Sådan vælger du den bedste træbeskyttelse

Træbeskyttelse fås i mange varianter. Derfor er det vigtigt at vælge et produkt med egenskaber der matcher formålet. Nedenunder gennemgår vi de vigtigste faktorer du bør overveje inden du køber din træbeskyttelse.

Træbeskyttelse

Skal træbeskyttelsen skal være transparent eller heldækkende?

Holbarhed

Der er stor forskel på hvor længe træbeskyttelse holder, og dermed også hvor ofte det udendørs træværk skal males. Transparent træbeskyttelse holder typisk i 6-12 måneder, mens heldækkende træbeskyttelse - som fx Gori 605, holder i op til 8 år. Ønsker du et træværk med minimal vedligeholdelse bør du altså overveje en træbeskyttelse med god dækning.

Udtryk

Tag stilling til hvordan træværket skal se ud når det er færdigmalet. Vælger du fx en transparent træbeskyttelse vil træets naturlige udtryk bevares. Vælger du derimod en heldækkende træbeskyttelse, vil strukturen skjules, og træet mister en del af sit naturlige udtryk.

Når det kommer til valget mellem transparent og heldækkende træbeskyttelse, handler det altså ikke kun om holdbarhed, men også om æstetiske hensyn.

Træbeskyttelse

Træbeskyttelse fås i mange forskellige farver.

Farve

Træbeskyttelse fås i mange forskellige farver. Vælg gerne en farve der falder i din smag, og som passer til den eksisterende byggestil.

Ønsker du at skifte til en ny farve - fx fra blå til grøn, er det vigtigt at benytte en heldækkende træbeskyttelse, så den underliggende farve ikke skinner igennem.

Eksempler på farver:

  • Svenskrød
  • Hvid
  • Sort
  • Skifer
  • Stengrå
  • Teak​​​​​​​

​​​​​​​Bemærk at skærmindstillinger og skærmopløsning kan have betydning for hvordan farverne opleves når du ser dem online. Derfor anbefaler vi ALTID at rekvirere en farveprøve, så du kan se hvordan farven ser ud i virkeligheden.

Træværkets tilstand

Det er vigtigt at din træbeskyttelse matcher træværkets stand. Er træet meget slidt og medtaget, bør du vælge en oliebaseret træbeskyttelse som beskytter bedre mod vejrpåvirkninger. Ved at vælge et produkt som indeholder fungicider, giver du dit træværk de bedste betingelser for en længere levetid. Fungicider beskytter dit træ mod fx skimmelsvamp (svampedræbende middel).

Til træværk i god stand kan du bruge en vandbaseret træbeskyttelse som fx Gori 502.​​​​​​​

​​​​​​​Eksisterende behandling

Afhængig af hvad der er malet med i forvejen, kan det være nødvendigt at anvende en bestemt type træbeskyttelse.

Godt at vide:

  • Mal ikke med en oliebaseret træbeskyttelse oven på en vandbaseret (hæfter ikke).
  • Mal ikke med en transparent træbeskyttelse oven på en heldækkende (den underliggende farve vil skinne igennem).
  • Du kan godt anvende en vandbaseret træbeskyttelse oven på en oliebaseret.
  • Du kan godt male med en heldækkende træbeskyttelse oven på en transparent.
Træbeskyttelse

Undersøg hvad der i forvejen er malet med.

Sundhed

Oliebaseret træbeskyttelse indeholder terpentin, som kan være sundhedsskadeligt for mennesker (især ved indånding). Terpentin påvirker miljøet, og skal behandles med forsigtighed. Overskydende oliebaseret træbeskyttelse skal derfor afleveres på den lokale genbrugsstation - ved farligt affald.

Vandbaseret træbeskyttelse indeholder ikke organiske opløsningsmidler, og er derfor det mest miljøvenlige valg.

Du kan med fordel vælge produkter med miljømærkninger som Svanen og Blomsten uden at gå på kompromis med kvalitet og holdbarhed. Eks. skal svanemærkede produkter overholder en lang række strenge krav til produktionen, indholdet af kemikalier samt modstandsdygtigheden over for regn, fugt og UV-stråler. Svanemærket er derfor din garanti for at produktet lever op til strenge kvalitets- og miljøkrav. ​​​​​​​

​​​​​​​Rengøring

Valget mellem vand- og oliebaseret træbeskyttelse har også betydning for hvordan pensler og malerudstyr efterfølgende skal rengøres. Den hurtigste og nemmeste rengøring opnås med en vandbaseret træbeskyttelse, hvor pensler blot kan rengøres med vand. Vælger du i stedet en oliebaseret træbeskyttelse, skal rengøringen foregå med penselrens.

Træsort

Enkelte producenter har udviklet træbeskyttelse til bestemte træsorter som cedertræ, ædeltræ og lærketræ. Disse sorter kræver typisk ikke den samme behandling som fx fyr og gran. Træbeskyttelse fås i farver der matcher træsorter som fx mahogni, teak og fyrretræ.

Helt overordnet handler det om at tage stilling til 4 ting når du skal købe din træbeskyttelse:

  • Skal det være vand- eller oliebaseret?
  • Skal det være transparent eller dækkende?
  • Skal det være med miljømærkning?
  • Hvilken farve?

Er du i tvivl om hvilken træbeskyttelse du skal vælge, er du velkommen til at besøge en af vores malerafdelinger. Du kan også prøve Gori guiden som via en række spørgsmål hjælper dig med at vælge den rigtige træbeskyttelse.