Spar penge på varmeregningen:
4 gode råd

Vil du spare penge på varmeregningen, er der mange ting du selv kan gøre, og blot nogle få ændringer kan give besparelser på flere tusinde kroner om året.

Læs 4 gode råd til hvordan du reducerer varmeudgifterne.

Spar penge på varmeregningen

Reducer dine varmeudgifter.

Skift til en billigere opvarmningsform

Opvarmer du med olie, gas eller el, kan der være store besparelser at hente ved at skifte til en billigere varmekilde, som fx en luft-til luft varmepumpe, der - ifølge Bolius - giver det mindste varmeforbrug set over en 10-årig periode.

En luft-til-luft varmepumpe fungerer ved at omdanne luften udefra til varm luft, som føres ind i boligen. Varmepumpen kan normalt tilkobles wi-fi og styres med en app på mobilen, så du får fuld kontrol over temperaturen.

Der er ikke noget facit for hvor meget du kan spare ved at investere i en varmepumpe, men besparelser på 10-20% er ikke ualmindelige. Har du et årligt varmeforbrug på 34.000 kr., vil du altså kunne se frem til en besparelse på cirka 3.400 kr. til 6.800 kr. om året. Besparelsen afhænger dog af varmepumpens virkningsgrad, som fortæller noget om hvor meget energi den producerer i forhold til hvor meget den bruger.

Det spiller også en rolle hvilken opvarmningsform du benytter. Har du et gammelt oliefyr, vil besparelsen fx være større end hvis du opvarmer boligen med fjernvarme.

Der kan, foruden investering i en varmepumpe, også opnås betydelige besparelser ved at skifte til opvarmning med solenergi, brændeovn eller træpiller.

Udskift vinduer

Udskift de gamle vinduer til nye energisparende som holder på varmen.

Udskift dine vinduer

Dine vinduer er også et godt sted at sætte ind hvis du vil reducere varmeudgifterne. Udskifter du de gamle termoruder med nye energivinduer, kan du spare cirka 3.000 til 5.000 kr. om året, men besparelsen afhænger af hvor stor boligen er, hvilken opvarmningsform du anvender og hvor gamle vinduerne er.

Når du skal vælge energiruder, skal du kigge efter energimærket, som også kendes fra elpærer, varmepumper og hårde hvidevarer. Energimærket gør det nemt at vurdere hvor godt vinduerne holder på varmen, og sammenligne de forskellige løsninger på markedet.

Vælg gerne vinduer med energimærke A eller B. Det kan fx være vores populære Rationel vinduer, der ikke blot holder kulden ude (og dermed giver et bedre indeklima med mindre træk), men også er nemme at vedligeholde. Samtidig har de en lang levetid og er stort set umulige for ubudne gæster at bryde gennem.​​​​​​​

Spar på varmen

Efterisoler huset, og installer intelligente termostater.

Efterisolering af huset

Når det kommer til at reducere varmeforbruget, er isolering af huset et af de tiltag der kan give de største besparelser. Det gælder især hvis du har et ældre hus, der er dårligt isoleret (og som derfor har et stort varmetab).

Der er mange dele af boligen som kan isoleres. De mest almindelige inkluderer:

  • Lofter
  • Vinduer
  • Ydermure
  • Kældre
  • Gulve

Loftet er et godt sted at starte, da det er forholdsvis nemt og billigt at isolere. Du kan fx bruge papirisolering, mineraluldsgranulat eller isoleringsplader af stenuld.

Vinduer er også nemme at isolere, og ofte noget du selv kan gøre. Vinduerne isoleres med isoleringsbånd, der monteres i fugerne omkring vinduerne. Isoleringsbånd kan også bruges til isolering af døre.

Til isolering af ydermure er det almindeligt at bruge hulmursisolering, som sprøjtes ind i hulrummet mellem for- og bagmuren. Prisen er forholdsvis beskeden, men arbejdet skal udføres af en professionel isolatør for at sikre at det bliver gjort ordentligt.

Kældre og gulve kan også isoleres, men har du en krybekælder, er den bedste løsning ofte at nedlægge den og i stedet lave et terrændæk.​​​​

Spar penge med intelligente termostater

Med intelligente termostater kan du reducere varmeforbruget med cirka 5-10%. Har du et årligt varmeforbrug på 17.000 kr., vil du altså kunne spare cirka 850-1700 kr. om året. Over 20 år bliver det til 17.000-34.000 kr.

I modsætning til en almindelig termostat kan en intelligent termostat styres med mobilen. Det betyder fx at du kan indstille radiatorerne til at tænde og slukke på bestemte tidspunkter af døgnet eller skrue ned for varmen om natten.

Nogle termostater kan også registrere når et vindue er åbent og herefter sænke temperaturen, så der ikke bruges unødig varme. Det er godt for både pengepungen, indeklimaet og miljøet.​​​​​​​​​​​