7 ideer til kreativ indretning af badeværelset

Savner du inspiration til at indrette dit badeværelse? Eller måske synes du at det er gået hen og blevet lidt kedeligt. Det mangler karakter, sjæl, personlighed. Vi har samlet 7 ideer til at puste nyt liv ind i badeværelset.

moderne badeværelse med badekar

1. Vælg et væghængt toilet

Kniber det med pladsen, er det en god ide at vælge et væghængt toilet. Et væghængt toilet tager ikke gulvplads, og derfor er det også nemt at komme til når du skal gøre rent.

Samtidig giver det et eksklusivt og elegant udtryk, som passer godt ind i den skandinaviske indretningsstil.

badeværelse med væghængt toilet

Et væghængt toilet som dette, fylder ikke meget på badeværelset.

Vil du have et væghængt toilet, kan du fx overveje mærket Laufen, som er førende på området. Faktisk var det Laufen der opfandt det væghængte toilet i 1964.

Toiletterne fra Laufen fås med både traditionel og åben skyllerand. Fordelen ved at vælge et toilet med åben skyllerand er at rengøringen bliver markant nemmere da skidt og bakterier ikke har nogen steder at gemme sig.

Du kan se vores udvalg af kvalitetstoiletter her.

2. Brug farver

Vil du give badeværelset karakter og personlighed, skal du ikke holde dig tilbage fra at bruge farver.

Ved at bruge farver kan du bringe stemning og atmosfære ind i badeværelset.

Og bare rolig: Du behøver ikke at lave en gennemgribende renovering af badeværelset for at gøre det farverigt. Føler du dig ny i farvernes verden, kan du starte i det små.  

Laufen tilbyder fx en bred vifte af farverigt badeværelsestilbehør som fx spejle og håndklædestænger. På den måde kan du skabe synlige forandringer uden at det behøver at koste en formue. Og fungerer det ikke med de valgte farver, kan du nemt lave det om.

Vil du i gang med at lege med farver på badeværelset, er Kartell by Laufen et godt sted at starte. Kartell by Laufen er et badeværelseskoncept der forener schweizisk kvalitet med italiensk design.

sort toilet af Kartell by Laufen

Væghængt toilet fra kartell by Laufen. Toilettets sorte farve giver badeværelset et moderne og eksklusivt udtryk.

3. Tænk rengøringen ind fra starten

Keramiske overflader kan være svære at rengøre. Traditionel keramik har nemlig en grov overflade, hvorfor skidt og snavs nemt kan finde fæste.

Når du skal indrette badeværelset, er det derfor en god ide at tænke over hvilke materialer du vælger.

Hvis du vil spare tid og energi på rengøringen, kan du fx vælge produkter med Laufen Clean Coat, som er et ekstra lag af beskyttende, silikatbaseret, keramisk glasur udviklet af Laufen.

Glasuren påføres under første brænding af keramikken og giver en skinnende glat overflade, som er modstandsdygtig overfor hårdhændet behandling, og tåler rengøring med skrappe kemikalier. Samtidig bevirker den at rengøringsmidler bliver bedre fordelt.

laufen-pro-n-toilet

Her ses det populære Laufen Pro N toilet, som har fået påført et lag beskyttende glasur (LLC).

4. Leg med former

Keramik har ofte bløde, organiske former fordi det skal kunne holde til at blive brændt.

Men keramik behøver faktisk ikke at have rundede kanter. Med det banebrydende materiale SaphirKeramik, som blev introduceret af Laufen i 2013, er det muligt at skabe ultratynde vægge på kun 4-5 mm (uden at det går udover holdbarheden).  

laufen-living-håndvask

Her ses den populære Laufen Living hådvask fremstillet af SaphirKeramik.

5. Brug ovenlysvinduer

Ovenlysvinduer giver et godt lysindfald, men skaber også udsyn til himlen.

Vil du have et ovenlysvindue i badeværelset, er det derfor en god ide at placere det over et badekar eller spabad, som vist på billedet nedenfor – så kan du kigge lige op på himlen imens du nyder et afslappende karbad.

badeværelse med ovenlysvindue

Et tagvindue giver masser af sollys uden at det går udover privatlivet

Et tagvindue på badeværelset har også andre fordele:

  • Giver dagslys uden at du behøver at bekymre dig om nysgerrige blikke
  • Placerer du ovenlysvinduet så det sidder over brusekabinen, giver det fornemmelsen af at tage et brusebad i regnvejr
  • Et ovenlysvindue er et godt supplement til kunstigt lys og kan bruges til at understrege en nordisk indretningsstil

Du kan se vores udvalg af ovenlysvinduer her

6. Vælg et fritstående badekar

Et fritstående badekar giver nye indretningsmuligheder. Du kan nemlig placere det lige hvor du vil. Det behøver altså ikke at stå i et hjørne. Hvis du har plads til det, kan du fx stille det midt i rummet, så du kan lade begge arme hænge udover kanten imens du nyder det varme vand.

hvidt-badeværelse-med-fritstående-badekar

Et fritstående badekar giver nye indretningsmuligheder i badeværelset.

En anden fordel ved at vælge et fritstående badekar er at det er nemt at montere – det skal nemlig ikke indbygges i muren.

Som en bonus fås fritstående badekar i mange forskellige udformninger – de kan fx have bløde linjer, være formet som et æg eller have et ryglæn, så du kan læne dig tilbage og slappe af.

Vælger du et badekar med organiske former, vil det passe ind i langt de fleste badeværelser da det virker roligt og afdæmpet i sit udtryk.

7. Fokuser på detaljerne

Det er de små ting der virkelig kan give badeværelset karakter og sjæl. Spejle, greb, håndklæder, skabe. Ja, selv et par vaser med tørrede blomster kan gøre underværker.

moderne badeværelse med orkide

Der skal ikke meget til for at give badeværelset nyt liv.

En af fordelene ved at fokusere på de små ting, er at de ikke koster en formue. Det er langt dyrere at renovere badeværelset fra bunden, og er du ikke tilfreds med resultatet, skal det hele pilles ned og laves om.

Se vores udvalg af tilbehør til badeværelset