Hvilken grill skal du vælge?

Står du overfor at skulle købe en ny grill, er det en god ide at gøre dig nogle tanker om hvad den skal kunne. Her er et overblik over de fire grilltyper der er på markedet i dag.

Valg af grill

Elgrill

  • En elektrisk grill er god hvis du skal grille på altanen eller i gårdhaven da den er meget brandsikker (ingen flammer og ingen risiko for gaseksplosion).
  • Vælg en elgrill hvis du ønsker en grill som er nem at starte, og ikke gider bøvle med at skulle tænde op med kul, briketter eller gas.
  • Hvis du skal bruge en grill til udflugter, er det ikke en elgrill du skal have fat i. Ganske vidst er den lille og kompakt, men den skal tilsluttes en strømforsyning for at virke.
  • Vi anbefaler heller ikke at du vælger en elgrill hvis du har brug for at tilberede mad ved indirekte varme. En elgrill har nemlig kun ét varmelegeme. Nogle fabrikanter har dog udviklet stegeriste som blokerer for noget af varmen – det gælder fx Weber.
grill på altan

Gasgrill

  • En gasgrill er velegnet til tilberedning af større grillmåltider, men du kan også få transportable gasgrill, som du kan have med på bagagebageret på cyklen.
  • Vælg en gasgrill hvis du vil kunne regulere temperaturen, så den passer til den mad du tilbereder.
  • En gasgrill er god til personer der ønsker hurtig opvarmningstid – grillen er nemlig klar på blot 5-10 minutter.
  • Med en gasgrill kan du både benytte direkte og indirekte varme da brænderne kan tændes og slukkes efter behov.
  • Skal du grille på altanen eller i gårdhaven, er gasgrillen perfekt – den udvikler nemlig ingen røg eller aske.
  • Overvej en gasgrill hvis du vil tilberede mad på rotisseri (det kunne fx være kylling eller kalkun, men også grøntsager, rodfrugter og kartofler egner sig godt til rotisseri).
  • Vælg ikke en gasgrill hvis du ønsker at maden skal have en lækker, røgsmag.
weber gasgrill med stegetermometer

Kulgril

  • En kulgrill er nem at flytte rundt på da den ikke vejer særlig meget. Derfor er den god hvis du fx ønsker at kunne tage den med i sommerhuset
  • Vælg en kulgrill hvis du ønsker at maden skal have en god aroma.
  • Ligesom en gasgrill kan kulgrillen benyttes til både direkte og indirekte varme.
  • Er du utålmodig, og skal maden være klar i en fart, er det ikke en kulgrill du skal vælge. Det tager nemlig omkring en halv times tid før den er varm og klar til brug.
  • En kulgrill er billig sammenlignet med andre grilltyper – derfor er den et godt valg hvis du ikke ønsker at smide for mange penge efter en grill.
  • Hvis du vil have mulighed for at styre temperaturen, skal du gå i en stor bue uden om kulgrillen. Selvom den kan blive meget varm, kan du ikke indstille temperaturen.
kulgrill med kylling

​​​​Træpillegrill

  • En træpillegrill forener de bedste egenskaber ved kulgrillen og gasgrillen – den giver en fantastisk røgsmag (som du endda selv har indflydelse på), og bliver varm på ingen tid.
  • Du skal vælge en træpillegrill hvis du også ønsker at kunne bruge din grill til bagning (jeps, den kan benyttes til at bage alle dine yndlingskager og endda dit eget brød).
  • Med en træpillegrill styres temperaturen digitalt, og i modsætning til en gasgrill skal du ikke fylde mere gas på hvis det trækker op til regn eller begynder at blæse. Grillen sørger nemlig selv for at regulere indtaget af træpiller, så den ønskede temperatur fastholdes.
  • Overvej en træpillegrill hvis du skal langtidsstege mad ved lave temperaturer (et must når du skal have familie og venner over til mørbrad, spareribs eller roastbeef).
  • Vælg ikke en træpillegrill hvis du går efter en billig grill. For lad os bare være ærlige og sige det som det er: En træpillegrill ligger i den dyre ende af prisskalaen. Til gengæld har den alle de egenskaber som en passioneret grillentusiast kunne drømme om.
weber smokefire træpillegrill

Pizzaovn

  • Vil du lave lækre gourmetpizzaer, er en pizzaovn løsningen. Med en pizzaovn kan du lave pizzaer på kun få minutter, og den høje temperatur sikrer at bunden bliver sprød – uden at ingredienserne på toppen mister deres friskhed
  • Hvis du ikke gider vente for længe på at pizzaovnen bliver varm, er det en god ide at vælge en model med gas. Gasfyrede pizzaovne er typisk klar på 15-20 minutter
  • Vælger du en brændefyret pizzaovn, så brug hårde træsorter som bøgetræ eller egetræ. De brænder nemlig langsomt, og du slipper derfor for at skulle fylde mere brænde på hele tiden
  • Køber du en pizzaovn der bruger træpiller, skal du sørge for at bruge fødevaregodkendte træpiller. Typisk har den producent der fremstiller pizzaovnen, også de træpiller du skal bruge
le feu turtle pizzaovn