Overdækket terrasse

Nyd flere timer på terassen uden at blive generet af regn, aftendug og andre vejrmæssige luner. Nyd din aftenkaffe eller en god frokost i læ, ro og fred, og slip for at stille havemøblerne ind - uden for sommerperioden. Vi ser på forskellige muligheder, og giver dig vores bedste råd med på vejen, så du kan vælge en løsning der matcher dine behov.

overdækket terrasse med glashegn

En overdækket terrasse er med til at beskytte dine havemøbler mod vind og vejr.

Hvad er dit behov?

Som det første bør du overveje hvilket behov din overdækning skal løse. Skal det være en permanent, fleksibel eller midlertidig løsning? Ønsker du at forlænge udendørssæsonen med flere timer i læ på terrassen, eller søger du blot en mindre overdækning til grillen? Mangler du et sted at stille dine havemøbler om vinteren, eller vil du blot nyde skyggen når sommersolen titter frem?

Der findes et hav af løsninger og udtryk i vidt forskellige priskategorier. Derfor er det vigtigt at være skarp på hvad du forventer af løsningen.​​​​​​​

overdækket terrasse med metalprofiler

Du kan vælge mellem et hav af løsninger og materialer til din overdækkede terrasse.

Fast overdækning

Ønsker du en fast overdækning har du mulighed for at vælge mellem forskellige materialer. Her er det næsten kun fantasien der sætter grænser.

Du kan fx vælge en løsning med tagplader, eller alternativt et glastag så lyset stadig trænger igennem. Ønsker du mere robuste materialer kan du med fordel anvende træ eller stål.

NB: Placerer du din overdækkede terrasse udenfor et af husets vinduer, så skal du være opmærksom på lysindfaldet, da du kan risikerer at rummet bliver mørkt.

Overdækket terrasse der beskytter havemøbler

Med en overdækket terrasse undgår du at sætte dine havemøbler ind om vinteren.

Pas godt på dine havemøbler

En af fordelene ved at vælge en fast overdækket terrasse er, at du beskytter dine havemøbler og din grill for både regn, blæst og sol.

Afhængigt af hvilken type overdækning du vælger, kan du undgå at stille dine havemøbler ind om vinteren, da overdækningen giver tilstrækkelig beskyttelse.

træterrasse med sort markise

Alternativer til den faste overdækning er en parasol, markise eller fx et solsejl.

Den midlertidige løsning

Det kan være vanskeligt at vælge hvor din overdækkede terrasse skal placeres, og om den skal være permanent.

Er du i tvivl, kan det være en god idé at starte med en midlertidig løsning som et læsejl eller en parasol - hvis det er solen du ønsker skygge for.

Alternativt kan du vælge en markise, så du nemt kan skifte mellem at være overdækket eller ikke.

udestue med lyse havemøbler

Udestuen kan med stor fordel bruges hele året rundt.

Udestuen som helårsløsning

Ønsker du et sted hvor du kan tilbringe kvalitetstid hele året rundt, så bør du overveje en udestue som alternativ til en overdækket terrasse. Udestuen kan bruges som en forlænget del af huset, og giver samtidig følelsen af at du sidder i haven.

Vælger du en udestue skal du indtænke gode udluftningsmuligheder, da der nemt kan blive meget varmt når solen står direkte på vinduerne.