Udeliv

4 gode grunde til at sove i shelter

Det er blevet populært at sove i shelter. Og det er der mange grunde til. Et shelter bringer nemlig familien tættere sammen og giver mulighed for at overnatte i det fri uden at være udsat for regn, blæst og slud. Få et overblik over fordelene ved at have et shelter i haven.

Hytte i haven

Få glæde af et shelter i haven fra det tidlige forår, til langt hen på efteråret.

1.  Kommer tættere på hinanden

Mange fortæller at de kommer tættere på hinanden som familie når de sover i shelter. Det er lidt ligesom at være på campingferie – bare i sin egen baghave. Her kan du spille brætspil, læse og nyde den friske luft i olielampens skær.

I modsætning til et hus er et shelter ikke opdelt i rum. Børnene kan altså ikke lukke sig inde på hver deres værelse, imens forældrene laver mad i køkkenet eller ordner ting ude i haven. Når man opholder sig i shelteret, er man tvunget til at være sammen med hinanden.

Og bare rolig: I behøver ikke at vente til det bliver sommer med at have de gode oplevelser sammen. Et shelter kan bruges allerede fra det tidlige forår og til langt ind i efteråret. Om vinteren kan det imidlertid blive en kold fornøjelse at sove ude.

2.  Virker afstressende

En anden fordel ved at sove i shelter er at du kommer ned i gear. Væk fra hverdagens stress og forpligtelser.

Når du opholder dig i et shelter, er du stærkere forbundet med naturen end indenfor. Lyde, dufte og andre sanseindtryk virker meget kraftigere, og det er svært ikke at falde til ro når du er omgivet af frisk luft, og kan ligge og kigge op på den smukke stjernehimmel.

Med et shelter kommer du helt tæt på naturen, men er samtidig beskyttet mod vind og vejr. Det største irritationsmoment er måske de mange myg, som specielt er aktive fra maj til august.

TIP: Vil du undgå at blive generet af myg, kan du købe et myggenet til dit shelter. En anden mulighed er at tage et kosttilskud med B1-vitamin. Det kan nemlig holde myggene væk.

3.  God holdbarhed

Det skal ikke være nogen hemmelighed at et shelter holder bedre end et telt. Hvis du har prøvet at overnatte i telt i haven, har du måske oplevet at det blev ødelagt eller ikke holdt særlig længe.

Det kan altså hurtigt blive en dyr fornøjelse hvis du regelmæssigt skal skifte det gamle telt ud med et nyt. Og så kommer vi nok ikke uden om de tørrende, firkantede pletter på græsplænen, som virker skæmmende.

Et shelter er derimod en fast bestanddel af haven. Det skal ikke pakkes ned når du er færdig med at bruge det, og da det er lavet af træ, går det altså ikke bare lige i stykker.

Du skal ganske vidst vedligeholde det med træbeskyttelse eller træolie – ellers vil træet blive angrebet af råd og svamp. Men passer og plejer du det efter alle kunstens regler, vil det også kunne holde i mange år, og du har en ekstra lille bygning, hvor familien kan tilbringe tid sammen.​​​​​​​

TIP: Undgå at træet bliver angrebet af råd og svamp, ved at vedligeholde det med træbeskyttelse eller træolie.

Et shelter i haven til hele familien

Mangler i et frirum i hverdagens trumme rum, så er shelter i haven en god løsning.

4.  Frirum for børnene

Shelteret er også oplagt som et gæsterum, hvor børnene kan have overnattende kammerater på besøg.

Mange børn nyder at have deres eget fristed hvor de kan være uden forældrenes indblanding. Uden de konstante forstyrrelser og afbrydelser.

I shelteret kan børnene fx spille spil, tale sammen til langt ud på aftenen, se film på deres iPad og læse bøger.

Du vil sikkert også høre dem fortælle at de sover meget bedre ude i shelteret end inde på deres værelser. Mange oplever nemlig at de får en helt fantastisk nattesøvn når de sover i shelter.

Men det vil vi lade op til dig at vurdere.