Sådan fornyer du dit badeværelse

Drømmer du om at give dit badeværelse nyt liv og gøre det lidt mere præsentabelt, når du har gæster på besøg? Vi giver dig vores bedste råd til at give dit badeværelse et nyt og eksklusivt touch.

Start med armaturet og brusesystemet

Mange oplever, at badeværelsets elementer med tiden bliver kalkbelagte. Derfor kan du kan nemt give rummet et helt nyt udtryk ved blot at skifte armatur og brusesystem.

I langt de fleste danske hjem finder du armaturer og brusesystemer i sølv, men sorte armaturer og brusesystemer bliver mere og mere populære, og det er ikke uden grund! Du kan gøre badeværelset mere kontrastfyldt og dermed få et mere luksuriøst look.

TIP: Vælger du et sort armatur, kan det være en god idé at overveje et blødgøringsanlæg, så du undgår kalk.

Udforsk vores armaturer og brusesystemer

En snert af New York

Byd storbystemningen velkommen i dit hjem med en New Yorker væg, som du måske allerede har hørt om. De smukke vægge opdeler rummet på en elegant måde, uden at det synes mindre.

Med sin markante ramme giver New Yorker væggen et råt og spændende udtryk, der med fordel kan kombineres med lyse farver for at at skabe mere kontrast. Vil du videreføre den urbane indretningsstil i resten af badeværelset, bør du anvende rå materialer som træ og beton.

Det er også en god ide at bruge planter i indretningen for at give badeværelset liv og charme. Det moderne udtryk kan fremhæves yderligere ved at anvende lamper med et rustikt præg som eksempelvis globepærer.

New Yorker væggen fås også som brusevæg, som kan gøre lysindfaldet i badeværelset bedre og tilføre rummet et moderne udtryk.

Lys rummet op

Lyset betyder meget på badeværelset. Overvej et lyssystem, hvor du kan skrue op og ned for lysstyrken efter dit behov, som du eksempelvis kan med Philips Hue.

Mere spastemning

Skab en hyggelig atmosfære på badeværelset med fine stearinlys, bløde håndklæder og smukke bademåtter.

Lille spejl på væggen der

Mange kan have tendens til undervurdere spejlets betydning for badeværelset. Men spejlet betyder faktisk mere, end du måske lige tror, da det både har indflydelse på lyset og åbenheden i rummet

Bruger du meget tid foran spejlet kan det eksempelvis være en god idé at vælge et spejl med indbygget lys.

Du kan også vælge et rundt spejl, som tilfører badeværelset nogle fine detaljer og giver et harmonisk udtryk, der står i kontrast til de skarpe linjer på badeværelset.  

Se de smukke spejle

Spaophold på badeværelset

Der er ikke noget bedre end at ligge sig i badekarret efter en lang dag. Derfor kan det være en god idé at overveje, om et badekar kunne være noget for dig.

Er du til massage og velvære, kan du vælge et spabad med massage og dyser, som kan give dig følelsen af at være på spaophold i dit eget hjem.

Udforsk vores badekar og spabade

Fokus på fliser

Når du skal fornye badeværelset er det en god idé at overveje dit valg af materialer. Vi anbefaler ofte at bruge fliser på badeværelset af flere årsager. Først og fremmest er de praktiske, da de både er slidstærke og nemme at rengøre. Derudover findes der er væld af smukke fliser, hvor du kan finde netop den type, som passer bedst til dig og din stil.

Når du skal vælge badeværelsesfliser, er det vigtigt at være opmærksom på størrelsen. På et lille badeværelse kan store fliser  virke for dominerende, så her er den generelle anbefaling at vælge mindre fliser. Skal du derimod indrette et stort badeværelse, vil større fliser typisk virke bedre, da de giver harmoni og bidrager samtidig til et minimalistisk udtryk med rene og enkelte linjer.

Se udvalget af fliser

Mangler du mere inspiration?

Står du overfor at fornye badeværelset? Så er du altid velkommen i din lokale Davidsen eller til at kontakte kundeservice, hvor vi altid står klar til at hjælpe og rådgive dig.