For at få flest mulige tomater anbefaler vi at du bruger flydende gødning.

Velsmagende tomater fra drivhus

Opbevar dine tomater ved stuetemperatur for optimal smag.

Husk at vande dine tomater i drivhuset

Vand kun når toppen hænger, for et stærkt rodnet.

Få velsmagende tomater

Der er mange ting du kan gøre for at få lækre, velsmagende tomater. Det er selvfølgelig vigtigt at vælge den rigtige tomatsort, men derudover skal du sørge for ikke at vande tomatplanterne dagligt, men kun når toppen hænger. Vander du dem for tit, vil de nemlig ikke udvikle et stærkt rodnet (hvilket er vigtigt når det kommer til at opnå en god smag).

Du gør også klogt i at plante tomaterne ud i jorden og ikke i en plantesæk som man gør det på gartnerierne. Jorden indeholder nemlig næringsstoffer som ikke findes i en plantesæk, og disse næringsstoffer er både med til at styrke tomaterne og give dem smag.

Endelig spiller det en rolle hvordan du opbevarer tomaterne. Mange opbevarer dem i køleskabet, men dette er ikke optimalt hvis du vil bibeholde den gode smag. I stedet skal du opbevare dem ved stuetemperatur. Sørg for at tomaterne ikke står tæt på frugt der udskiller ætylen, som er en gasart der sætter gang i modsætningsprocessen. Både æbler og pærer er eksempler på frugter der udskiller ætylen.

Beskæring af tomater

Mange tomatplanter kan vokse ubegrænset i højden og ende med at overtage hele drivhuset hvis de ikke beskæres.

Når du skal beskære dine tomatplanter, skal du knibe alle sideskuddene af, så der kun vokser tomater på hovedstænglen. Du kan godt fjerne nogle af bladene, men de fleste skal du lade sidde tilbage (medmindre de er gule eller visne).

Bind dine tomatplanter op i drivhuset

Undgå dine tomatplanter vælter ved at binde dem op.

Tomatplanter i dit drivhus

Bind dine tomatplanter op med stærk snor.

Opbinding af tomater

Uanset om du dyrker tomater i drivhus eller på friland, er det en god ide at binde dem op. Tomatplanter vokser nemlig i alle retninger, så hvis du bare lader dem vokse, vil de gro henover og opad alt hvad de møder på deres vej. Desuden risikerer du at de vælter fordi de ikke kan holde sig oprejst.

Ved at binde tomatplanterne op, kan du altså nemmere holde styr på dem, og samtidig vil du have mere plads til at bevæge dig på i drivhuset. Opbindingen sikrer også at du får så mange tomater som muligt.

Der er flere måder at opbinde dine tomater. Du kan fx bruge snor eller pinde. Bruger du en snor, skal du sikre dig at den har en høj brudstyrke. Ellers risikerer du at den knækker, og at tomaterne ligger spredt udover hele drivhuset.

Behøver du at opbinde alle slags tomater? I princippet ikke. Faktisk er det kun nødvendigt at opbinde tomater som har en såkaldt indeterminant vækstform, som ganske enkelt betyder at tomaterne vokser ubegrænset i højden. Det er dog god praksis at opbinde alle de tomater du dyrker.

Høst af tomater

Der er ikke noget entydigt svar på hvor lang tid der går før du kan høste dine hjemmedyrkede tomater da det afhænger af både vejr, tomatsort og det tidspunkt hvor du sår tomaterne. Hvis du sår dem i foråret, vil de dog typisk være modnet og klar til høst i juli, og tomatplanten vil blive ved med at danne nye frugter indtil efteråret melder sin ankomst, og det bliver koldt i vejret.

Du kan genkende modnede tomater på at de er helt røde, og har en fast form. Pluk dem enkeltvis, eller høst en hel klase hvis den er færdigmodnet.