Udeliv

Gode råde til placering af shelter i haven

Med et shelter får du en hyggelig oase i haven, hvor du kan nyde udsigten til stjernerne og overnatte i det fri. Men hvor er det egentlig bedst at placere dit shelter? I denne artikel gennemgår vi nogle af de overvejsler du bør gøre dig inden du beslutter dig for en placering.

Hytte i haven

Placeringen af dit shelter afgør om du får fx. skygge, sol eller en del blæst.

Sydvendt placering

Det er populært at placere shelteret så åbningen peger imod syd. Fordelen ved denne placering er at du vil kunne nyde solens varme det meste af dagen og aftenen uden at blive generet af vinden.

Ulempen ved en sydvendt placering er selvfølgelig at det kan blive meget varmt at opholde sig i shelteret om sommeren. Derfor skal du tage stilling til om det er bedre at placere dit shelter så åbningen peger i en anden retning.​​​​​​​

Nordvendt placering

Ved at placere shelteret så åbningen peger mod nord, vil du kunne opholde dig i skygge fra morgen til aften. Derfor er denne placering oplagt når det er meget varmt i vejret, og solen står højt på himlen. Til gengæld kan det blive en kold fornøjelse at overnatte i shelteret når temperaturen falder, og efteråret gør sit indtog.​​​​​​​

Placer dit shelter korrekt

I Danmark kommer vindest oftest fra vest.

Østvendt placering

Vil du vækkes af morgensolen og samle energi til en lang dag, skal du placere dit shelter imod øst. Solen stiger nemlig op i øst, bevæger sig henover himlen mod syd og går ned i vest.

En anden fordel ved at placere shelteret i østlig retning, er at du undgår den kraftige vestenvind, som er meget almindelig i Danmark. Det betyder altså at du kan ligge i læ fordi det vil blæse og regne ind på bagsiden af shelteret.​​​​​​​

Vestvendt placering

Endelig kan du placere shelteret i vestvendt retning. Dette har den fordel at du kan nyde de sidste solstråler inden mørket falder på, og solen går ned.

Ulempen er at vinden ofte vil blæse lige ind mod shelterets åbning, og det kan derfor føles koldere end det egentlig er når der er kraftig vind.

Byggetilladelse til shelter

Søger du dispensation fra bygge- eller planlovgivningen, så skal dine naboer orienteres.

Husk at tage hensyn til lokalplaner og servitutter

Inden du beslutter dig for at hvor shelteret skal stå, er det vigtigt at du undersøger om der er lokalplaner eller servitutter som du skal være opmærksom på. Lokalplaner og servitutter kan nemlig have betydning for hvor på grunden du må bygge dit shelter. Derfor kan du ikke altid bare stille det der hvor du synes.

I nogle tilfælde vil du kunne få dispensation fra lokalplanen, men kun hvis der er tale om mindre, ubetydelige afvigelser.

Hvis du søger om dispensation fra byggelovgivningen eller planlovgivningen, skal naboerne også orienteres.

Ønsker du at placere dit shelter tæt på naboskellet, skal du være opmærksom på reglerne herfor. Vi anbefaler altid at du sætter dig ind i bygningsreglementets bestemmelser inden du går i gang med at bygge på grunden.

TIP: Du kan finde lokalplaner for området på din kommunes hjemmeside. Servitutter finder du på tinglysning.dk, hvor du logger ind med dit NemID, og indtaster din adresse.

Placering i forhold til huset

Har du en stor have, er det en god ide at overveje hvor tæt på huset dit shelter skal stå. Fordelen ved at placere det tæt på huset er at du ikke har så langt når du fx skal på toilettet eller hente mad.

Placerer du derimod langt fra huset, vil det føles lidt som om du kommer væk hjemmefra, og shelteret bliver i højere grad et fristed hvor du kan glemme hverdagens strabadser.