Shine dit hjem op

Drømmer du om forandringer i dit hjem? Så kan det være en god start at male væggene. Med Dyrups Metallic malinger kan du hurtigt få skinnede og elegante vægge, der giver hjemmet et eksklusivt udtryk. Vi giver dig vores bedste råd til, hvordan du bruger den smukke metalliske maling.


Start med en væg

Det kan være en stor mundfuld at skulle male et helt rum. Derfor kan det være en god idé at starte ud med at male en enkelt væg i rummet. På den måde kan du nemmere vurdere, om du har mod på at male de resterende vægge efterfølgende.

Alternativt kan du begynde på børneværelset, da det der ofte er nemmere at være modig med farverne. Det vil helt sikkert også falde i god smag hos de små!

Mørkelilla væg
Metallisk maling

Vær ikke bange for de mørkere farver

En af fordelene med de metalliske malinger er, at den skinnende overflade reflekterer lyset. Det betyder, at du med fordel kan vælge en mørkere farve, end du normalt vil gøre. De blanke vægge vil nemlig få rummet til syne lysere end ved en mat maling.

Du kan vælge mellem fem metalmalinger fra Dyrup, som er Champagne, Kobber, Lilla, Blå og Sølv.

Nyt liv til gamle møbler

Udover at bruge metallic malingen på væggen kan du også sagtens bruge den på træ og metal. Det betyder, at du kan springe ud i at opfriske dine møbler ved at male dem med den elegante og metalliske maling.

Bruger du metalmaling til dine møbler, anbefaler vi at du giver dem et afsluttende lag lak. Møbler udsættes nemlig for en del slid, så hvis du bare nøjes med at male dem, risikerer du at malingen slides af.

Maling af stol
Mal møbler metallisk maling
Blå væg
Blå metallisk væg
Sølv metallisk maling

Sådan gør du:

  • Dæk af med malertape for at sikre en skarp kant. Undgå lufthuller under tapen ved først at male over tapen med hvid maling. Når den hvide maling er tør, kan du starte med at male i den farve, du ønsker.
  • Mal kanter, hjørner og rundt om stikkontakter med en mindre pensel.
  • Giv væggen et lag maling med den valgte farve. Når farven er tør, kan du male et lag mere.
  • Sørg for at tage tapen af inden malingen tørrer, da det giver den skarpeste kant.


Brug for mere hjælp?

Har du flere spørgsmål til valg af maling? Så er du altid velkommen til at kontakte kundeservice eller besøge din nærmeste Davidsen butik, hvor vores dygtige personale står klar til at hjælpe og rådgive dig i dit næste projekt.