En god parasolfod skal have den rigtige vægt og størrelse i forhold til den parasol den bruges med.
Når du skal vælge en parasolfod, er vægten et af de vigtigste parametre du skal have med i dine overvejelser. Generelt kan man sige at jo tungere parasollen er, des mere skal foden også veje for at holde parasollen på plads.
Du kan bruge nedenstående oversigt til at finde den rigtige vægt.
Bor du i et område med meget vind - fx nær kysten, er det en god ide at vælge en parasolfod der er tungere end anbefalingerne ovenfor. På den måde sikrer du dig at parasollen ikke vælter.
Er din parasol meget tung, så anbefaler vi at du vælger en parasolfod med hjul. Hjulene gør den nemmere at flytte rundt når solen flytter sig i løbet af dagen. Samtidig letter det også opgaven at stille foden væk til efteråret, og frem igen til foråret.
Parasolfødder fås bl.a. med hjul eller håndtag.
Har din parasolfod ikke hjul, er det muligt at købe en vogn til at flytte den. En vogn med hjul koster ca. et par hundrede kroner.
Vil du undgå besværet med at flytte parasollen rundt på terrassen fordi solen flytter sig, er det en fordel at vælge en parasol med vippefunktion og justerbar højde. På den måde kan du blot dreje parasollen når du skal skærme af, i stedet for at flytte den.
Vi anbefaler også en parasolfod med håndtag – dette gør den nemlig meget nemmere at flytte.
En anden mulighed er at vælge en parasolfod med sandsække. På den måde kan du selv regulere vægten og skille parasolfoden ad, så den er lige til at flytte.
Det er også vigtigt at vælge en parasolfod der har den rigtige størrelse i forhold til parasollen. Det vil altså sige at hullet skal være stort nok til at parasollen kan sænkes i.
Køber du din parasolfod online, står der typisk hvor stor en rørdiameter den passer til. Mange parasolfødder kan også justeres i størrelsen og kan derfor bruges til flere forskellige slags parasoller.
I vores sortiment finder du desuden parasoller hvor der medfølger en parasolfod i den rigtige størrelse. Denne løsning kan være god hvis du gerne vil være sikker på at få en parasolfod der passer.
Parasolfødder fås i en bred vifte af materialer, hvoraf granit, sten, plastik og beton er blandt de mest almindelige.
Materialet har først og fremmest en betydning for hvordan parasolfoden ser ud. Fx giver en parasolfod i beton et råt og rustikt udtryk. En parasolfod i granit virker minimalistisk og stilren, og en fod i plastik kan for nogen virke let eller endda billig i udtrykket.
Derudover spiller materialet også en betydning for holdbarheden, samt hvilken form for vedligeholdelse der kræves. Fx kan sten med en ru overflade nemt tiltrække skidt og snavs, og kræver derfor ekstra knofedt under rengøringen. Til gengæld er plastik nemt at holde rent, da det let kan tørres over med en opvredet klud. En plastikfod har også den fordel at den kan tømmes for vand, hvormed den bliver meget nemmere at flytte.