Hvor ofte skal en robotplæneklipper køre?

Der er stor forskel på hvor ofte robotplæneklippere skal køre. Arbejdstiden afhænger nemlig både af hvilken robot du har, og hvor stor og kompleks din græsplæne er. Bliv klogere på hvordan du bestemmer den optimale kørefrekvens for din robotklipper. 

al-ko robotoplæneklipper

En robotkliper skal typisk køre adskillige timer om dagen, men arbejdstiden afhænger meget af hvor stor plænen er.

Følg producentens anvisninger

Som udgangspunkt er det bedst at lade robotplæneklipperen arbejde kontinuerligt, så græsplænen er frisk og nyslået. Vi anbefaler dog altid at du tjekker den medfølgende brugsvejledning da producenterne har forskellige anbefalinger til hvor ofte deres robotplæneklippere skal arbejde. Her er nogle eksempler:

  • Gardena anbefaler at du lader robotten arbejde i 3 timer om dagen seks dage om ugen hvis du har en græsplæne på 100 m2, og bruger deres Sileno city 250 eller Sileno city 500. Hvis græsplænen derimod er 200 m2 – altså dobbelt så stor – bør robotten køre i 4,5 time om dagen.
  • Worx anbefaler at du lader robotplæneklipperen arbejde i 4,5 time om dagen hvis du har en græsplæne på 500 m2. Dermed tilbyder Worx nogle af markedets hurtigste robotplæneklippere.
  • Grouw anbefaler at du lader robotten køre 6 timer om dagen fem dage om ugen hvis græsplænen er 600 m2, 9 timer om dagen hvis den er 900 m2, og 12 timer om dagen hvis den er 1200 m2.

Som du kan se, afhænger den optimale klippetid i høj grad af hvor stor græsplænen er. Andre faktorer spiller dog også ind. Hvis der fx er mange forhindringer som robotten skal styre udenom, vil det tage længere tid at komme igennem en klipning.  

Det er også værd at nævne at nogle robotplæneklippere automatisk opretter en tidsplan baseret på hvor stor og kompleks græsplænen er. På den måde behøver du ikke selv at indstille robotten.

Lad ikke robotten køre om natten

Det kan være fristende at indstille robotplæneklipperen til at arbejde i nattetimerne, så du kan vågne op til en nyslået græsplæne.

Lader du robotten køre om natten, er der dog større risiko for at den bliver stjålet da der ikke er nogle til at holde øje. Derfor anbefaler vi som udgangspunkt at du indstiller robotten til kun at køre i dagtimerne, og helst når der er nogle hjemme til at overvåge hvem der kommer og går. På den måde undgår du også at nattesøvnen bliver forstyrret når robotten kører rundt og klipper.