Dine nye havemøbler skal pryde din terrasse i mange år. Derfor er det ikke uvæsentligt hvilke materialer du vælger til dine havemøbler.
Mange havemøbler kræver regelmæssig vedligeholdelse, men der er også nogle som blot skal rengøres efter behov.
Polyrattan anvendes i dag som flet til rigtig mange havemøbler – især havestole. Polyrattan er et kunstigt, stærkt og meget hårdfør materiale og dermed perfekt til havemøbler. Materialet kan modstå vejr og vind og bliver ved med at være pænt i mange år.
Polyrattan er meget vedligeholdelsesvenligt og kræver blot lidt rengøring efter behov. Ved grundig rens vaskes havemøblerne med en speciel polyrattan-rens, men en almindelig sæbeblanding kan også bruges. Efter rengøring kan møblerne behandles med en polyrattan-protect, der giver en smudsafvisende overflade. Protecten sprayes blot på de rengjorte havemøbler.
Havemøbelsæt med bord i sort nonwood
Nonwood er et plastisk materiale, der efterligner træ i strukturen. Nonwood bruges typisk som planker på havebord, men kan også anvendes til f.eks. armlæne på havestole.
Nonwood er meget vedligeholdelsesvenligt og kan behandles på samme måde som polyrattan. Det vil sige at du aldrig bør efterlade glasprodukter direkte på bordpladen i skarp sollys da nonwood er et plastikmateriale, som kan smelte. Ved ridsefri nonwood havemøbler medfølger en børste til behandling med vand og sæbe.
Det er vigtigt at havemøbler med fx polyrattanflet har et kraftigt stel. Stellet kan være udført i enten rustbeskyttet stål eller aluminium.
Aluminium er oplagt til brug i havemøbler da aluminium i kraft af sine gode egenskaber ikke ruster og er meget hårdfør over for det danske vejr. Dermed er aluminium et godt valg hvis havemøblerne skal opbevares udendørs om vinteren. Aluminium er desuden let i forhold til andre metaller, og det er dermed lettere at flytte rundt på havemøblerne.
Aluminium er dog et dyrere materiale end eksempelvis stål, så der er penge at spare ved at vælge et stålstel. Vær dog opmærksom på at stål indeholder jern og dermed kan blive eksponeret for rust. For at forebygge rust har stellene i vores havemøbler gennemgået en grundig antirustbehandling under produktionen hvor stellene får en coating. Brydes coatingen bliver stålet dog sårbart.
Træhavemøbler er pæne, men kræver også en del vedligeholdelse hvis du vil undgå at de bliver ødelagt af det vind og vejr.
I mange år har teaktræ været flittigt anvendt til produktion af havemøbler da det både er hårdt og olieholdigt – og dermed vejrbestandigt. Ældre teaktræer har de bedste egenskaber da de indeholder masser af olieholdig harpiks. Desværre har vi dag begrænsede ressourcer i verden af mangeårige teaktræer, og teaktræ, der i dag dyrkes på plantager, indeholder ikke samme mængde olie som førhen.
Derfor anvender man i dag i stor stil andre mere bæredygtige sorter, som f.eks. eucalyptustræ og akacietræ til havemøbler. Disse sorter har en del af de samme gode egenskaber som teak.
Havemøbler i træ bør årligt vedligeholdes med maling, træbeskyttelse eller olie.
Haveborde med bordplader i granit er utrolig smukke og giver havemøblerne et naturligt look der falder godt ind på terrassen. Granit har fra naturens side en stor hårdhed og er meget robust. Derfor er det meget velegnet til fx haveborde.
Granitten, der bruges til bordplader, hugges ud af bjerge og tilpasses i form og størrelse. Herefter flammebehandles granitpladerne for at sprænge alle urenheder væk.
Da granit er et naturmateriale, kan pladerne variere i farve og struktur.
For at forebygge algedannelse og grønne belægninger på den naturlige granit, kan bordpladen behandles med en stenolie. Stenolie forebygger også pletter hvis du skulle risikere at spilde fx rødvin på bordet.
Fibercement er et meget populært materiale til udendørsbrug pga. sine gode egenskaber. Fibercement er en blanding af cement og fibre. Det er både lettere og stærkere end den klassiske beton og dermed oplagt til at lave udendørs bordplader. Du kender måske også fibercement fra byggeriet da det også anvendes til fx tag og facade.
Fibercement er vedligeholdelsesvenligt og kan nemt rengøres med en mild sæbeblanding. Bordet kan med fordel vaskes med sæbespåner, som efterlader en vokslignende smudsafvisende overflade.
Højtrykslaminat er nemt at vedligeholde. Blot rengør med vand og mild sæbe efter behov.
Også haveborde i keramik rengøres med vand og mild sæbe. Her er det dog vigtigt at aftørre straks hvis der spildes med fedt-, farve- eller syreholdige produkter for at undgå pletter. For at bevare den flotte glød, kan du med fordel anvende Trip Traps stenolie.
Har du spørgsmål i forhold til vedligeholdelse af dine havemøbler, er du velkommen til at kontakte os.